Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune får penge fra staten til forundersøgelse af Birkerød Sø

Del

Et eksternt firma er allerede i gang med analysearbejdet, som forventes afsluttet i midten af 2026.

Staten har netop givet tilsagn til, at Rudersdal Kommune får et tilskud på ca. 400.000 kr. til en forundersøgelse af tilstanden i Birkerød Sø.

Forundersøgelsen skal afdække, om Birkerød Sø kan restaureres, og hvilke metoder der i så fald er relevante. Rudersdal Kommune samarbejder med en ekstern konsulent, som allerede er godt i gang med arbejdet med udførelse af en række tekniske undersøgelser, så der kan tages prøver og målinger over et helt år, som er standard i disse undersøgelser.

Rudersdal Kommune forventer, at undersøgelsen kan være afsluttet i midten af 2026.

- Jeg er glad for, at vi nu endelig kan komme i gang med arbejdet med at forbedre vandkvaliteten i Birkerød Sø, siger Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget i Rudersdal Kommune. Med forundersøgelsen bliver vi nu klogere på, hvilke metoder det giver mening at bringe i spil for at restaurere søen. Her skal forundersøgelsen skaffe os et aktuelt datagrundlag for det videre arbejde. 

Det er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under Ministeriet for Grøn Trepart, som har behandlet kommunens ansøgning og nu har nikket til den.

Konkret skal forundersøgelsen bl.a. se på indholdet af fosfor mv., vandgennemstrømningen i søen, der skal tælles fugle ved søen, og fiskebestanden skal undersøges

Den videre proces

Forundersøgelsen er kun det allerførste skridt i den samlede indsats for at forbedre vandkvaliteten i Birkerød Sø. Hvis forundersøgelsen viser, at det giver mening med en restaurering af søen, kan kommunen søge om midler til restaurering.

Ved siden af forundersøgelse og evt. restaurering arbejder kommunens forsyningsselskab Novafos med et katalog over de løsninger der anvendes til at reducere overløb. Det er ligeledes planen, at der nedsættes en politisk følgegruppe, som skal følge arbejdet med at forbedre vandkvaliteten i kommunens søer tæt.

På den lange bane er løsningen at forhindre overløb til kommunens søer og vandløb gennem separatkloakering, en beslutning som blev truffet i 2020.

Deltag på temaaften 26. maj

Husk at der er på mandag den 26. maj, at Rudersdal Kommune inviterer til temaaften om Birkerød Sø.

Læs mere og meld dig til:

Kom til temaaften om Birkerød Sø

Kontakter

Court MøllerKommunalbestyrelsesmedlem

Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget

Tlf:+45 72 68 10 90court@rudersdal.dk

Links

Om Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye