Opråb: Israel overholder ikke deres forpligtelser under våbenhvilen
Ifølge våbenhvileaftalen burde der komme 600 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza om dagen. Men det er kun en brøkdel, der kommer ind, advarer Oxfam Danmark.
Siden våbenhvilen trådte i kraft, er der kommet omkring 1100 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza. Det viser tal fra FN. Det er alt for lidt og er i strid med våbenhvileaftalen om 600 lastbiler med nødhjælp om dagen, mener Oxfam Danmark.
”Virkeligheden er, at der lige nu fortsat ikke kommer nok nødhjælp ind i Gaza. Det betyder, at civilbefolkningen i Gaza sulter og mangler helt basale ting for at kunne overleve,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.
Siden våbenhvilen begyndte, har Oxfam sammen med en række andre internationale organisationer fået nødhjælpsforsendelser blokeret ved grænsen til Gaza. Det sker som led i Israels nye restriktive registreringsproces.
Mellem den 10. og den 21. oktober blev der f.eks. indsendt 99 anmodninger om indførsel af nødhjælp til Gaza fra internationale organisationer som Oxfam, som blev afvist. Derfor er nødhjælpsforsyninger for omkring 50 millioner dollars lige nu strandet ved grænsen til Gaza.
”Det her handler ikke om bureaukrati eller langsom sagsbehandling. Det er en bevidst politik. Israel bruger adgang til nødhjælp som et våben i sin strategi for at udsulte befolkningen i Gaza. Det er en krigsforbrydelse og må stoppes. Der er brug for maksimalt internationalt pres på Israel for at få dem til at overholde international humanitær ret,” siger Lars Koch.
Nøgleord
Kontakter
Amanda HolmenPressemedarbejder, Oxfam Danmark
Tlf:28198122aho@oxfam.dkFølg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Oxfam Danmark: Danmark og EU bør fortsætte pres på Israel for at få mere nødhjælp ind i Gaza21.10.2025 10:38:49 CEST | Pressemeddelelse
Der er fortsat behov for, at EU og Danmark presser Israel for at leve op til folkeretten og lade mere nødhjælp komme ind i Gaza, mener Oxfam Danmark.
Oxfam Danmarks reaktion på mulig fredsaftale9.10.2025 12:17:39 CEST | Pressemeddelelse
Oxfam Danmarks reaktion på enighed om første del af mulig fredsaftale.
EU’s milliardærer bliver 15 mia. kroner rigere hver dag9.10.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Oxfam viser, at EU’s milliardærer har øget deres formuer markant i løbet af 2025.
Klimastøtte er en gældsfælde: Rige lande tjener penge på klimahjælp6.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Oxfam og CARE viser, at verdens fattigste lande betaler mere tilbage på klimalån, end de modtager i støtte.
Ny rapport: Mineralerne til grøn energi findes i det globale syd, men profitten havner hos verdens rigeste24.9.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling risikerer at forstærke den globale ulighed, hvis vi ikke handler nu. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport fra Oxfam.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum