Sundhedsforsikringer kan aflaste psykiatrien ved at styrke unges mentale sundhed
21.5.2025 10:50:20 CEST | Dansk Sundhedssikring A/S | Pressemeddelelse
Forebyggelse frem for overbehandling: Dansk Sundhedssikring roser regeringens psykiatriplan og opfordrer til tidligere hjælp og forebyggelse til unge i mistrivsel – uden at gøre dem til patienter.

Regeringens 10 årsplan for psykiatrien markerer et tiltrængt og vigtigt skifte i retning af et mere robust og forebyggende sundhedsvæsen. Det mener Dansk Sundhedssikring, der med sine 630.000 kunder er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Selskabet roser regeringens ambition om at afsætte fire milliarder kroner til psykiatrien og heraf over én milliard kroner til forebyggende.
"Det er afgørende, at vi som samfund sætter tidligere og mere effektivt ind over for mistrivsel og ikke først reagerer, når det udvikler sig til sygdom. Forebyggelse og styrkelse af den mentale sundhed skal ikke bare være en ambition – det skal være et fundament for sundhedssystemets indsats både det private og det offentlige, når det gælder mental sundhed – også de unges," siger Kent Jensen, CEO i Dansk Sundhedssikring.
Kent Jensen fremhæver vigtigheden af, at psykiatrien forbeholdes de mest alvorlige og komplekse psykiske lidelser. Han advarer mod, at børn og unge i mistrivsel i dag i for høj grad møder et behandlingssystem, der er indrettet til sygdom.
"Vi risikerer utilsigtede konsekvenser som stigmatisering og en svækket tro på egne mestringsevner, hvis vi trækker unge ind i psykiatrien, når de har brug for støtte – ikke behandling," siger han.
"I stedet skal de og deres familier have adgang til redskaber og støtte, der hjælper dem til at håndtere livets modgang – uden at gøre normale livskriser til sygdom."
Dansk Sundhedssikring arbejder målrettet med at understøtte mental sundhed gennem rådgivning, hjælp til selvhjælp og lettilgængelig psykologhjælp, blandt andet via digitale og forebyggende løsninger.
"Vi kvitterer for regeringens plan og står klar til at bidrage med konkrete erfaringer og løsninger, der både aflaster det offentlige og hjælper mennesker til at styrke deres mentale sundhed – i tide og i rette rammer," siger Kent Jensen.
Han understreger, at den ene milliard, der er afsat til forebyggelse, bør gå til ægte forebyggelse og ikke til overdiagnosticering og overbehandling.
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPR- og kommunikationskonsulentKommunikation
Journalister kan altid kontakte PR- og kommunikationskonsulent Maja Korshin med spørgsmål til sundhed og sundhedspolitik.
Billeder
Links
Som leverandør af sundhedsforsikringer med +630.000 kunder vil Dansk Sundhedssikring gerne hjælpe pressen med at besvare spørgsmål inden for vores ekspertiseområde - sundhed. Journalister er derfor altid velkomne til at kontakte os. Vi er ejet af forsikringsselskabet If A/S og er på 12 år blevet Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Efter Sundhedsstyrelsens påmindelse: Arbejdspaldserne kan mindske sygedage ved rygsmerter27.2.2026 14:00:56 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen mindede i går igen om et klart råd: Ved almindelige rygsmerter hjælper det oftest at holde sig i gang frem for at tage piller. Dansk Sundhedssikring peger på, at det råd også bør bruges på de danske arbejdspladser, der skal have endnu mere fokus på forebyggelse i fremtiden.
Stort forsikringsselskab giver lønnet fri til forsvarsarbejde17.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring bidrager nu til det danske forsvarsarbejde: Medarbejdere får nu årligt fem dage fri med løn til frivilligt arbejde for forsvar og beredskab via Interforce.
Terapi over telefonen virker lige så godt som ved fysisk fremmøde4.2.2026 09:58:40 CET | Pressemeddelelse
Telefonisk terapi er lige så effektiv som traditionel terapi med fysisk fremmøde. Det viser forskningen – og erfaringerne hos Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, peger i samme retning.
Flere ramt af “Trump-angst” søger hjælp: Dansk Sundhedssikring styrker sin rådgivning29.1.2026 11:43:53 CET | Pressemeddelelse
Donald Trump og verdenssituationen får nu flere personer til at henvende sig til deres sundhedsforsikring for at få hjælp til at håndtere uro, søvnproblemer og katastrofetanker. Dansk Sundhedssikring, der har 680.000 kunder, tilbyder derfor rådgivning til disse kunder for at hjælpe dem med at styrke deres mentale robusthed.
Jubilæum: Per Gade har i 10 år formet fremtidens sundhedsindsats i Dansk Sundhedssikring4.12.2025 10:33:53 CET | Pressemeddelelse
I et årti har Per Gade haft nøglerollen i at udvikle de modeller og arbejdsgange, der i dag præger Dansk Sundhedssikrings arbejde med at styrke både mennesker og arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


