Cowi A/S

Træskole og -gymnasium på vej til München fra Danmark

Del

Det bliver danske Arkitema, der sammen med det lokale Hild und K skal designe det kommende Luitpold Gymnasium i München. Teamet er blevet offentliggjort som vindere af konkurrencen om et nyt 19.800 m² skole- og institutionsbyggeri i den sydtyske storby. Bygningen skal udføres i træ og bliver placeret centralt i byen.

Luitpold Gymnasion. Hovedbygningen set fra parksiden
Luitpold Gymnasion. Hovedbygningen set fra parksiden Arkitema / Hild und K Arkitema / Hild und K

Danske Arkitema er blevet udpeget som vindere af arkitektkonkurrencen om at designe et nyt Luitpold Gymnasium i München, sammen med den lokale tegnestue Hild und K. Teamet har designet en undervisningsbygning bygget i træ på 19.800 kvm, der skal afløse et eksisterende, utidssvarende skolebyggeri i centrum af den sydtyske storby.

Luitpold Gymnasium bliver en undervisningsinstitution, der skal huse børn fra 4. klasse frem til og med 3. G. Vinderforslaget er baseret på forskudte klasseklynger og en stor delvist nedgravet sportshal, der giver skønne udearealer på taget. Bygningen vil, udover undervisningsfaciliteter og udvidede fællesarealer, også rumme en daginstitution. Byrådet i München vedtog for fem år siden, at der skulle være et øget fokus på træ som byggemateriale i fremtidigt skole- og institutionsbyggeri, og netop dette har arkitekterne taget udgangspunkt i.

”Vi er stolte over at vi nu skal lave vores første skole i Tyskland. Her vil vi gøre brug af mange af de erfaringer vi allerede har fra skolebyggeri i træ i både Danmark og Norge. Træbyggeri er en del af fremtiden og når vi kan bringe vores viden i spil og lave velfungerende og æstetiske projekter i træ, så er vi med til at sikre fremtiden. Vi ser rigtig meget frem til at skulle virkeliggøre vores tanker og tegninger, og glæder os til at se de unge mennesker i München tage gymnasiet i brug,” fortæller konkurrencechef i Arkitema Danmark, Simon Kjems-Møller.

Det eksisterende Luitpold Gymnasium er yderst attraktivt placeret direkte ud til Münchens store, centrale park Englischer Garten. På denne gode placering vil arkitekterne bl.a. give større mulighed for at udnytte de store grønne arealer og idrætstilbud til gavn for eleverne.

Arkitema har tegnet de to folkeskoler Erlev skole i Haderslev og Lysningen i Viborg, der begge er udført i træ, ligesom tegnestuen også står bag træskolen Sophie Radich skole i Lillestrøm.

Gymnasiet forventes at stå færdigt i 2030.

Kontakter

Billeder

Luitpold Gymnasium. Hovedbygningen set fra parksiden
Luitpold Gymnasium. Hovedbygningen set fra parksiden
Arkitema / Hild und K Arkitema / Hild und K
Download
Luitpold Gymnasium. Indendørs vil der bl.a. være synlige trækonstruktioner
Luitpold Gymnasium. Indendørs vil der bl.a. være synlige trækonstruktioner
Arkitema / Hild und K Arkitema / Hild und K
Download

Om Arkitema

Arkitema er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder med over 600 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Oslo, Trondheim, Stockholm, og Göteborg. Tegnestuerne rådgiver inden for arkitektur, landskab og bæredygtighedstiltag. Arkitema ejes af COWI A/S. Læs mere på arkitema.com

Følg pressemeddelelser fra Cowi A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cowi A/S

COWI leverer rekordomsætning i et år med transformation5.3.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Samtidig med at COWI i 2024 påbegyndte en historisk stor intern transformation, lykkedes det at øge omsætningen til et rekordhøjt niveau og opnå et af virksomhedens bedste driftsresultater nogensinde. Den stærke præstation er drevet af fremskridt på tværs af alle forretningsområder, især inden for infrastruktursektoren. En organisk vækst på 5% resulterede i en rekordhøj omsætning på DKK 8.361 millioner. EBITA* steg med 31%, fra DKK 464 millioner i 2023 til DKK 607 millioner i 2024. EBITA* marginen, forbedredes markant til 7,3% sammenlignet med 5,9% i 2023. "Vores stærke resultater i 2024 skyldes primært tre faktorer. For det første virker vores strategi, FUTURE-NOW, som planlagt. For det andet bidrager vores transformationsprogram, LEAP, allerede til et forbedret driftsresultat på grund af større produktivitet og effektivitet. Et eksempel på dette er en voksende omsætning med færre medarbejdere. For det tredje har vores fokus på prioriterede sektorer og opbygning af langsigtede relatio

COWI øger lønsomheden med 46%29.8.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I årets første seks måneder øgede COWI sin lønsomhed (EBITA*-marginen) fra 4,8% til 7,0%. Samtidig fortsatte den organiske vækst med 7%, mens ordrebogen voksede med 546 millioner kroner til 6,3 milliarder kroner. ”Resultaterne afspejler, at vores kunder fortsat investerer massivt i den grønne omstilling, og at der er et stort behov for bæredygtige løsninger inden for infrastruktur, energi og byggeri,” siger COWIs CFO Natalie Shaverdian Riise-Knudsen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye