Elsker du også at plante træer?
Så har du muligheden når en ny etape af Aars Skov indvies ved et festligt arrangement mandag den 26. maj fra kl. 16.00 til 17.30. Etapen kommer til at hedde Hvorvarp Folkeskov, og alle er velkomne på dagen til at hjælpe med at håndplante de sidste træer.

Når opgaven er fuldført, er Naturstyrelsen og Aars vand vært med forfriskninger, pølser og brød, serveret direkte fra pølsevogn.
Aars Skov er et igangværende skovrejsningsprojekt i området nord for Aars by, på begge sider af Aggersundvej og syd for Jenle og Søttrup plantager. Aars Vand og Naturstyrelsen har til og med 2020 erhvervet, rejst skov og genskabt natur på ca. 425 ha. Det samlede skovrejsningsområde udgør ca. 620 ha.
”Skovrejsning er udset til at være et væsentligt redskab til løsning af nutidens og fremtidens problemer, med bl.a. sikring af rent drikkevand og klimaudfordringer. Derfor er det glædeligt at indvie Hvorvarp Folkeskov, som en del af Aars skov, sammen med vores samarbejdspartnere, som alle vil bidrage til en fælles løsning. I Naturstyrelsen glæder vi os også over, at så mange lokale brugere har taget Aars skov til sig og benytter den dagligt til friluftsliv. Vi arbejder fortsat for, at skoven også fremover vil være en attraktiv ramme for fritid og friluftsliv”, siger skovrider Annette Strøm Jacobsen
Hvorvarp Folkeskov er et mønstereksempel på hvad, der kan lade sig gøre, når offentlige og private kræfter går sammen om at løse en vigtig samfundsopgave. Naturstyrelsen og Aars Vand bidrager med den finansielt tungeste del i form opkøb af jord, suppleret af virksomheder, der gennem Growing Trees Network donerer træerne.
Den danske burgerkæde Sunset Boulevard, der for en måned siden plantede træ nummer 500.000 i Gørløse Folkeskov på Sjælland, har doneret 32.000 af de 40.000 træer, der plantes og fortsætter dermed deres indsats for mere skov i Danmark. Nu er der plads til, at andre virksomheder donerer de sidste 8.000 træer til Folkeskoven.
”Vi er stolte over at kunne indvie endnu en Folkeskov i samarbejde med Naturstyrelsen. Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter kan noget helt særligt, fordi størrelsen giver mulighed for at skabe store sammenhængende naturområder, der leverer på vigtige samfundsagendaer som grundvandsbeskyttelse, folkesundhed, biodiversitet, CO2 og klimaforandringer. Og det er vi glade for at kunne tilbyde vores sponsorer”, siger Kim Nielsen og Lars Heiselberg Vang Jensen, stiftere af Growing Trees Network.
Om Aars Skov
Aars skov er i udgangspunkt etableret med henblik på at udvikle bynær skov i 1988-89 med supplerende opkøb senere. Skovrejsningsprojektet er udvidet med henblik på sikring af grundvand i samarbejde med Aars Vand. Aars skov og Jenle plantage forventes at vokse sammen til et sammenhængende rekreativt skovområde.
I Aars Skov er friluftsliv og skovdrift prioriteret særligt højt. Det er en vigtig målsætning, at skovrejsningsområdet udvikles til at udgøre gode rammer for friluftslivet. Det er herudover målsætningen med skovdriften at bidrage til områdets grundvandssikring i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift og et fokuseret træartsvalg.
Målsætningen for skovens forvaltning er at bevare og forbedre de eksisterende naturværdier og at der udvikles nye spændende naturområder, hvor der er potentiale herfor.
Tilmelding til event: https://www.growingtrees.dk/event-tilmelding/
Nøgleord
Kontakter
Skovfoged, Erik Dalsgaard
Naturstyrelsen Himmerland
E-mail: eda@nst.dk
Mobil: 7254 3900
CEO Kim Nielsen
Growing Trees Network
E-mail: kim@growingtrees.dk
Mobil: 31130103
Billeder
Links
En skovrejsnings NGO som samler mange samarbejdspartnere og sponsorer.
Om Growing Trees Network
Growing Trees Network har som skovrejsnings NGO siden 2013 via koncept Folkeskoven.dk arbejdet for, at danskerne kan plante mere skov for klimaet, bevarelse af rent drikkevand, samt hjælp til biodiversiteten med nye levesteder for dyr og planter på offentlige og private jorde i DK. Pt. er plantet 160 Folkeskove i Danmark, og arbejdet bidrager også til rejsning af skove i udlandet, hvor træplantningen ydermere bistår lokalbefolkningens livsbetingelser, i Afrika, Bolivia og i Amazonas regnskoven i Ecuador.
I Danmark plantes primært nye Folkeskove over vigtige grundvandsmagasiner. Hvor skovene samtidigt bliver nye rekreative perler.
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Elever fra Det Blå Gymnasium og Varde Gymnasium samler penge ind til skovrejsning i Outrup.1.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra Det Blå Gymnasium og Varde Gymnasium har med stor succes samlet penge ind til skovrejsning i Outrup med biodiversitets fremme som fokus… på jord hos de private lodsejere Gert og Pia Linnau. Gennem to forskellige grønne initiativer på deres skoler, har de haft fokus på klima, skovrejsning og Biodiversitet. Den 7. maj skal eleverne håndplante træerne i Biodiversitetsskoven i Outrup, og deltage i en fejring af deres flotte indsamlinger.
Private virksomheder kan få Danmark til at gro – danskejet burgerkæde planter 500.000 træer16.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfund kan styrke klimaindsatsen, beskytte drikkevand, skabe mere natur og bidrage direkte til Danmarks nationale mål om mere skov.
Privat lodsejer planter 18.000 træer ved Jelling10.4.2025 13:14:37 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Holmris B8 har sammen med Growing Trees Network indgået et samarbejde om skovrejsning på 4,5 ha tidligere landbrugsjord. Ved en festlig indvielse d. 24.04. kl. 14.00 vil ansatte hos virksomheden Holmris B8 samt fremmødte fra lokalområdet hjælpe med at plante de sidste træer på Lars Pedersens jord. Alle er velkomne! Som en mulig aktivitet på Danmarks nationale klimahandledag.
Snart slår Skamby Troldeskov rødder9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. maj sættes de første træer i jorden, når Nordfyns Kommune og skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network inviterer til plantedag og indvielse af den nye Skamby Troldeskov.
Rewilding med vild kakao? … måske en nøgle til at redde og genetablere dele af regnskoven.10.1.2025 08:20:50 CET | Pressemeddelelse
Crowdfunding-projekt støtter genetablering af regnskoven og forbedrer livskvaliteten for Takana-folket i Bolivia. Vilde kakaotræer plantes og andre træarter sås for at skabe en løbende indtægtskilde og incitament til en bæredygtig fremtid for området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum