Nyt dansk AI-partnerskab skal bane vejen for bedre medicinske behandlinger og hurtigere opdagelse af bivirkninger
Et nyt dansk partnerskab vil udvikle en AI-motor, der skal sikre patienter bedre behandlinger ved at hjælpe klinikere med at opsamle evidens hurtigt og præcist og opdage vigtige sammenhænge, som ellers ville tage år at finde.

En ny dansk AI-motor skal give klinikere et stærkere grundlag for at vælge den mest effektive behandling med færrest bivirkninger. Partnerskabet, der er støttet med 12,1 mio. kr. af Innovationsfonden, vil løfte medicinsk udvikling til et nyt niveau – uden at gå på kompromis med videnskabelige kvaliteter såsom gennemsigtighed og reproducerbarhed.
Sådan lyder det fra Tove Holm-Larsen, en af hovedkræfterne bag det nye AI-partnerskab ”EVA – Evidence in an AI age”, der vil kombinere AI’s hastighed med videnskabens grundighed for at revolutionere den medicinske udvikling.
-I 50 år har arbejdet med at dokumentere evidens været en hjørnesten i videnskabeligt arbejde. Især indenfor medicin har man finpudset evidensbaseret metode for at sikre at patienter altid får sikker og effektiv medicin. EVA tager udgangspunkt i den evidensbaseret metode og insisterer på at anvende AI som en teknik til at øge hastigheden af højkvalitets videnskab i stedet for at lade teknikken bestemme metoden. Vores ambition er, at den høje videnskabelig kvalitet bag evidens baseret medicin i løbet af kort tid kan bredes ud til andre videnskabelige discipliner netop fordi AI kan gøre det hurtigere og billigere, siger hun.
I Medicinrådet ser man store perspektiver i partnerskabet, der skal sikre, at AI får en større rolle i udvælgelsen af ny medicinske behandling og dokumentationen af effekt og bivirkninger.
-I årtier har evidensbaseret medicin (EBM) været fundamentet for udvælgelse af den bedste og mest sikre medicin. Men i takt med, at mængden af videnskabelige publikationer eksploderer, er vi udfordret, når vi skal vælge den bedste og billigste løsning til danskere og EU-borgere. Derfor er det vigtigt for os at øge hastigheden af vores arbejde via AI uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet, siger Linda Aagard Thomsen, afdelingsleder i Medicinrådet.
I partnerskabet EVA medvirker førende eksperter i medicinsk forskning og AI for at sikre, at teknologien kommer til at skabe reel værdi for danske patienter. En af dem er professor og AI-ekspert Anders Søgaard.
-AI’s evne til at analysere enorme datamængder i realtid skaber nye, fantastiske muligheder for at samle viden. Men der er også store problemer som fx risikoen for hallucinationer. Det er ikke nødvendigvis et problem, hvis man vil have et godt overblik over den københavnske madscene, men det er et kæmpe problem indenfor videnskab, hvor evidens og eksakt viden er essentielt. Jeg er spændt på at være en del af EVA-partnerskabet og glæder mig til at undersøge, hvordan vi sikrer os, at vi kan anvende AI som en teknik til at skabe bedre og hurtigere evidens, siger han.
Fakta:
- EVA er et nyt dansk AI-partnerskab støttet af Innovationsfonden, der har til formål at anvende kunstig intelligens i evidensbaseret medicin for at udvikle hurtigere, bedre, sikrere og billigere lægemidler.
- Innovationsfondens investering: 12,1 mio. kr.
Samlet budget: 17,2 mio. kr.
Varighed: 2 år
Officiel titel: EVA – Evidence in an AI age - EVA-partnerskabet består af 3 use cases: hhv. At vurdere værdien af nye lægemidler, at identificere nye anvendelsesmuligheder for allerede godkendte lægemidler og identificere uopdagede bivirkninger.
- EVA-partnerskabet drives af et erfarent team med dyb indsigt i både medicinsk forskning og kunstig intelligens.
- Partnerskabet består af flere aktører, herunder Medicinrådet, KIOX, Syddansk Universitet (SDU) og Universitetet i Gent (UGhent).
- Life Science industrien er repræsenteret af Leo Pharma og Johnson&Johnson
- EVA er støttet af Innovationsfonden (Innovation Fund Denmark).
- Link til hjemmeside: https://evapartnership.org/
Om partnerne:
EVA-partnerskabet drives af et erfarent team med dyb ekspertise inden for både medicinsk forskning og kunstig intelligens.
To af hovedkræfterne er Tove Holm-Larsen, gæsteprofessor i sundhedsøkonomi og leder af Silvi.ai, og Rasmus Hvingelby, CTO hos Silvi.ai og ekspert i maskinlæring.
Derudover er der knyttet en række førende projektpartnere, bl.a. Anders Søgaard, professor i AI ved KU, og Linda Aagaard Thomsen, afdelingschef i Medicinrådet. De bidrager med viden om AI og medicinske vurderinger. Andre nøglepersoner tæller eksperter i lægemiddeludvikling Mikkel Walmar og Inge Tarnow fra KIOX, Karel Everaert, professor i urologi ved Gent Universitet, samt biostatistikere og epidemiologer som Christian Dahlendorff, Anton Pottegård og Jesper Hallas.
EVA udvikles desuden i tæt samarbejde med industripartnere fra bl.a. LEO Pharma og Johnson & Johnson.
Kontakter
Tove Holm-LarsenCEOSilvi.ai
Tlf:30305526thl@silvi.aiLine SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkOm Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Danske forskere og virksomheder vil kvantesikre fremtidens cybersikkerhed19.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Innovationsfonden investerer 25,9 mio. kr. i et nyt banebrydende kvanteteknologisk projekt, designet til at udvikle verdensførende teknologi inden for fremtidssikret databeskyttelse. Målet er et skalerbart markedsklart system, der kan integreres direkte i det eksisterende telekommunikationsnetværk og beskytte kritisk digital infrastruktur mod fremtidens cyberangreb.
Live dataovervågning af larveproduktion vil revolutionere insektopdræt16.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Insektproduktionssektoren er en hastigt voksende industri, men produktionseffektiviteten og skalerbarheden er udfordret. Et nyt forskningsprojekt vil udvikle smarte overvågnings- og realtidsanalysesystemer til produktion af sort soldaterfluelarver. Innovationsfonden har investeret 6 millioner kroner i projektet.
Verdens første Hepatitis C-vaccine på vej2.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle verdens første vaccine mod hepatitis C-virus, der hvert år inficerer én million mennesker. En effektiv vaccine er essentiel for at nå WHO’s mål om at eliminere leverbetændelse forårsaget af virus. Innovationsfonden investerer 15,7 millioner kroner i projektet.
Banebrydende forskning i genredigering af stamceller skal give håb til patienter med medfødte immundefekter26.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt vil udvikle nye, effektive behandlingsmuligheder for patienter med sjældne og livstruende immunsygdomme. Innovationsfonden investerer 24,6 millioner kroner i projektet GENESCURE, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Bæredygtig kemi fra ålegræs skal revolutionere landbruget14.5.2025 08:31:58 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskningsprojekt gør klar til at erstatte skadelige pesticider og kemikalier i landbruget med et bæredygtigt stof produceret ved hjælp af fermentering. Innovationsfonden investerer millionbeløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum