IAB Danmark

Rapport: Danske medier står ved en skillevej – fælles løsninger er vejen frem

Del

En række fremtrædende eksperter og ledere fra annoncebranchen har givet deres bud på, hvordan danske medier bedre kan konkurrere med de udenlandske techvirksomheder i kampen om markedsandele på det digitale annoncemarked. Medierne bør slå sig sammen om fælles løsninger, lyder anbefalingen.

”Der er brug for handling, så annonceindtægter fortsat kan være med til at understøtte de frie og uafhængige medier herhjemme,” siger Thomas Lue Lytzen, formand for IAB Advisory Board og annoncedirektør hos Ekstra Bladet.
”Der er brug for handling, så annonceindtægter fortsat kan være med til at understøtte de frie og uafhængige medier herhjemme,” siger Thomas Lue Lytzen, formand for IAB Advisory Board og annoncedirektør hos Ekstra Bladet.

Hvordan kan de danske medier vende de senere års udvikling, hvor internationale techvirksomheder som Meta og Google har sat sig på en stadig større del af det digitale annoncemarked?

Det er omdrejningspunktet i en ny brancherapport fra IAB Danmark, som en række centrale aktører på annoncemarkedet har bidraget til. Og anbefalingen er klar: De danske medier må skabe et reelt alternativ i form af en fælles annonceløsning, som tilbyder samme fordele, som techvirksomhederne. For eksempel konkurrencedygtig rækkevidde og målretning, fælles standarder, der reducerer kompleksiteten, samt ensartet dokumentation og effektmåling på tværs af medier.

”Der er brug for handling, så annonceindtægter fortsat kan være med til at understøtte de frie og uafhængige medier herhjemme. Techvirksomhederne bidrager ikke selv med indhold, så det er ikke kun vigtigt for mediernes økonomi. Det er også afgørende for danskernes adgang til troværdig og faktabaseret information og dermed for vores demokrati,” siger Thomas Lue Lytzen, formand for IAB Advisory Board og annoncedirektør hos Ekstra Bladet.

Behov for nytænkning
Selvom de danske medier har styrker som bedre omdømme og et redigeret miljø, hvor medierne står til ansvar for indholdet, er der ingen tvivl om, at techvirksomhederne lige nu står stærkere på de vigtigste indkøbsparametre for annoncørerne.

Derfor er udmeldingen fra aktørerne bag brancherapporten tydelig: Der er behov for nytænkning, innovation og samarbejde.

”De danske medier er nødt til at finde løsninger sammen. Vi skal løfte blikket og i højere grad tænke i fælles løsninger, der gør det lettere for annoncører at indkøbe hos medierne. En løsning, som kan levere den efterspurgte rækkevidde, målretning og dokumentation af effekt. Det er naturligvis lettere sagt end gjort, men hvis det lykkes at etablere en sådan løsning, kan vi gøre det mere attraktivt og enkelt for annoncører at tilvælge de danske medier frem for de globale giganter,” siger Thomas Lue Lytzen.

Du kan læse mere om anbefalingerne i rapporten her


Anbefalingerne fra branchen omfatter:

  • Fælles login og annonce-ID på tværs af medier.
  • Ensartede tekniske standarder og annonceformater.
  • Brugervenlige og skalerbare løsninger målrettet annoncørernes behov.
  • En klar, langsigtet strategi og stærk forankring i mediehusenes ledelser.


Om rapporten:
Rapporten er blevet til på baggrund af et branchemøde tidligere på året, hvor 35 deltagere fra landets største mediebureauer, annoncører, ad tech, analysevirksomheder, brancheforeninger og medier gav deres bud på, hvordan danske medier kan gøre sig mere attraktive på annoncemarkedet.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Om IAB Danmark

IAB Danmark er den nationale IAB organiseret under Danske Medier og har til formål at udvikle harmoniserede standarder og vejledninger med henblik på at udvikle og lette samhandel med digital annoncering. Vi arbejder ligeledes for at bidrage til, at juridiske rammebetingelser tager hensyn til den digitale annoncesektors særlige behov i Danmark og internationalt. Det tilsigtes, at den samfundsmæssige værdi af digital annoncering er dokumenteret og anerkendt blandt myndigheder, forbrugere og kommercielle markedsaktører.

IAB står for Interactive Advertising Bureau og blev etableret i USA i 1996. Det er en global organisation med nationale afdelinger, der beskæftiger sig med alle aspekter af digital annoncering herunder teknik, standarder, analyse og lovgivning. 

Følg pressemeddelelser fra IAB Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra IAB Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye