Orifarm fylder 30 år: Fra kartoteksskab til milliardforretning
For 30 år siden sad et ægtepar og en hund på et kontor i Odense. De havde et kartoteksskab, en idé og en ambition: At gøre medicin til en bedre handel – ikke kun for dem selv, men også for patienter og samfundet. Det førte til en bemærkelsesværdig vækstrejse, hvor opkøb og salg har omdannet idéen til en europæisk leder inden for parallelimport. I dag markerer Orifarm sit 30-års jubilæum, og ægteparret bag dette danske erhvervseventyr takker medarbejdere og samarbejdspartnere for opbakningen gennem rejsen.

Torsdag den 22. maj 2025 markerer Orifarm sit 30-års jubilæum og en bemærkelsesværdig vækstrejse, der har gjort den familieejede danske virksomhed til den største leverandør af medicin til danske apoteker og Europas største parallelimportør af lægemidler.
Bag rejsen står ægteparret Birgitte og Hans Bøgh-Sørensen, som stadig er aktive i virksomhedens ledelse, og som nu også for første gang, sammen med input fra medarbejdere og partnere, fortæller Orifarms samlede historie i bogen ’Succes på recept – Historien om Orifarm’, der udkommer i dag på Politikens Forlag.
Fra kartoteksskab til milliardkoncern
Orifarm blev grundlagt med udgangspunkt i parallelimport – at købe original medicin billigere i ét EU-land og sælge det til en lavere pris end originalproducenten i et andet.
“Vi startede Orifarm med en idé og et kartoteksskab, vi havde købt, indeholdende få dokumenter om produkter og leverandører. I dag har vi en international virksomhed og omkring 2.300 kolleger. Det havde vi aldrig forestillet os dengang,” siger Hans Bøgh-Sørensen, stifter, medejer og bestyrelsesformand.
En idé med samfundsmæssig gennemslagskraft
Siden da har Orifarm udvidet forretningen med generisk medicin (kopimedicin), håndkøbsmedicin samt vitaminer og kosttilskud. Hele tiden er udvidelser sket med fokus på at frembringe billigere kvalitetslægemidler.
Parallelimport alene sparede Danmark for 740 millioner kroner i 2021, viser en analyse fra Copenhagen Economics i 2022 (1). Dertil kommer besparelser fra generika området, hvor der også er stor konkurrence blandt leverandørerne med deraf følgende lavere priser (2).
“Det handler ikke bare om at drive en god forretning – det handler om at gøre en forskel. Vi har altid været drevet af ønsket om at skabe værdi for både patienter og samfund,” siger Hans Bøgh-Sørensen.
En værdibaseret vækstvirksomhed
Orifarm har gennem årene oplevet vedvarende vækst – dog ikke uden udfordringer. Modgang som juridiske benspænd, Brexit, ændret lovgivning mm har givet knubs, men også ofte været en drivkraft. Virksomheden har gennemført flere strategiske opkøb, senest af 110 produkter og to produktionsanlæg fra den japanske medicinalgigant Takeda i 2020 – Orifarms hidtil største og mest komplekse opkøb.
“Vi har aldrig været bange for at tænke stort. Men det har altid været med værdierne forrest og en stærk kultur i ryggen. Det er vigtigt for os, at vi kan se os selv i det, vi gør – også når vi vokser. Kulturen og værdierne er vores kompas,” siger Birgitte Bøgh-Sørensen.
Familieejerskab med blik for fremtiden
Orifarm er fortsat 100 procent familieejet. I dag ejes virksomheden af ægteparrets tre voksne børn – Christian, Anne-Charlotte og Andreas – som hver ejer 30 procent. Hans Bøgh-Sørensen ejer de resterende 10 procent samt de bestemmende aktier, og næste generation er klar til at videreføre det, forældrene har bygget op.
”Men Orifarm er ikke kun vores historie – den er skabt af mange. Vi skylder en dyb tak til alle, der har været med – i administrationen, i produktionen, bag kulisserne. Det er vi dem meget taknemmelige for,” siger Hans Bøgh-Sørensen.
Orifarm opnåede rekordomsætning på ca. 13,5 milliarder kroner sidste år (2024) og står nu på tærsklen til en ny vækstfase med ambitioner om at udvide forretningen markant og blive en mellemstor europæisk aktør – med udgangspunkt i Nordeuropa og senere resten af kontinentet.
“Vi har Europas stærkeste position inden for parallelimport og har en god base indenfor generisk medicin. Nu vil vi bruge den som springbræt til noget endnu større. Vores ambitioner er uændrede – vi er først lige begyndt,” siger Hans Bøgh-Sørensen.
Bogudgivelse: Torsdag den 22. maj 2025 udkommer bogen "Succes på recept – Historien om Orifarm” på Politikens Forlag. Bogen udkommer i anledning af Orifarms 30-års jubilæum og er skrevet af journalisten Tom Okke. Baseret på interview med Birgitte og Hans Bøgh-Sørensen samt mere end 20 tidligere og nuværende medarbejdere samt samarbejdspartnere skildrer forfatteren den udvikling, Orifarm har undergået gennem 30 år.
Kilder:
1) Copenhagen Economics: Effekten af parallel importeret medicin.
Nøgleord
Kontakter
Presseteam
press@orifarm.comEva Juul LanglandsDirector, Corporate Communications
Tlf:+45 44458920elangl@orifarm.comBilleder
Om Orifarm:
Orifarm Group er Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler. Koncernen omsætter for ca. 13,5 mia. kr. om året og har hovedsæde i Odense. Orifarm Group har cirka 2.300 medarbejdere i 16 lande, som beskæftiger sig med import, produktion, ompakning, distribution, registrering og salg af lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Orifarm Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Orifarm Group A/S
Ny CEO skal stå i spidsen for Orifarms vækstrejse8.5.2025 08:00:41 CEST | Pressemeddelelse
Mads Fink Eriksen udnævnes som CEO for Orifarm per dags dato. Mads, nuværende CFO og interim CEO, skal stå i spidsen for den næste fase i virksomhedens vækstrejse. Fokus er på at ekspandere Orifarms kommercielle platform og levere bæredygtig, profitabel vækst.
Orifarm leverer stærk omsætningsvækst og annoncerer CEO-skift25.3.2025 12:01:45 CET | Pressemeddelelse
Det danske medicinalfirma Orifarm leverede solide resultater i 2024 med en 16% vækst i omsætning og den højeste omsætning i virksomhedens historie. På trods af en robust kommerciel præstation resulterede højere driftsomkostninger i et fald i driftsresultatet. For at føre virksomheden gennem den næste fase i virksomhedens vækstrejse leder Orifarm nu efter en ny CEO.
Orifarm Group Announces Strategic Investment from Carlyle Global Credit13.9.2024 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE, DENMARK – Orifarm Group A/S (“Orifarm” or the “Company”) has announced that the Global Credit platform of the global investment firm Carlyle (NASDAQ:CG) has agreed to commit strategic capital to the Company to support its future growth. Subject to relevant regulatory approvals, the transaction is expected to close in Q4 2024.
Orifarm forbereder sig til yderligere vækst23.4.2024 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et tilfredsstillende 2023, som resulterede i endnu en rekord for både omsætning og driftsoverskud, ruster Orifarm sig nu til yderligere vækst.
Orifarm henter ny Chief People Officer med stærk pharma-profil30.10.2023 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medicinalvirksomheden Orifarm, der er en førende leverandør af medicin til danske apotekere, har udpeget Andreas Friis som ny Chief People Officer. Han tiltræder virksomheden med branchekendskab fra tidligere ansættelse i Novo Nordisk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum