Synergi

Organisationer: Stærkt borgmester-forslag er vejen frem for grøn omstilling i kommunerne

Del

Kommunerne har behov for bedre muligheder for at levere både velfærd og grøn omstilling til danskerne, lyder det i et debatindlæg i Avisen Danmark fra 37 borgmestre fra hele landet. De foreslår et særskilt grønt anlægsloft, der skal garantere plads til gode, grønne og økonomisk fornuftige klimainvesteringer i de kommunale budgetter. Fra SYNERGI, TEKNIQ og Dansk El-Forbund er der fuld opbakning til budskabet fra borgmestrene.

”Der er brug for, at kommunerne kan få lov til at gennemføre de nødvendige investeringer i grøn omstilling af bygningsmassen (…) Derfor bør afgrænsede typer af grønne investeringer undtages fra anlægsloftet.” Sådan skriver 37 borgmestre i et indlæg i Avisen Danmark i dag.

Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI, er helt på linje med budskabet fra borgmestrene og glæder sig over, at opråbet strækker sig over det meste af det politiske spektrum og på tværs af landet.

”Det er meget positivt, at en bred koalition af borgmestre fra SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre og Konservative nu går ud offentligt og efterspørger et grønt anlægsloft. Jeg mener, det er et rigtig godt redskab til at sikre, at kommunerne i højere grad kan levere både den velfærd i form af sunde, attraktive bygninger og de grønne investeringer, som borgerne forventer, og klimaet har behov for. Oveni er det ganske enkelt sund snusfornuft at energirenovere og dermed sænke energiregningen,” siger Katrine Bjerre.

Kommunerne overgår inden længe fra en virkelighed uden klimakrav til sin enorme bygningsmasse på hele 31 mio. kvadratmeter til konkrete energirenoveringskrav fra EU. Den forandring ventes at kræve betydelige anlægsinvesteringer i kommunerne. Og dem er der ikke plads til inden for det nuværende anlægsloft, som mange kommuner banker hovedet mod selv uden EU-krav, mener borgmestrene.

”Kommunerne vil den grønne omstilling, men nogle gange står rammerne simpelthen bare i vejen. Anlægsloftet er et af dem. Hvis vi vil have grønne og sunde offentlige bygninger, er vi nødt til at gentænke anlægsloftet, så det ikke spænder ben for klimaet,” siger Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.

I indlægget foreslår borgmestrene, at investeringerne fx kan ”målrettes renoveringer i daginstitutioner, skoler og plejehjem.” Netop velfærdsbygningerne er et oplagt sted at sætte ind, mener også forbundsformand i Dansk El-Forbund, Benny Yssing.

”Når vi kan slå to fluer med et smæk – mindske CO-udslip og forbedre velfærden – ved at investere i nye energieffektiviserende installationer i vores kommunale institutioner, er det hammerklogt at fokusere midlerne her. Velfærden løftes, både fordi nye tekniske installationer sparer kommunerne for udgifter til strøm og varme, og fordi de kan forbedre luftkvalitet og belysning, så vores børn og ældre kan koncentrere sig og trives optimalt i vores institutioner,” fremhæver Benny Yssing.

Katrine Bjerre supplerer:

”Vi står over for en markant stigning i de offentlige udgifter til forsvaret. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at holde hånden under fx velfærden og den grønne omstilling og få det maksimale ud af hver en kommunal anlægskrone. Det kan vi gøre ved målrettet at fokusere indsatsen på de mange velfærdsbygninger, der hverken er klimavenlige eller sunde rammer om vores børn og ældres hverdag. Jeg håber, at regeringen lytter til borgmestrenes opråb og går ind til årets økonomiforhandlinger med en åbenhed over for det fornuftige forslag om en udvidet grøn anlægsramme.”

Et grønt anlægsloft kan blive en realitet, når regeringen og kommunerne indgår en økonomiaftale gældende for 2026. Økonomiaftalen ventes at lande senere i maj.

Om det kommunale anlægsloft
Det kommunale anlægsloft er en økonomisk grænse, der fastsætter, hvor meget Danmarks kommuner samlet set må bruge på anlægsprojekter som nybyggeri og renoveringer. Loftet er en del af de årlige økonomiaftaler (budget for kommunerne) mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).

Hvis kommunerne overskrider anlægsloftet i deres budgetter, kan de blive sanktioneret ved at miste en del af deres bloktilskud. Loftet blev midlertidigt suspenderet i 2020 på grund af coronapandemien, hvilket tillod kommunerne at bruge mere på anlæg end normalt.

Om nye grønne EU-krav til kommunerne
Siden juli 2023 er EU’s direktiver for bygninger og energieffektivitet blevet opdaterede. Det betyder, at tre pct. af den offentlige bygningsmasse årligt skal energirenoveres op til et højt, næsten energineutralt niveau. Samtidig skal offentlige institutioner reducere deres energiforbrug med 1,9 pct. årligt. Og så skal energieffektiviteten i 26 pct. af de mest ineffektive bygninger (boliger ikke medtaget) forbedres frem mod 2033.

Kommunerne bruger årligt 3 mia. kr. på energi. Ved at gennemføre rentable energiforbedringer i bygningerne kan kommunerne tilsammen spare knap 600 mio. kr. om året – og samtidig mindske klimaaftrykket med 80.000 ton CO2. Det viser en analyse fra Transition.

Kontakter

Om Synergi

SYNERGI er en grøn interesseorganisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien – både i energisystemet, i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i boligerne. SYNERGI består af en række toneangivende store danske og internationale virksomheder og organisationer. Sammen arbejder vi for at fremme grønne, energieffektive teknologier, så vi kan få mere ud af mindre.

Følg pressemeddelelser fra Synergi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Synergi

SYNERGI med ny analyse: Sådan mindsker EU sin store afhængighed af energiimport6.5.2025 15:58:35 CEST | Pressemeddelelse

EU-Kommissionen har i dag lanceret en køreplan for, hvordan unionen bliver fri af importeret russisk energi. Det er en god plan med fornuftige elementer, mener Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, og Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ. Næste skridt bør være et opgør med EU’s afhængighed af energi udefra. Nye beregninger viser, at øget energieffektivitet og flere konverteringer til varmepumper og fjernvarme kan mindske behovet for energiimport markant.

SYNERGI med ny analyse: Det er overkommeligt og gavnligt at opfylde grønt EU-krav19.3.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse

I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med et vigtigt grønt EU-krav om energieffektivitet i de offentlige bygninger. En ny analyse sætter nu pris på, hvad det koster at opfylde kravet. Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, kalder beløbet ”overkommeligt”, gevinsterne ”betydelige” og foreslår et grønt anlægsloft til kommunerne.

SYNERGI er enig med Klimarådet: Nye initiativer er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-forpligtelser27.2.2025 12:07:47 CET | Pressemeddelelse

I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med en række grønne EU-krav. Det gælder både energieffektivitet i offentlige bygninger og ikke-beboelsesbygninger. SYNERGI-direktør Katrine Bjerre er enig i Klimarådets analyse. Hun foreslår bl.a. et grønt anlægsloft, der skal give kommunerne mulighed for at levere både velfærd og grøn omstilling.

Trods politisk mål om gasfri opvarmning i 2035: Hver dag installeres 11 fossile gasfyr i Danmark20.1.2025 09:40:53 CET | Pressemeddelelse

Flere tusinde danske husstande installerer hvert år et gasfyr, som kan være i drift væsentligt længere end 2035, hvor det ifølge en politisk aftale ellers skal være slut med gasopvarmningen i de danske hjem. Regeringen har tidligere meldt ud, at den ville fremlægge ”modeller for stop for ny-installation af olie- og gasfyr.” Endnu er intet dog sket. Regeringen bør sende meget kraftigere signaler til danskerne om at udfase den fossile varme, mener TEKNIQ og SYNERGI. De er klar med fire forslag til regeringen, der skal skubbe på den grønne omstilling af danskernes boliger.

Farvel til unødvendigt prisloft baner vejen for grønnere og billigere fjernvarme til danskerne17.1.2025 09:30:25 CET | Pressemeddelelse

I mere end et år har SYNERGI og andre organisationer presset på for at få fjernet prisloftet på overskudsvarme, der blokerer for både grøn omstilling og lavere varmeregninger for danskerne. Nu har regeringen med opbakning fra energiforligskredsen besluttet at fjerne prisloftet på overskudsvarme. Det er en fantastisk nyhed med store grønne og økonomiske perspektiver for Danmark, men på sigt også for resten af EU, mener SYNERGI’s Morten Helveg Petersen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye