SMVdanmark: Gode takter fra EU – nu skal der leveres
EU præsenterer ny strategi for det indre marked med fokus på enklere regler og færre byrder for SMV’er. SMVdanmark ser det som et vigtigt skridt i den rigtige retning. “Nu skal strategien omsættes til virkelighedsnære løsninger, der gør en reel forskel,” lyder det fra de små og mellemstore virksomheders erhvervsorganisation.

Europa-Kommissionen har i dag fremlagt en omfattende strategi for at styrke det indre marked. Planen lægger op til enklere regler og bedre rammevilkår for virksomheder på tværs af Europa med særligt fokus på de små og mellemstore virksomheder.
SMVdanmark ser initiativet som et vigtigt skridt i den rigtige retning, men understreger, at de flotte ambitioner skal følges op af konkret handling:
“Det er glædeligt, at Kommissionen her kommer med en ambitiøs plan, der lover færre barrierer, smidigere regler og bedre vilkår for virksomhederne. Strategien kan og bør blive et vendepunkt for det indre marked. Men det er langt fra gjort med en strategi. Nu skal strategien omsættes til virkelighedsnære løsninger, der gør en reel forskel,” siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark og Policy Vice President i den europæiske organisation SMEunited.
Mål om 35 pct. færre byrder for SMV'er
Strategien har som mål at reducere de administrative byrder for SMV’er med 35 procent. Det skal blandt andet ske gennem øget digitalisering, forenklede tilladelsesprocesser og en styrket “tænk småt først”-tilgang i hele EU’s lovgivning.
Det bliver desuden obligatorisk at gennemføre egentlige SMV-tjek på alle nye EU-initiativer fra Kommissionen, som vurderes at have betydning for små virksomheder.
“Det må og skal blive en selvfølge, at regler bliver lavet, så de også kan håndteres af virksomheder med 10 eller færre ansatte. Nu kommer der endelig konkrete værktøjer og et løfte om, at man vil tage SMV’erne alvorligt i hele lovgivningsprocessen,” siger Jesper Beinov.
Ny virksomhedskategori er fornuftig, men må ikke fjerne fokus fra de små
Et andet element i strategien er indførelsen af en ny definition af "small mid-caps" – altså virksomheder med mellem 250 og 749 ansatte.
“Det er overordnet fornuftigt at give flere virksomheder adgang til nogle af de samme fordele som SMV’er. Mange virksomheder vokser hurtigt og møder nye barrierer, når de vækster. Men det må ikke ske på bekostning af fokus og støtte til de mindste virksomheder, som stadig har mest brug for den del,” understreger Jesper Beinov.
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark: EU-strategi har potentiale – men iværksætterne har brug for mere end gode hensigter28.5.2025 14:39:40 CEST | Pressemeddelelse
EU lancerer ny strategi for at fastholde vækstvirksomheder i Europa med fokus på bedre adgang til kapital og talent og på enklere regler. SMVdanmark roser ambitionerne, men understreger, at iværksætterne har brug for konkret handling, ikke blot hensigter i en strategi.
Frisører, tandlæger og transportbranchen har de dårligste oplevelser i mødet med det offentlige28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvordan SMV’er i forskellige brancher oplever samarbejdet med offentlige myndigheder, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Det samlede billede er dog, at der alle steder er plads til forbedring. SMVdanmark opfordrer til politisk handling og til opgør med skrankepavekultur.
Vismænd bekymrede for fusioner – SMVdanmark peger på byrder og bureaukrati som årsag27.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere fusioner mellem danske virksomheder kan svække konkurrencen og presse de mindre spillere ud, advarer SMVdanmark efter ny vismandsrapport. Ifølge Jakob Brandt sker alt for mange erhvervsægteskaber af nød snarere end lyst – presset frem af et voksende bjerg af bureaukrati.
Offentlig skrankepavekultur rammer byggebranchen: Elektrikerne har de største udfordringer27.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt udsnit af byggebranchens virksomheder lider under urimelig behandling og skrankepavekultur i mødet det offentlige. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark. Særligt elektrikere melder om dårlige oplevelser. Også VVS-, tømrer-, og bygningssnedker-fagene har problemer.
Nordjyske virksomheder har de dårligste oplevelser med offentlige myndigheder - fynboer er mere tilfredse14.5.2025 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder oplever store problemer med sagsbehandling i det offentlige på tværs af landet. Nordjylland skiller sig negativt ud, mens Fyn klarer sig relativt bedre, viser nye tal fra SMVdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum