Psykiatrifonden: Danmarks første psykiatriplan er et gennembrud og en sejr for alle danskere

Dagen i dag er et gennembrud, som får Psykiatrifonden til at tro på fortællingen om det lovede løft af psykiatrien. 

“Det er grundlæggende en god dag for alle. For dem, har brug for psykiatrien i dag, og for dem, som vi ved får brug for hjælp i fremtiden. Det gælder langt de fleste af os, enten som patienter eller pårørende”, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold. 

"Vores rådgivning taler hver dag med bekymrede forældre til børn, der har det rigtig svært. Med unge mennesker, der har selvmordstanker. Med voksne med alvorlig psykisk sygdom, der ikke får den hjælp, de har brug for. Derfor er vi ikke i tvivl om, at der er brug for en historisk gennembrydende psykiatriplan”, siger hun. 

Som hun ser det, prioriterer politikerne endelig de alvorligst syge både i hospitalspsykiatrien og i socialpsykiatrien - der bliver sat frie midler af til at opbygge kapacitet i psykiatrien - og planen sætter ind med det, der forhåbentlig bliver en redningsplan for børne- og ungdomspsykiatrien.  

“Styrkede rettigheder og håb for dem, der venter og er blevet svigtet gang på gang, får mig til at tro på, at i dag er dag 1 i fremtidens psykiatri”, siger direktør Marianne Skjold. 

Tvang blev adgangsbilletten til at stå bag tiårsplanen
Psykiatrifonden har et særligt kritisk forbehold for en del af planens indhold, og det handler om tvang. Med planen vil politikerne indføre det, man kalder ”mindre indgribende tvang”, og det kom på forhandlingsbordet til sidst i forløbet. Når den fornødne lovgivning er vedtaget – og det har alle partier bag aftalen forpligtet sig til at medvirke til - så kan psykiatrien, udover de tvangsformer, der findes i dag, benytte sig af aflåste patientstuer, arealbegrænsning og udvidet mulighed for tvangsbehandling. 

“Det er et skred. Tvang er det mest indgribende i et menneskes personlige frihed, man kan forestille sig. Det skal vi ikke have mere af, vi skal have mindre. Målet skal være at skabe en psykiatri, der har den faglighed, den kapacitet, yder den pleje og giver den behandling og omsorg, vi ved minimerer og forebygger tvang. I dag så vi politikerne gå ind for mere tvang med åbne øjne – for de ved godt, at det bliver resultatet. Det har Sundhedsstyrelsen vurderet meget klart.  Vi kommer til at følge det meget nøje, og vi mener, at hvis man indfører de såkaldt "mindre indgribende tvangsformer", så skal det være midlertidigt. Så skal det have en slutdato og følges meget tæt og kritisk, mens det står på”, siger hun, og nærer en bekymring for, at de nye tvangsformer vil gøre det for nemt at gribe til tvang.  

I aftaleteksten står, at psykiatriens muligheder for at anvende tvang bliver udvidet med “mindre indgribende tvang” skal evalueres efter tre år, men ingen slutdato. 

Stærkt fokus på alvorligt syge og udsatte 
I den meget mere positive ende er tiårsplanens vægtning af de mest alvorligt syge. Med planen styrker politikerne de udgående teams, som bringer hjælpen ud til de alvorligst syge, der har brug for, at psykiatrien kommer til dem, og det roser Psykiatrifonden.  

“Det er helt essentielt, at vi styrker den udgående indsats. Den tætte kontakt og den håndholdte behandling og støtte er det, der er vigtigt for at undgå fx tvangsindlæggelser”, siger Marianne Skjold. 

En anden gruppe, der har været overset i mange år, er dem der bor på bosteder. De er ofte meget syge og udsatte, men godt halvdelen af de ansatte har ikke en relevant uddannelse, og det vil politikerne bag psykiatriplanen gøre op med.  

“Det er det eneste rigtige at gøre. Samtidig skal vi sikre, at der er plads og personale til, at de mest alvorligt syge kan blive indlagt, når de har brug for det – og så længe, de har brug for det”, siger Marianne Skjold. 

Tror på fortællingen
Det er et enigt hold af ministre og ordførere fra alle partier, der står bag psykiatriplanen. Det forpligter, og det giver håb, mener Marianne Skjold. 

“Vi tror på fortællingen om, at nu får vi den første reelle plan for udviklingen af psykiatrien over de næste mange år. Vi har altid talt for, at psykiatri skal prioriteres lige så højt som kræft. Og vi er i årevis blevet præsenteret for aftaler og idekataloger, men nu får Danmark for første gang en reel psykiatriplan. Det skaber et håb, som har været svært at finde i mange år”, siger hun. 

Den første psykiatriplan, men ikke den sidste investering i psykiatrien 

Psykiatrifonden sætter stor pris på, at politikerne med planen også vedtager at måle og evaluere frem mod 2030, om de 4,6 milliarder kroner, man nu i alt investerer i psykiatrien med dagens plan, også får den effekt og skaber de konkrete resultater, politikerne ønsker. 

Men Marianne Skjold forventer ikke, at man er færdig med at investere i psykiatrien i 2030 

“Vi håber, at dagen i dag varsler et nybrud for, hvordan man politisk udvikler psykiatrien. At vi kommer til at se samme investeringsvilje og langsigtethed, som har kendetegnet de seneste 25 års investering i kræftområdet, hvor den femte kræftplan er på trapperne.” 

På kort sigt forventer hun, at psykiatriplanen vil resultere i færre frihedsberøvelser og kortere ventelister og på længere sigt gøre noget ved de mest alvorlige konsekvenser af en presset psykiatri: ulighed og overdødelighed.  

“Samtidig er det desværre et faktum, at mennesker med psykisk sygdom er langt bagud på uddannelse og beskæftigelse. Det skal dagens plan forandre”, siger Marianne Skjold.