Skolegårde skal bruges som tilflugtssteder under hedebølger og tørke
Skolegårde kan være mere end blot legepladser for børn. I et nyt forskningsprojekt arbejder forskere fra bl.a. Syddansk Universitet på at designe skolegårde i europæiske byer, så de kan yde klimabeskyttelse under hedebølger og tørke.

Hede og tørke kan være et alvorligt problem, og det bliver kun større, efterhånden som klimaforandringerne accelerer – også i Nordeuropa.
Problemet er særligt stort i byer, hvor temperaturen kan blive ekstra høj. Det skal et nyt europæisk forskningsprojekt forsøge at afhjælpe ved at udforme skolegårde, så de kan fungere som tilflugtssteder under hedebølger og tørke.
MAINCODE hedder projektet, og det er ledet af det Polytekniske Universitet i Torino i samarbejde med forskere og myndigheder i Danmark, Italien og Grækenland. Blandt deltagerne er forskningsgruppen SDU.Resilience fra Syddansk Universitet, der er udpeget som UNESCO Chair on Urban Resilience.
Konkret kommer forskerne til at arbejde med naturbaserede løsninger som fx træer, grønne vægge, damme og regnhaver, som skal integreres med legeredskaber og sportsfaciliteter i skolegårdene.
– Vi arbejder på at designe skolegårde, så de ikke blot giver skygge og køling via beplantning og vandanlæg, men også fungerer som offentlige rum, hvor lokalsamfund kan mødes og være sammen under hedebølger, og hvor man fx vil kunne dele vand ud, siger Yu Liu, postdoc ved SDU.Resilience.
– Det handler om at skabe robuste, inkluderende offentlige rum, der kan dække både hverdagens behov og fremtidens ekstreme vejrhændelser, forklarer professor Nicola Tollin, der er leder af SDU.Resilience.
Projektet kommer til at løbe over 30 måneder, og i første omgang vil forskerne lave pilotprojekter i to skolegårde i Chalandri i Grækenland og Torino i Italien. Men en del af projektet er også at komme med anbefalinger til, hvordan løsningerne kan spredes til hele Europa, og hvad omkostningerne ved det vil være.
– Vi ser disse områder som begyndelsen på et bredere netværk af grønne korridorer i byerne. Det er meget vigtigt, at vi ikke kun reagerer på klimaforandringerne, men at vi også designer bymiljøer, der er forberedte på dem. Det kan nye og klimasikrede skolegårde være en del af, siger Nicola Tollin.
Om projektet
- MAINCODE-projektet har til formål at omdanne skolegårde til multifunktionelle offentlige rum, der også kan fungere som klimabeskyttelsesområder og samlingspunkter under hedebølger og andre ekstreme vejrhændelser.
- I første omgang arbejder forskerne med to pilotprojekter i Chalandra, Grækenland og Torino, Italien, men planen er, at løsningerne skal spredes til skolegårde i hele Europa.
- Projektet er en del af DUT-partnerskabet (Driving Urban Transitions), som samler 67 partnere fra 28 lande, herunder finansieringsorganer, bypolitikorienterede agenturer og andre ekspertenheder, for at skabe en bæredygtig fremtid for europæiske byer. I Danmark er Innovationsfonden med i partnerskabet.
Kontakter
Yu Liu
Postdoc, SDU
yuli@iti.sdu.dk
Nicola Tollin
Professor, SDU
+45 65508668
nto@iti.sdu.dk
Sebastian Wittrock
Journalist, SDU
+45 20135212
sewitt@tek.sdu.dk
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum