I dag spiser skoleelever første måltid fra nyt kæmpekøkken
Da tusindvis af københavnske skoleelever i dag satte sig til frokost, var det ikke bare dagens ret, de fik serveret – det var den allerførste, der er produceret i skolemadordningen EAT’s nye storkøkken.

På menuen står der enten klassisk hønsekødssuppe med hvidløgsbrød eller pasta med grøntsagsbolognese toppet med ristede hasselnødder. Ved første øjekast ligner det en helt almindelig EAT-frokost, men dagens måltid markerer begyndelsen på en ny æra for den københavnske skolemadsordning.
Mandag den 19. maj blev der for første gang tændt for gryderne i Københavns nye, moderne storkøkken, og i dag den 20. maj blev maden fra det nye køkken så serveret på skolerne. Køkkenet er bygget for at kunne levere sunde og velsmagende måltider til endnu flere børn og unge i kommunen.
– Med det nye EAT-køkken kan vi tilbyde endnu flere københavnske børn et sundt og nærende måltid midt på skoledagen. Det handler ikke kun om mad – det handler om trivsel, fællesskab og læring. Når børn spiser sammen, vokser de også sammen. Det her er en vigtig investering i børns hverdag og i vores ambition om at gøre København til Danmarks bedste by at være barn i, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, Konservative.
Kapacitet til 15.000 måltider dagligt
I dag er cirka halvdelen af byens skoleelever tilmeldt madordningen EAT, og omkring hver fjerde får dagligt en EAT-ret serveret til frokost. Men efterspørgslen er stigende – ikke kun i skoletiden, men også til særlige arrangementer som Skole OL og i andre kommunale institutioner.
Det tidligere EAT-køkken i De Gamles By havde ikke kapacitet til at følge med. Køkkenet lå i en mere end 100 år gammel og nedslidt bygning, og derfor blev der i 2018 afsat midler til et nyt og tidssvarende produktionskøkken. I 2022 blev kontrakten med totalentreprenøren Elindco underskrevet, og byggeriet kunne gå i gang.
Nu står det nye køkken klart. Med sine 3.000 kvadratmeter kan det dagligt producere op til 15.000 måltider – mere end dobbelt så mange som før. Det betyder bogstaveligt talt nye og flere boller på suppen for EAT, som nu kan tilbyde sund og bæredygtig skolemad til endnu flere børn.

Et af Danmarks største økologiske storkøkkener
Det nye EAT-køkken er et af Danmarks største økologiske storkøkkener og markerer et stort løft for den københavnske skolemadsordning. De 3.000 kvadratmeter er indrettet med fokus på et effektivt produktionsflow, høj fødevaresikkerhed og et godt arbejdsmiljø – og samtidig designet i EAT’s velkendte farver og visuelle stil, som eleverne kender fra skolernes spisesteder.
Køkkenet anvender mindst 90 procent økologiske råvarer og laver maden helt fra bunden – ofte plantebaseret og med fokus på friske, lokale ingredienser. Menuerne udvikles løbende i tæt samarbejde med eleverne og afspejler både deres ønsker og EAT’s fokus på sundhed og madglæde. Retterne tilberedes i det nye køkken dagen før servering og færdiggøres på selve dagen ude på skolerne, hvor en EAT-medarbejder sammen med eleverne gør dagens måltid klar til frokostpausen.
Det nye EAT-køkken har adresse på Blushøjvej 11 i Valby – lige ved siden af Kirsebærhavens Skole.
Med det nye storkøkken er København nu rustet til at levere sund, bæredygtig og velsmagende skolemad til endnu flere børn – hver dag.
Den officielle indvielse af det nye køkken finder sted inden sommerferien.
I galleriet ses billeder af det nye køkken.
Nøgleord
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkBilleder






Links
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Styrket ledelse af de københavnske dagtilbud19.12.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Børne- og Ungdomsforvaltningen har ansat fire nye områdechefer til at styrke ledelsen af byens dagtilbud og løfte kvaliteten på tværs af byen.
I det nye år vender elever tilbage til skole i topform efter tre års renovering19.12.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Efter tre års omfattende renovering kan Nørre Fælled Skole på Nørrebro i København byde elever og medarbejdere velkommen tilbage efter juleferien. Den historiske skole står nu klar i topform – med lyse lokaler, forbedret indeklima og en helt ny idrætshal. Den 5. januar 2026 rykker elever og medarbejdere tilbage ind i de fornyede rammer.
Flere børn trives: Stor undersøgelse kortlægger københavnske børns trivsel, sundhed og fritidsliv10.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Der er fremgang på en række trivselsparametre blandt de københavnske børn – og særligt de ældste børn har fået det bedre. Det viser nye tal fra Børnesundhedsprofilen, som er en spørgeskemaundersøgelse blandt børn i 3., 6., og 9. klasse, som Københavns Kommune gennemfører hvert andet år.
Udmøntning af budget 2026: Toiletter renoveres på 17 skoler i København27.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dårlige toiletter skal være fortid på Københavns folkeskoler. Et enigt Børne- og Ungdomsudvalg har netop besluttet, hvilke skoler der får del i de midler fra budget 2026, som skal sikre bedre toiletforhold.
Københavnske lærere får fire ud af fem nomineringer – og to priser med hjem ved fornem prisuddeling26.11.2025 13:59:25 CET | Pressemeddelelse
I år var fire københavnske lærere blandt de fem nominerede til Politikens Undervisningspris i kategorien grundskole, hvoraf to modtog en særpris ved prisuddelingen i går, den 25. november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum