Huslejenævn: Flertal i Folketinget ønsker opgør med utidige regler om strafgebyr
Et flertal i Folketinget har anerkendt, at der er brug for et genbesøg af den uhensigtsmæssige praksis, hvor et strafgebyr fra huslejenævnene stadig skal betales, selvom beslutningen omgøres i retten. EjendomDanmark har arbejdet intenst med emnet og ser frem til, at det nu skal indgå i kommende forhandlinger.
Forestil dig, at du bliver pålagt et strafgebyr, hvorefter sagen går videre til en ny instans. Selvom du her får ret, skal du stadig betale det oprindelige strafgebyr. For mange både ulogisk og urimeligt, men alligevel er det virkeligheden for de danske udlejere. For bliver de pålagt et strafgebyr i huslejenævnene, så hænger de på det - også selvom boligretten senere giver dem helt eller delvist medhold.
I dag har Folketinget så afgivet en betænkning, hvor det uhensigtsmæssige i det anerkendes. Debatten er affødt af et beslutningsforslag stillet af Liberal Alliance, som løbende har haft dialog med EjendomDanmark.
“Vi har længe påpeget, at denne praksis er en uskik og et brud på retssikkerheden. Det er derfor glædeligt, at der nu tegner sig et flertal i Folketinget, der anerkender det uhensigtsmæssige i, at gebyret består, selvom begrundelsen er væk,” siger Peter Stenholm adm. direktør i EjendomDanmark, og fortsætter:
”Jeg er meget tilfreds med, at Folketinget nu tager problemstillingen om denne praksis med i de kommende forhandlinger, så branchen og vores medlemmer kan få mere rimelige vilkår.”
Fremtidens huslejenævn
De kommende forhandlinger om huslejenævnene udspringer af Social- og Boligministeriets behandling af 14 anbefalinger, der i februar 2022 blev præsenteret af en ekspertgruppe med blandt andet repræsentanter for lejere, udlejere og huslejenævn. EjendomDanmark har løbende bidraget til de kommende forhandlinger om huslejenævnene og forsætter med det:
”Jeg er glad for, at der nu bliver sat skub i forhandlingerne om fremtidens huslejenævn. Foruden et opgør med strafgebyrerne er der generelt set behov for et kvalitetsløft af huslejenævnene,” siger Peter Stenholm.
EjendomDanmark udkom i starten af 2024 med sine anbefalinger til at styrke huslejenævnene. Her kommer, under de tre temaer ’Høj faglighed’, ’Transparens’ og ’Effektivitet’, flere anbefalinger til en styrkelse.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboSenior pressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Ny politisk aftale giver tiltrængt løft til huslejenævnene12.12.2025 11:07:27 CET | Pressemeddelelse
Social- og Boligministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale, der skal være med til styrke huslejenævnene, og som blandt andet fastslår, at boligretten fortsat skal danne præcedens for retspraksis i nævnene.
Ny boligredegørelse understreger behov for flere boliger i København8.12.2025 21:06:31 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommunes årlige boligredegørelse viser et markant behov for flere – og især mindre – boliger frem mod 2060. Ifølge EjendomDanmark kalder prognoserne på handling og understreger, at kommunen selv kan hjælpe flere boliger på vej.
Nye kommunalbestyrelser kan forme bolig- og byudviklingen lokalt19.11.2025 09:22:18 CET | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser frem til samarbejdet med de 98 nye kommunalbestyrelser, som danskerne netop har valgt, og opfordrer til politisk at tage fat på de områder, hvor kommunerne selv kan skabe mærkbare forbedringer.
Ny analyse viser rekord få ledige lejeboliger: Lokale initiativer kan skabe flere hjem16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser historisk lav boligtomgang på landsplan, og brancheorganisationen peger på, at kommunerne med lokale initiativer kan være med til at sikre flere boliger.
Ny analyse forudser boligmangel i fremtidens København – men regler bremser udviklingen af de nødvendige boliger14.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Frem mod 2060 vil København have behov for omkring 75.000 flere boliger, viser en ny analyse fra EjendomDanmark. Især de mindre boliger bliver en mangelvare, men reglerne står i vejen for at bygge til fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum