Alm. Brand sender 5000 sms’er ud for at advare kunder om skybrud i Nordjylland og vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst
21.5.2025 15:47:15 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
DMI varsler vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst og risiko for skybrud i Nordjylland. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer danskerne til at tage deres forholdsregler for at beskytte deres bolig og ejendele.

Det sommerlige vejr bliver afløst af vind og regn. DMI har tirsdag middag udsendt varsel om vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst, hvilket svarer til vindstød på over 25 m/s. DMI melder også om risiko for skybrud i Nordjylland, der forventes at ramme i aften-, nat- og i morgentimerne.
Vindstød af stormstyrke kan medføre at havemøbler og trampoliner kan blæse væk eller ind i vinduer og døre, samt grene fra ældre træer, der knækker af og rammer boligen. Skybrud, som er regnvejr, der giver over 15 mm nedbør på højst 30 minutter. Kan også medføre
Forsikringsselskabet Alm. Brand har derfor sendt 5000 sms’er til kunder i de berørte områder, så de kan nå at tage deres forholdsregler, inden det voldsomme vejr rammer senere i dag.
“Med DMI’s melding om vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst samt risiko for skybrud i Nordjylland, opfordrer vi vores kunder til at gå en ekstra runde om deres bolig og sætte grill, havemøbler og krukker indenfor, sørge for trampolinen er fastgjort, alle vinduer er lukkede og flagstanden er lagt ned. Det vil minimere risikoen for at få skader på boligen, siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand.
Gode råd
- Rens afløb, tagrender og nedløbsrør. Tjek også, om nedløbs- og gennemløbsbrønde er stoppet til af blade.
- Løft dine ting mindst 10 cm fra kældergulvet og placér alt på et underlag, der ikke suger vand.
- Opbevar ikke ting i kælderen, der har stor betydning for dig, og som kan tage skade af vandet.
- Sørg for, at vandet ikke kan trænge ind i huset ved at reparere eventuelle revner eller sprækker i husets vægge eller tag.
- Gennemgå dit hus fra kælder til kvist. Tjek, om tagsten ligger, som de skal, og om der er revner, sprækker eller utætheder i husets tag eller mure.
- Beskær træer, der står tæt på huset.
- Sæt grill, havemøbler og krukker indenfor, eller stil dem i læ. Læg også flagstangen ned, hvis det er muligt.
- Fastgør trampolinen. Fjern eventuelt dugen, og vend trampolinen på hovedet, så den ikke kan blive taget af vinden.
- Tjek, at alle vinduer og døre er lukkede.
- Bor I tæt på vand, og har dit hus kælder, er huset udsat for at få vand i kælderen, hvis det både regner og stormer. Så sørg for, at dine ejendele i kælderen ikke står direkte på gulvet.
- Brug evt. vandsikringstape ved døre og vinduer. Kommer der vand, svulmer tapen op, så vandet ikke kan trænge ind.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
121 alvorligt kvæstet i ulykker med el-løbehjul på seks år10.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 har el-løbehjul været involveret i 692 registrerede ulykker i Danmark. 121 personer er blevet alvorligt kvæstet, og én person har mistet livet. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Vejdirektoratet.
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum