Byudvikling: Start planlægning og koordinering langt tidligere, end I regner med

Bydelen Kirkebjerg har været gennem en vild forvandling fra blandet industri til moderne boligkvarter. Når nu byggestøvet har lagt sig, kan man næsten ikke huske al besværet. Men Brøndby Kommune og forsyningsselskabet HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, har lært så meget af hele forløbet, at det giver mening at dele med andre kommuner, som skal i gang med at byudvikle. 

“Når vi kigger på kvarteret i dag, kan vi se, at vi har gjort det rigtige. Men det har krævet tålmodighed at være nabo, forretningsdrivende og nytilflytter gennem de år, det har taget at omdanne kvarteret. Næste gang vi skal byudvikle, er vi klogere og de erfaringer, vi har fået, vil vi meget gerne dele, så vi kan gøre det mere effektivt og spare tid og penge hos de involverede,” siger klima- og miljøchef Kathleen Kjærulff i Brøndby Kommune 

Start samarbejdet tidligere, end I tror 
I Brøndby nåede kommunen lige at lægge asfalt på vejen gennem kvarteret, inden HOFOR kom og gravede det op igen for at lægge rør til forsyninger. En ærgerlig øvelse, som kunne være undgået, hvis samarbejdet og tæt koordinering var startet langt tidligere. 

“Der skal tænkes på alt fra rør i jorden til de færdige tagboliger lige fra starten. Vi har lært, at samarbejdet mellem de forskellige ansvarlige i kommunen, de enkelte købere af grunde, naboerne, entreprenørerne, forsyningsselskabet, nye beboere og forretningslivet i området skal starte tidligt. Det kan næsten ikke starte for tidligt at få alle parter med om bordet og koordinere,” siger Kathleen Kjærulff. 

Hun nævner også en anden udfordring, som har gjort arbejdet lidt mere besværligt end i andre byudviklingsprojekter: 

“Det er et gammelt industrikvarter, og derfor er det ikke overraskende, at vi har fundet en del forurening i jorden. Der er derfor gået ekstra tid med at bruge specialudstyr, så HOFORvi kunne arbejde i forurenet jord og samtidig også lægge særlige drikkevandsledninger af støbejern, som der ikke kan trænge forurening igennem,” siger klima- og miljøchefen. 

Skal hønen eller ægget komme først? 
Men hvordan gør man det så i praksis? Forsyningsselskabet har brug for at vide, hvor mange beboere, der skal bo i området for at lægge de rigtige rør i jorden. Men det er svært at vide, før grundene er solgt og kvadratmeterne aftalt mellem bygherre og kommune. Og så snart den aftale er lavet, banker bygherres entreprenør på og skal bruge en vej til at køre til og fra byggegrunden. En vej som forsyningsselskabet så har gravet op for at lægge de rette rør ned, og hermed er begge parter i vejen for hinanden, og både forsyningsselskab og entreprenør bliver forsinket.  

“Vi er nogle af de første, som skal til, når der bliver lavet byudvikling – og samtidig er planlægningen af et område nødt til at være så langt fremme, at vi ved, hvad det er for en infrastruktur, vi skal lægge ned. Derfor skal vi være meget bedre til at mødes med kommunerne helt fra den tidlige planlægning, så vi kan samarbejde om de bedste løsninger og sikre den rette timing,” siger Nana Gees, der er områdechef for Byudvikling i HOFOR. 

Tæt koordinering hele vejen 
Selvom man har startet samarbejdet tidligt og fået lagt gode planer, så er det ikke nok. I hele perioden fra planerne om en ny by spirer på kommunens kontorer, til de sidste bygninger står klar, skal alle parter koordinere tæt. Det giver den bedste kommunikation til naboer og tilflyttere, som skal leve med alt gravearbejdet. 

“Det gjorde en tydelig forskel, da Brøndby Kommune kaldte alle parter ind og stod for en tæt koordinering mellem os og de mange entreprenører, som var i gang. Der kunne vi virkelig mærke, at arbejdet blev nemmere, og vores kommunikation til naboerne blev mere præcis,” fortæller Nana Gees og konstaterer, at den ekstra tid brugt på planlægning meget vel kan vise sig at være afgørende for, at man undgår store og dyre fejl i anlægsfasen. 

“Det handler om at bygge attraktive nye bydele, og det skal lykkes uden at genere naboerne og virksomhederne for meget. Vi skal samarbejde bredt fra den første idé, og vi skal fastholde det tætte samarbejde gennem hele forløbet,” siger Kathleen Kjærulff fra Brøndby Kommune. 

I dag bor der cirka 3900 borgere i bydelen Kirkebjerg, og der er stadig udvikling i gang dog uden nær så mange gravemaskiner. 

Fakta: Kirkebjerg klar til at håndtere massive regnmængder  

Bydelen er gjort klar til at håndtere de store mængder regn, som kommer med klimaforandringerne. HOFOR har forbedret kloaksystemet med separatkloakering og gravet 1500 meter spildevandsledning, 1200 meter drikkevandsledning og 800 meter regnvandsrør ned i jorden. HOFOR har også bygget et stort underjordisk bassin på 700 m3, som kan tilbageholde vand, så området er bedre sikret mod oversvømmelser. Samtidig har forsyningsselskabet lagt større drikkevandsledninger i jorden til det voksende antal beboere i bydelen.  

Fakta: De tre største fælles læringer: 

1. Planlægning og koordinering mellem kommune og forsyningsselskab skal starte (langt) tidligere, end man tror 

2. Man bør lave kloakseparering, før man bygger boligerne og færdiggør veje og fortove 

3. Det er vigtigt med tæt og vedholdende koordinering med alle interessenter under hele udførelsen - kommune, forsyningsselskab og byggefirmaer