Fra mark til skov: kirker kan få hjælp til grøn omstilling
26.5.2025 08:14:00 CEST | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Kirkerne er landets tredjestørste jordejer og mange steder vil menighedsrådene gerne i gang med at rejse skov på jorden for bidrage til den grønne omstilling. Nu er der både ækonomisk hjælp og en guide til hele processen til kirkerne.

Klimaskovfonden giver støtte til skovrejsning på kirkejorde, men fonden hjælper nu også menighedsrådene igennem hele forløbet med et nyt procesværktøj.
”Kirkerne skal sådan set bare melde deres areal ind til os. Så screener vi arealet, ser på kortmateriale og kommer med en samlet beskrivelse af mulighederne for at plante skov. Den beskrivelse eller ”potentialerapport” kan menighedsrådet bruge som afsæt for at tage en beslutning om skovrejsning og drøfte hvordan skoven skal udformes,” siger Kresten Petersen, der er chefkonsulent i Klimaskovfonden. Han fortæller, at mange kirker indtænker muligheder for at bruge skoven til kirkelige handlinger eller rekreative muligheder allerede fra start.
Klimaskovfondens potentialerapport for et areal vil indeholde en kortlægning af arealet og en trin-for-trin guide til, hvordan menighedsrådet kommer igennem processen og hvad man skal huske, i hvilke faser. Fonden tilbyder også at indhente de nødvendige myndighedsgodkendelser til at gennemføre projektet.
”Vores erfaring er, at det er en stor administrativ opgave for frivillige menighedsråd, og den vil vi gerne hjælpe med at løfte, så vi kan få meget mere skov til gavn for klimaet og ikke mindst til glæde for lokalsamfundene rundt om kirkerne,” siger Kresten Petersen.
Den praktiske planlægning af projektet og selve plantningen af skoven foretages af en skovkonsulent eller skoventreprenør, der typisk også kan hjælpe med ansøgningen til fonden. Klimaskovfondens støtte kan også dække honoraret til konsulenten.
Kirkeskove kan beskytte drikkevand - eller flytte kirkerummet ud i naturen
Udenfor den sønderjyske landsby Bylderup-Bov har et entusiastisk menighedsråd netop plantet 3 hektar ny skov. Kirken ejer i forvejen både skov og landbrugsjord på i alt cirka 100 hektar, og da Aabenraa kommune gav besked om, at områdets drikkevandsboringer skulle beskyttes gennem stop for gødskning og sprøjtning, var det nærliggende for menighedsrådet at plante skov på arealet med støtte fra Klimaskovfonden.
”Vi ejer i forvejen 45 hektar skov, og den nye skov kommer til at binde to af de andre skovområder sammen, så det giver god mening for os. Det var nemt at tage beslutningen, når nu jorden ikke kunne dyrkes,” fortæller Henrik Nissen, der er næstformand i menighedsrådet i Bylderup Sogn. Forleden var menighedsrådet og repræsentanter fra provstiet på rundtur i både den nye og den gamle skov.
”Vi har valgt nogle arter i den nye skov, så det passer ind i landskabet og de eksisterende skove i området. Derfor er der rigtig meget eg og bøg i den nye skov, men også skovfyr,” fortalte Martin Snedker Hansen fra Skovdyrkerne som har stået for ansøgning til Klimaskovfonden og anlæg af skoven.
Skov kan hænge sammen økonomisk
Menighedsrådets erfaring som skovejere er, at det godt kan hænge sammen økonomisk. Skoven udlejes til jagt, men der bliver også taget træ ud med jævne mellemrum.
”Økonomien i skoven i sig selv kan godt hænge sammen. Træpriserne er steget så vi får noget ud af det, selvom der selvfølgelig går nogle år før man kan få det med den nye skov. Vi har Skovdyrkerne til at stå for hugst og genplantning, og med det træ, der afsættes, hænger det godt sammen,” fortæller Henrik Nissen.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkBilleder
Links
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Fond efterlyser flere lodsejere med skovdrømme30.3.2026 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny ansøgningsrunde på vej efterlyser Klimaskovfonden flere, der vil rejse skov på deres arealer. Fonden giver et attraktivt tilskud til skovrejsning og har 50 millioner i puljen dette forår.
Mange skal engageres i at plante ny skov i Viby30.3.2026 08:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Kommune har købt 20 hektar landbrugsjord mellem Viby og Dåstrup, som de sammen med Klimaskovfonden, Corolab og lokale virksomheder og borgere arbejder på at rejse skov på.
Aarhus Kommune afprøver ny metode for urørt skov26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden og Aarhus Kommune går sammen om at etablere 19 hektar ny skov og natur ved Sabro. Projektet bliver et pilotprojekt for metoden assisteret naturlig tilgroning, der skal styrke både klima og biodiversitet.
Nyt inspirationskatalog viser vejen: Skovrejsning kan forene klimamål og trepartsmål19.3.2026 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne kan med fordel tænke deres klimamål og trepartsmål sammen. Det er hovedbudskabet i det nye inspirationskatalog fra Klimaskovfonden og KL’s Klimahandlingsudvalg, der samler konkrete erfaringer med skovrejsning fra hele landet.
Ny skov i Sindal skal binde eksisterende skove sammen13.3.2026 08:38:00 CET | Pressemeddelelse
Herlighedsværdien ved skov betyder meget for Karen Kirketerp fra Sindal i Nordjylland, der efter et generationsskifte nu rejser mere skov på sin ejendom. Hun har fået støtte fra Klimaskovfonden til 27 hektar ny skov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

