Ny leder i Arkitema Danmark: Bæredygtige tiltag og arkitektonisk kvalitet skal gå op i en højere enhed
Arkitema har udpeget Jakob Suenson Schou som Senior Architectural Director i Danmark. Som øverst ansvarlige for den arkitektoniske strategi på tegnestuerne i Danmark skal bæredygtige tiltag og arkitektonisk kvalitet videreudvikles i virksomhedens fremtidige projekter.

Arkitema har udpeget Jakob Suenson Schou som Senior Architectural Director i Danmark. Som øverst ansvarlige for den arkitektoniske strategi på tegnestuerne i Danmark skal bæredygtige tiltag og arkitektonisk kvalitet videreudvikles i virksomhedens fremtidige projekter.
Ambitionerne er høje for arkitekt Jakob Suenson Schou, der d. 1. oktober blev udnævnt til Senior Architectural Director for Arkitema i Danmark. Han har arbejdet på Arkitemas tegnestue i København i 12 år, hvor han kommer fra en stilling som Design Director inden for almene boliger. Med den baggrund vil han arbejde målrettet for at styrke samspillet mellem arkitektur, kvalitet og bæredygtige aspekter i alle projekter.
Med udnævnelsen bliver det Jakob Suenson Schous opgave at koordinere og lede udviklingen af Arkitema Danmarks arkitektoniske linje og styrke fagligheden blandt de mere end 300 danske kolleger. Samtidig vil han få en fremtrædende rolle på tegnestuerne i Aarhus, København og Aalborg, hvor han især vil arbejde med strategi i forhold til, hvordan Arkitema skal udvikle sig. Selvom han allerede er et velkendt ansigt i virksomheden, ser han et stort stykke arbejde foran sig:
”Arkitemas lange tradition for at skabe arkitektur med fokus på mennesker, trivsel og fællesskab er fundamentet for vores arkitektur. I dag står vi midt i ny og vigtig agenda, hvor klimaforandringer og lavt klimaaftryk er afgørende for, hvordan vi designer fremtiden. Min ambition er at videreudvikle og styrke vores arkitektoniske kvalitet, så den både bærer den sociale arv videre og aktivt bidrager til at imødekomme de klimamæssige udfordringer, vi står overfor,” fortæller han og fortsætter om den nye rolle:
”Jeg ser det som en central del af min rolle at engagere hele organisationen i denne udvikling. Det handler om at skabe en fælles kultur, hvor bæredygtige aspekter og arkitektonisk kvalitet går op i en højere enhed i alle projekter.”
Arkitema er en del af rådgivningsvirksomheden COWI, og her ser man frem til, at den arkitektoniske faglighed kommer endnu højere op på agendaen:
”Vi kender Jakob som en kompetent arkitekt og vellidt leder, der bringer energi, initiativ og klar arkitektonisk retning til de projekter og teams, han arbejder med. Han er kendt for at skabe fremdrift, fremme samarbejde og sætte en stærk arkitektonisk dagsorden. Det arbejde skal han fortsætte, når han fremover skal sætte arkitektonisk kvalitet endnu højere på agendaen,” siger Sine Juul Praastrup, Senior Vice President i COWI.
Jakob Suenson Schou
- Uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi i 2008
- Master i Bygningskultur – bæredygtighed, strategi og transformation, 2021–2023
- Ansat i Arkitema siden 2013, senest som Design Director
Har bl.a. arbejdet med:
- AKB Bellahøj - renovering af 6 ikoniske Bellahøjhuse, præmieret 2025 af Københavns Kommune
- Nye rækkehuse i Ålsgårde med lavt klimaaftryk – en del af Realdanias initiativ 4 til 1 Planet.
- Omdannelse af Gadehavegård - byudvikling og renovering af stort alment boligområde
Kontakter
Peder Færch GrønfeldtArkitema
Tlf:61709990pefgr@arkitema.comSøren Kragh PedersenPressechef
Tlf:+45 20 25 70 18skpn@cowi.comBilleder




Om Arkitema
Arkitema er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder med over 600 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Oslo, Trondheim, Stockholm, og Göteborg. Tegnestuerne rådgiver inden for arkitektur, landskab og bæredygtighedstiltag. Arkitema ejes af COWI A/S. Læs mere på arkitema.com

Følg pressemeddelelser fra Cowi A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cowi A/S
COWI udvider aktiviteter i Grønland1.10.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Rådgivervirksomheden COWI åbner kontor i Nuuk 1. oktober og øger sin tilstedeværelse i Grønland. Samtidig tiltræder Lasse B. Mousten som Managing Director for COWI i Grønland.
COWI skal projektere udvidelse af New Yorks metro26.9.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske ingeniør- og rådgivningsvirksomhed COWI har fået en central rolle i den ambitiøse udvidelse af New Yorks metrosystem – et af de mest betydningsfulde og komplekse igangværende transportinfrastrukturprojekter i USA.
COWI leverer rekordhøj lønsomhed i første halvår af 20253.9.2025 21:00:00 CEST | Pressemeddelelse
COWI opnåede sit bedste indtjeningsresultat nogensinde i første halvdel af 2025. Det skyldes effektiv gennemførsel af projekter, øget omkostningsbevidsthed og en vellykket implementering af virksomhedens til dato mest ambitiøse transformationsprojekt.
Træskole og -gymnasium på vej til München fra Danmark3.6.2025 07:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver danske Arkitema, der sammen med det lokale Hild und K skal designe det kommende Luitpold Gymnasium i München. Teamet er blevet offentliggjort som vindere af konkurrencen om et nyt 19.800 m² skole- og institutionsbyggeri i den sydtyske storby. Bygningen skal udføres i træ og bliver placeret centralt i byen.
COWI giver medarbejdere fri til at gøre tjeneste i uniform11.4.2025 11:34:54 CEST | Pressemeddelelse
COWI slutter sig til rækken af store danske virksomheder, der gør en ekstra indsats for Forsvaret, og træder nu ind som støttevirksomhed hos InterForce – en organisation under forsvarskommandoen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum