Stærk start på VVS’25
VVS’25 er skudt i gang med stor opbakning fra branchen. Allerede fra morgenstunden strømmede besøgende til hallerne, hvor hele 185 udstillere stod klar i de 4 fyldte haller. Åbningsdagen har også budt på stærke faglige oplæg på Fagscenen og studiedag for 250 VVS-elever fra hele landet.

Stemningen var høj og forventningerne store, da dørene kl. 8.30 blev slået op til årets største begivenhed i VVS-branchen. Allerede fra morgenstunden strømmede de første besøgende ind i de tre haller og Jyske Bank Arena.
- Første dag af VVS'25 har været imponerende med et væld af spændende nyheder på standene. Særligt energieffektivitet, klima og innovativt design går igen som centrale temaer hos udstillerne, hvilket tydeligt afspejler branchens fokus," siger Lennart Østergaard, direktør i VELTEK.
Stor opbakning fra udstillerne til årets VVS-messe
Interessen for at deltage på VVS’25 har været stor fra start, og arrangørerne kunne allerede tidligt melde alle stande udsolgt. Med hele 185 udstillere er antallet højere end ved sidste messe – en udvikling, der vækker stor glæde hos arrangørerne.
"Det er en kæmpe fornøjelse at se hallerne fyldt med liv, smil og summende aktivitet. Med 185 udstillere og relevante besøgende fra hele landet mærker man virkelig, at folk har glædet sig til at samles igen. Stemningen er i top, og det er tydeligt, at messen skaber nogle fantastiske rammer for både netværk og gode oplevelser," siger messechef Morten Ihlow fra Odense Congress Center.
Faglighed, fremtid og fejring
På messens studiedag blev næste generation af VVS-fagfolk sat i centrum, da VVS-legatet 2025 blev overrakt til Maria Toxværd Pedersen fra EMACK VVS og anlægsentreprenør. For hende er legatet på 15.000 kroner ikke blot en økonomisk støtte, men også en vigtig anerkendelse:
”Det er et fantastisk skulderklap fra både mine faglærere og branchen. Det giver mig troen på, at det, jeg laver, gør en forskel,” fortæller Maria Toxværd Pedersen, som begyndte på VVS-uddannelsen som 27-årig.
- Med VVS-legatet ønsker vi at sætte fokus på faglig stolthed og fremtidens håndværkere – og Maria Toxværd Pedersen er et stærkt eksempel på begge dele, siger Lennart Østergaard, direktør i VELTEK.
Dagen bød også på en række aktuelle og velbesøgte oplæg, herunder fra Energistyrelsens Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, hvor Line Nørmark havde en praktisk gennemgang af energikrav i bygningsreglementet samt indblik i de kommende EU-regler for materialer i kontakt med drikkevand med Anders Pilegaard fra Miljø- og ligestillingsministeriet.
Nikolai Alstrup fra Dansk Køl & Varme satte fokus på ændringerne til kølemontørcertifikater, mens Kristian Vielwerth fra Teknologisk Institut gav konkrete bud på, hvordan fejl i fjernvarmeinstallationer kan forebygges.
"Der har været stor tilslutning ved Fagscenen, som har budt på et fagligt stærkt program. Vi glæder os til at byde velkommen til to lige så spændende messedage, hvor branchens fagfolk kan netværke og hente inspiration til fremtidens VVS-løsninger," slutter Lennart Østergaard, direktør i VELTEK.
Besøg VVS’25 torsdag og fredag
VVS’25 åbner igen torsdag d. 22. maj kl. 8.30 til 16.00 og fredag 23. maj fra 8.30 til 15.00. Det er gratis at besøge messen i Odense Congress Center, men det kræver tilmelding via messens hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Lennart ØstergaardDirektør, VELTEK
Tlf:24233261los@veltek.dkMichael HelmProjektlederOdense Congress Center
Tlf:+45 20 47 09 24mh@occ.dkBilleder


















Links
VVS’25 – Danmarks største fagmesse for branchen
VVS’25 er den centrale platform for hele VVS-branchen og Danmarks største fagmesse for professionelle. Messen, der afholdes hvert andet år, arrangeres i samarbejde mellem Odense Congress Center (OCC) og brancheorganisationen VELTEK.
Fra den 21.-23. maj 2025 samles fagfolk fra hele landet på OCC til 3 dage fyldt med netværk, ny viden og faglig inspiration. Her kan du møde branchens dygtigste fagfolk, opleve tidens vigtigste trends og løsninger, dykke ned i højaktuelle temaer og udforske førende virksomheders innovative produkter. På messen kan du gå på opdagelse i alt inden for vand, varme, energi og klima og finde inspiration til fremtidens løsninger.
VVS-messen er hele branchens foretrukne mødested – midt i landet.

Følg pressemeddelelser fra VVS'25
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VVS'25
VVS’25 er udsolgt – 170 udstillere står klar29.1.2025 10:18:41 CET | Pressemeddelelse
Med fuldt bookede haller, en ny hjemmeside og masser af faglige højdepunkter er VVS-messen klar til at samle hele branchen i Odense til maj.
Presseinvitation til VVS’23 – Oplev Danmarks største fagmesse for vvs-branchen22.5.2023 11:21:47 CEST | Presseinvitation
På onsdag går det løs. VVS'23 løber af stablen i Odense Congress Center, hvor flere end 180 udstillere står klar, når 8-9.000 fagfolk gæster matriklen. Årets messe byder på alt fra produktlanceringer og legatoverrækkelse til netværk og standup fra en kendt komiker.
VVS’23 – Det længe ventede mødested for hele branchen17.5.2023 09:54:00 CEST | Pressemeddelelse
I næste uge byder VVS’23 hele VVS-branchen velkommen i Odense. Det er 16. gang, at fagmessen løber af stablen, men alligevel har det sjældent været vigtigere at kunne samle Danmarks fagfolk under ét tag til at diskutere og mødes om de højaktuelle, nye trends, produkter, problemstillinger og fremtidsmuligheder, som Europas energikrise har resulteret i.
Presseinvitation til VVS’23 – Danmarks største fagmesse for vvs-branchen1.5.2023 11:07:56 CEST | Presseinvitation
Oplev når vvs’ere, ingeniører, leverandører og grossister alle mødes til den store branchemesse, VVS’23, den 24.-26. maj 2023 i Odense Congress Center. VVS’23 melder udsolgt af stande, og det tegner til at blive et år med rekorder, med masser af faglighed og med højaktuelle emner.