Estate

Huse, sommerhuse og ejerlejligheder sætter ny prisrekord

Del

Det danske boligmarked har fart på i øjeblikket. Nye tal fra Boligsiden viser, at salgspriserne på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse nåede nye højder i april.

Salgspriserne for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse steg i april måned, og ligger nu på det højeste niveau, Boligsiden har registreret.
Salgspriserne for både huse, ejerlejligheder og sommerhuse steg i april måned, og ligger nu på det højeste niveau, Boligsiden har registreret. Estate

På landsplan blev villaer og rækkehuse i april måned solgt til i gennemsnit 18.047 kroner pr. kvadratmeter, svarende til en stigning på 1,2% siden marts og 5,5% på et år. En typisk villa på 140 kvadratmeter handles dermed nu til cirka 2,5 mio. kroner.

Også ejerlejlighedsmarkedet har oplevet markante stigninger. I april nåede den gennemsnitlige salgspris op på 38.483 kroner pr. kvadratmeter – 2% højere end måneden forinden og 11,3% højere end for et år siden.

»Vi mærker tydeligt, at der er ekstra godt gang i boligmarkedet i øjeblikket. Rigtig mange danskere er lige nu klar til at handle bolig – både førstegangskøbere, familier og seniorer – og det smitter også af på prisudviklingen,« siger Thomas Jacobsen, kædechef i Estate.

Forstæderne trækker

Region Hovedstaden topper prisudviklingen med en stigning på 1,9% på villaer og rækkehuse siden sidste måned og hele 9,8% over det seneste år. Her er det især de københavnske omegnskommuner, der trækker kvadratmeterpriserne op.

»Vi oplever lige nu en markant interesse for boliger i de københavnske omegnskommuner, hvor kombinationen af pendlerafstand til byen, grønne omgivelser og lavere kvadratmeterpriser set i forhold til selve København, tiltrækker mange familier. Netop fordi efterspørgslen er høj i de områder, smitter det også direkte af på prisudviklingen – og det er præcis det, vi ser lige nu,« forklarer Thomas Jacobsen.

Omvendt har Region Nordjylland oplevet et prisfald på 3,4% på villaer og rækkehuse det seneste år, om end salgspriserne også her steg en smule i april. Men så indtager nordjyderne til gengæld førstepladsen i en anden kategori.

Blandt mæglerne i Estate mærker man tydeligt, at der er ekstra godt gang i boligmarkedet i øjeblikket. De stigende salgspriser er sammenfaldende med stigende handelsaktivitet, fortæller Thomas Jacobsen, kædechef i Estate. Estate

Sommerhusmarkedet blomstrer

I Region Nordjylland har sommerhuspriserne nemlig i den grad taget fart. Stigningen lyder her på hele 12,8% over det seneste år og 4,8% alene den seneste måned, hvilket er langt den største stigning i hele landet.

På landsplan steg den gennemsnitlige kvadratmeterpris på sommerhuse i april måned til 23.765 kroner pr. kvadratmeter, svarende til en stigning på 1,4% den seneste måned og 4% på årsbasis.

»Vores mæglere i Nordjylland melder om rigtig stor travlhed på sommerhusmarkedet i øjeblikket. Der er mange fremvisninger, og flere handler bliver lukket hurtigt – især når boligerne ligger tæt på vandet eller har noget særligt at byde på. Det er tydeligt, at køberne har stor appetit på fritidsboliger i regionen, og det er med til at skubbe priserne i vejret,« siger Thomas Jacobsen.

Udvikling i salgspriser for villaer og rækkehuse

Region

Pris (kr. pr. kvm)

Månedlig ændring

Årlig ændring

Hele landet

18.047

1,2%

5,5%

Region Hovedstaden

35.729

1,9%

9,8%

Region Midtjylland

15.125

0,2%

4,9%

Region Nordjylland

10.820

0,2%

-3,4%

Region Sjælland

15.945

2,0%

5,1%

Region Syddanmark

12.400

0,5%

1,8%

Kilde: Boligsiden

Udvikling i salgspriser for ejerlejligheder 

Region

Pris (kr. pr. kvm)

Månedlig ændring

Årlig ændring

Hele landet

38.483

2,0%

11,3%

Region Hovedstaden

53.280

2,2%

14,5%

Region Midtjylland

28.874

2,3%

5,3%

Region Nordjylland

19.072

4,6%

0,0%

Region Sjælland

19.178

0,3%

1,0%

Region Syddanmark

20.256

-0,2%

8,5%

Kilde: Boligsiden

Udvikling i salgspriser for sommerhuse 

Region

Pris (kr. pr. kvm)

Månedlig ændring

Årlig ændring

Hele landet

23.765

1,4%

4,0%

Region Hovedstaden

31.832

0,1%

3,8%

Region Midtjylland

21.626

2,4%

2,7%

Region Nordjylland

19.932

4,8%

12,8%

Region Sjælland

22.580

0,0%

1,0%

Region Syddanmark

24.047

1,9%

4,0%

Kilde: Boligsiden

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Thomas Jacobsen, kædechef i Estate.
Thomas Jacobsen, kædechef i Estate.
Estate
Download
Estate
Download
Shutterstock
Download

Om Estate

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.

Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Estate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estate

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye