Danmark deltager i europæisk vand-smagning med Bornholmsk vand
22.5.2025 06:00:00 CEST | Danva | Pressemeddelelse
Den 22. maj 2025 afholdes Europas første Water Tasting Journey Across Europe i Bruxelles i anledning af EurEau’s 50-års jubilæum. Her præsenteres postevand fra ti europæiske lande, herunder Danmark, for at illustrere mangfoldigheden i smag og oprindelse.

Danmarks bidrag kommer fra Bornholms Energi & Forsyning, som deltager med drikkevand fra Smålyngsværket på Bornholm.
Vandet hentes fra cirka 100 meters dybde i et lag af rød sandsten i Østbornholm – en unik geologisk formation i dansk sammenhæng. Behandlingen fokuserer på at bevare vandets naturlige smag og kvalitet og består udelukkende af simpel beluftning efterfulgt af filtrering gennem et sandfilter.
Bornholms deltagelse i smagningen sker bl.a. på baggrund af sejren i DANVAs Vand Grand Prix i 2019, hvor vandet blev kåret som Danmarks mest velsmagende.
Dommerne lagde dengang vægt på den særlige smag:
“Der er ingen tvivl om, at vandet i glasset med nummer 1 kan noget særligt. Det smager skidegodt, og det er markant anderledes end de andre glas vand,” sagde Lars Spring og tog en ekstra slurk.
Hans meddommer Frederik Czapnik var enig:
“Den smager virkelig frisk på en ren og kølig måde, og så har den ikke den mindste metalliske eller jordede bismag.”
Smålyngsværket forsyner omkring 16.000 borgere og udpumper cirka 900.000 m³ vand om året.
Smagningen i Bruxelles ledes af den svenske vand-sommelier Gunilla Hultgren Karell. Hun vil lede sine smagere, der inkluderer Michel Sponar fra Europa-Kommissionen, Leonie Cater fra Politico og Astrid Schotte fra Aquaflanders. Under smagningen guides deltagerne gennem smagsnuancer og tekniske forskelle, samtidig med at eksperter fra EurEau forklarer, hvordan vand i Europa behandles og leveres under fælles høje kvalitetsstandarder.
Som Riina Liikanen, medformand for EurEau’s drikkevandsudvalg, bemærker i sin åbningstale:
”Vandets rejse begynder lang tid før det når dit glas – og hver prøve, vi smager i dag, afspejler ikke kun lokal geologi og behandlingsteknik, men også det ansvar og den faglighed, der ligger bag en sikker og bæredygtig drikkevandsforsyning.”
FAKTA OM ARRANGEMENTET
- Titel: A Water Tasting Journey Across Europe
- Dato: Torsdag den 22. maj 2025
- Tid: 10:00–11:30 (CEST)
- Sted: Residence Palace, Wetstraat 155, 1040 Bruxelles
- Vand-sommelier: Gunilla Hultgren Karell, Sverige
- Øvrige smagere:
- Michel Sponar, vicekontorchef, Generaldirektoratet for Miljø, Europa-Kommissionen
- Leonie Cater, journalist hos Politico
- Astrid Schotte, fra Aquaflanders
OM BORNHOLMS ENERGI & FORSYNING
Bornholms Energi & Forsyning er et lokalt forsyningsselskab, der bl.a. leverer drikkevand til Bornholm. Drikkevandet behandles uden kemikalier og stammer fra grundvandsboringer i øens østlige del, hvor undergrunden består af rød sandsten.
OM EUREAU
EurEau er den europæiske sammenslutning af 38 nationale foreninger af vandforsyningsselskaber fra 33 lande. Organisationen arbejder for at fremme høj vandkvalitet, bæredygtighed og adgang til rent drikkevand for over 500 millioner europæere.
Pressekontakt:
Caroline Greene
Senior Communications Manager, EurEau
📧 caroline.greene@eureau.org
📞 +32 (0)478 51 49 49
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkDANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er den samlende kraft i vandsektoren.
Gennem stærke alliancer og klare budskaber taler DANVA vandets sag, som vigtig ressource for den grønne omstilling og grundlaget for alt liv.
DANVA ER VANDETS KLARE STEMME.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Sprøjteforbud splitter: Nu mødes politikere til debat om drikkevandet16.3.2026 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal der indføres nationalt sprøjteforbud i de områder, hvor vores drikkevand dannes? Og hvem skal betale? Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat, når politikere fra en bred vifte af partier torsdag den 19. marts kl. 10 mødes på Nationalmuseet til politisk ”vandkamp” om drikkevandet.
Gør drikkevand til valgets hovedtema: Massivt flertal kræver handling26.2.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny undersøgelse fra denne uge op til statsministerens valgudskrivelse viser, at 95 pct. af danskerne kræver vores drikkevand beskyttet. DANVA opfordrer politikere og vælgere til at gøre drikkevandet til et hovedtema ved det kommende folketingsvalg.
DANVA: Nyt totalberedskab er nødvendig anerkendelse af vandforsyningen som kritisk infrastruktur20.2.2026 12:06:07 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret et markant taktskifte for Danmarks beredskab. Med oprettelsen af et nationalt vandkatastrofeberedskab og en økonomisk indsprøjtning anerkendes vandforsyningen nu endelig som den kritiske infrastruktur, den er. DANVA roser initiativet og kalder det et nødvendigt og længe ventet kursskifte.
Vandeksperter fra Odense på mission i Ukraine6.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Krigen i Ukraine har lagt store dele af den kritiske infrastruktur i ruiner og afskåret millioner af mennesker fra adgang til sikkert drikkevand. Med dansk statsstøtte og ekspertise fra VandCenter Syd i Odense står byen Mykolaiv nu overfor omfattende genopbygning og introduktion til nye og mere moderne måder at drive og fremtidssikre vandforsyningen.
Vandforkæmper vinder stor pris14.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum