Banebrydende forskning i genredigering af stamceller skal give håb til patienter med medfødte immundefekter
Nyt forskningsprojekt vil udvikle nye, effektive behandlingsmuligheder for patienter med sjældne og livstruende immunsygdomme. Innovationsfonden investerer 24,6 millioner kroner i projektet GENESCURE, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Et nyt forskningsprojekt vil gøre det muligt at tilbyde autolog transplantation af genredigerede bloddannende stamceller til patienter med medfødte immundefekter, også kaldet "Inborn Errors of Immunity." Det betyder, at patientens egne stamceller bruges i behandlingen, og at disse stamceller redigeres genetisk, før de bliver transplanteret tilbage i patientens krop.
Projektet, som hedder GENESCURE, er et unikt samarbejde mellem Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og flere kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital.
Den banebrydende forskning i genredigering vil kunne forbedre behandlingen af sjældne, men livstruende sygdomme. Ved at redigere patienternes egne stamceller kan forskerne potentielt korrigere de genetiske fejl, der forårsager immundefekterne, hvilket kan give patienterne et velfungerende immunsystem uden de komplikationer, som ofte opstår ved traditionelle stamcelletransplantationer.
- Støtten fra Innovationsfonden er afgørende i vores arbejde med at bringe forskningen fra laboratoriet ud til patienterne. Vi har nu mulighed for at tage et stort skridt mod at tilbyde skræddersyede behandlinger til patienter, der hidtil har haft begrænsede behandlingsmuligheder, siger cheflæge Bjarne K. Møller.
Projektet understøtter Danmarks ambitiøse satsning på avancerede terapier og personlig medicin, som fremhæves i Life Science-strategien. En succesfuld udvikling af denne behandlingsform kan potentielt forbedre livskvaliteten for patienter med medfødte immundefekter og åbne døren for nye, genetiske behandlinger af andre sygdomme.
- GENESCURE-projektet har potentialet til at levere et markant innovationsgennembrud inden for behandling af immunsygdomme og kan bringe håb til patienter uden reelle alternativer. Samtidig har projektet potentiale til at reducere byrden på sundhedsvæsenet og skabe værdi, der rækker langt ud over laboratoriet – til gavn for hele samfundet. Vi ser frem til at følge projektet, siger Innovationsfondens direktør, Cecilie Brøkner.
Investeringen fra Innovationsfonden strækker sig over tre år, og projektet forankres i forskningscentret PASCAL-MID, hvor teamet i de seneste fem år har arbejdet med at udvikle CRISPR/Cas teknologier, stamcelleekspansion og udvælgelse af passende patientgrupper med immundefekter. I projektperioden vil forskergruppen intensivt arbejde på at raffinere genredigeringsteknikkerne og forberede den egentlige kliniske afprøvning.
Fakta:
- Innovationsfondens investering: 24,6 mio. kr.
- Samlet budget: 33,0 mio. kr.
- Varighed: 3 år
- Officiel titel: GENe Editing in hematopoietic Stem cells for the CURE of immune disorders
Deltagere:
Jacob Giehm Mikkelsen, professor, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Rasmus O. Bak, lektor, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Trine Mogensen, professor, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, overlæge, Afd. for Infektionssygdomme., Aarhus Universitetshospital
Mette Holm, klinisk lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet og overlæge, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital
Francesco d’Amore, Lærestolsprofessor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Overlæge, Afd. for Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Bjarne K. Møller, Klinisk lektor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Cheflæge, Center for Gen- og Celleterapi, Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital
Kontakter
Bjarne K. MøllerCheflægeCenter for Gen- og Celleterapi, Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital
Tlf:7845 5000bjmoel@rm.dkJacob Giehm MikkelsenprofessorInstitut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Tlf:2361 7253giehm@biomed.au.dkLine SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkOm Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Verdens første Hepatitis C-vaccine på vej2.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle verdens første vaccine mod hepatitis C-virus, der hvert år inficerer én million mennesker. En effektiv vaccine er essentiel for at nå WHO’s mål om at eliminere leverbetændelse forårsaget af virus. Innovationsfonden investerer 15,7 millioner kroner i projektet.
Bæredygtig kemi fra ålegræs skal revolutionere landbruget14.5.2025 08:31:58 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskningsprojekt gør klar til at erstatte skadelige pesticider og kemikalier i landbruget med et bæredygtigt stof produceret ved hjælp af fermentering. Innovationsfonden investerer millionbeløb.
Nyt dansk AI-partnerskab skal bane vejen for bedre medicinske behandlinger og hurtigere opdagelse af bivirkninger12.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk partnerskab vil udvikle en AI-motor, der skal sikre patienter bedre behandlinger ved at hjælpe klinikere med at opsamle evidens hurtigt og præcist og opdage vigtige sammenhænge, som ellers ville tage år at finde.
Forskningsprojekt vil knække koden til kvantelyskilder og kvantenetværk12.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk-tysk forskningssamarbejde skal udvikle nye lyskilder, der har potentiale til at revolutionere kryptografi og netværk mellem kvantecomputere. Innovationsfonden investerer 40 mio kr. i projektet.
Mikrober skal skabe bæredygtige proteiner til fremtidens fødevarer9.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mikrosvampe skal omdanne biologisk affald til værdifulde fødevareingredienser. Det er målet i et nyt forskningsprojekt, der vil bidrage til reduktion af klimaudledninger fra animalsk fødevareproduktion og til at sikre mad til verdens voksende befolkning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum