Oxfam Danmark: Danmark skal sige fra nu. Vi vil ikke være medskyldige i Israels krigsforbrydelser!
Israels seneste omfattende landoffensiv i Gaza og fremfærd på den besatte Vestbredden har eskaleret truslen mod det palæstinensiske folk, og antallet af dræbte og sårede øges dag for dag. Danmark skal fordømme Israels krigsforbrydelser, stoppe våbeneksporten og arbejde for, at EU suspenderer associeringsaftalen med Israel.
Sammen med en lang række kendte som MØ, Mogens Lykketoft og Shaka Loveless samt helt almindelige danskere siger vi til den danske regering: Vi vil ikke være medskyldige.
Vi opfordrer regeringen til at tage ansvar og handle øjeblikkeligt og konsekvent i lyset af Israels krigsforbrydelser, ulovlige besættelse og menneskerettighedskrænkelser i Palæstina. Den nuværende situation i Gaza er alarmerende med millioner fordrevet, titusindvis dræbt og endnu flere såret. FN og Den Internationale Domstol har advaret om risikoen for folkedrab, og Israels regering opfordrer tydeligt til fordrivelse af palæstinenserne fra deres land. Danmarks handlinger eller mangel på samme støtter indirekte Israels grusomheder.
“Historien vil dømme os, hvis vi ikke reagerer på Israels brutale fremfærd i Palæstina. Ligesom verden i dag fordømmer passiviteten under folkemordene i Rwanda og Bosnien, vil vores tavshed om palæstinenserne blive husket. Danmark skal stå op for de internationale regler, der er etableret på baggrund af barbariet under Anden Verdenskrig. Vi vil ikke være medskyldige,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.
Danmark har ifølge folkeretten pligt til både at overholde og sikre overholdelse af krigens regler – og kan blive medskyldig, hvis Danmark undlader at reagere på alvorlige overtrædelser som dem, der finder sted i Palæstina lige nu.
”Hvis ikke den danske regering siger fra overfor Israel og holder dem ansvarlige, så bliver vi medskyldige. Det nedbryder vores kollektive menneskelighed og den regelbaserede verdensorden, vi siden Anden Verdenskrig har kæmpet for”, siger Lars Koch.
Oxfam Danmark kræver, at den danske regering stopper al direkte og indirekte våbeneksport til Israel, og arbejder for en suspendering af associeringsaftalen mellem EU og Israel af respekt for menneskerettighederne, samt forbyder import af produkter og brug af tjenester fra Israels ulovlige bosættelser. Som medlem af FN’s Sikkerhedsråd og med en ambition om at fremme den regelbaserede verdensorden, har Danmark et særligt ansvar for at stå på lovens og retfærdighedens side.
“Vi siger; vi ikke vil være medskyldige! Og opfordrer samtidig regeringen til at lægge maksimalt pres på Israel for at stoppe grusomhederne”, slutter Lars Koch.
Noter
Læs mere om Oxfam Danmarks kampagne “Jeg vil ikke være medskyldig” og se videoen med mange stemmer, der siger, at vi ikke vil være medskyldige: https://action.oxfam.dk/p/medskyldig
Selvom Danmark ikke er direkte part i konflikten, så fastlægger Folkedrabskonventionen, at de underskrivende parter har pligt til at forebygge og straffe folkedrab – uanset hvor det finder sted. FN’s statsansvarsregler (2001) fastslår, at tredjelande ikke må hjælpe eller støtte stater i at begå handlinger, som de ved er i strid med folkeretten, og at de ikke må anerkende situationer skabt af alvorlige brud på grundlæggende normer. Genevekonventionernes fælles artikel 1 forpligter alle stater til ikke kun selv at overholde krigens regler, men også til at sikre, at andre gør det – i alle omstændigheder.
Nøgleord
Kontakter
Lars KochGeneralsekretær, Oxfam Denmark
Tlf:60605831lko@oxfam.dkFølg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Ny rapport: De rigestes CO2-overforbrug vokser29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Verdens rigeste fortsætter med at øge deres markante klimaaftryk, mens verdens fattigste reducerer deres udledninger. Det viser en ny rapport fra Oxfam forud for COP30 i Brasilien.
Oxfam Danmark: Alarmklokkerne ringer forud for COP3028.10.2025 15:41:41 CET | Pressemeddelelse
Ifølge FN’s syntesterapport er vi meget langt fra at komme i mål med Parisaftalen.
Opråb: Israel overholder ikke deres forpligtelser under våbenhvilen27.10.2025 17:17:31 CET | Pressemeddelelse
Ifølge våbenhvileaftalen burde der komme 600 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza om dagen. Men det er kun en brøkdel, der kommer ind, advarer Oxfam Danmark.
Oxfam Danmark: Danmark og EU bør fortsætte pres på Israel for at få mere nødhjælp ind i Gaza21.10.2025 10:38:49 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat behov for, at EU og Danmark presser Israel for at leve op til folkeretten og lade mere nødhjælp komme ind i Gaza, mener Oxfam Danmark.
Oxfam Danmarks reaktion på mulig fredsaftale9.10.2025 12:17:39 CEST | Pressemeddelelse
Oxfam Danmarks reaktion på enighed om første del af mulig fredsaftale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum