Skoleelevers viden om Rigsfællesskabet skal styrkes: Enig Borgerrepræsentation giver grønt lys
29.1.2026 06:01:00 CET | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Onsdag aften besluttede Borgerrepræsentationen i København at sende et forslag videre til Børne- og Ungdomsudvalget. Forslaget skal styrke københavneres og særligt skoleelevers kendskab til Rigsfællesskabet.

Mens USA’s præsident, Donald Trump, har et “behov” for Grønland, har Borgerrepræsentationen i København besluttet, at der er behov for at styrke kendskabet til Rigsfællesskabet blandt hovedstadens skoleelever og øvrige beboere.
Den 28. januar behandlede Borgerrepræsentationen et medlemsforslag, der pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at undersøge, hvordan Københavns Kommune kan styrke skoleelevers og øvrige københavneres viden om Rigsfællesskabet i samarbejde med Det Grønlandske Hus og Det Færøske Hus.
En enig Borgerrepræsentation udvalgshenviste forslaget, så Børne- og Ungdomsudvalget nu skal behandle det videre.
– Det er et vigtigt stykke arbejde, vi nu står overfor i Børne- og Ungdomsudvalget med at behandle forslaget videre. Det er helt centralt, at vi får højnet vidensniveauet om Rigsfællesskabet i vores skoler. Sammenhængskraften styrkes ved at styrke båndet mellem Færøerne, Grønland og Danmark især i en tid, hvor Grønland fylder meget i nyhederne, og hvor fakta ofte udlægges forskelligt alt efter, om kilderne har base i Nuuk, København eller Washington, siger børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jakob Næsager (C), der sammen med sin konservative gruppe har stillet medlemsforslaget.
Ifølge forslaget kan skoleelevernes viden blandt andet styrkes gennem gæstelærere i undervisningen.
Forslaget udspringer af aftalen fra 2024, hvor Nuuk og København blev venskabsbyer.
Nøgleord
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fakta om de københavnske folkeskoler13.3.2026 14:21:00 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolen er et varmt emne i valgkampen, og for at give debatten et godt afsæt kommer her fakta om folkeskolerne i København.
København sætter dato på, hvornår det bliver billigere at være børnefamilie i hovedstaden12.3.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver billigere at have børn i dagtilbud fra d. 1. maj i København. Det har et enigt Børne- og Ungdomsudvalg i Københavns Kommune onsdag eftermiddag besluttet.
Rigshospitalet og A.M.S. Auto bliver hyldet for at gøre en særlig indsats for københavnske elever19.2.2026 15:09:04 CET | Pressemeddelelse
Foran et stort publikum på Københavns Rådhus blev A.M.S. Auto og Rigshospitalet hyldet for deres ekstraordinære indsats for byens erhvervspraktikanter.
Skoleborgmester: S nye forslag vil spænde ben for trivslen på skolerne4.2.2026 13:57:49 CET | Pressemeddelelse
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C) mener, at Socialdemokratiets forslag om små klasser på 14 elever giver anledning til flere bekymringer.
Styrket ledelse af de københavnske dagtilbud19.12.2025 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Børne- og Ungdomsforvaltningen har ansat fire nye områdechefer til at styrke ledelsen af byens dagtilbud og løfte kvaliteten på tværs af byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum