Europabevægelsen

Skæbnevalg i Polen og Rumænien kræver et vågent Europa

17.5.2025 13:17:39 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse

Del

“I en tid, hvor autokratier rykker frem globalt og forsøger at undergrave europæisk sammenhold indefra, er valgene i Polen og Rumænien ikke kun nationale. De er afgørende for fremtiden for hele det europæiske samarbejde,” udtaler Jens-Kristian Lütken.

Denne weekend går to af EU’s største østlige medlemslande, Polen og Rumænien, til valg. Valgene bliver ikke bare afgørende for landenes interne udvikling – de kan få stor betydning for retningen i hele EU.

Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen, er til stede i Polen søndag den 18. maj.

Her skal befolkningen vælge mellem pro-europæiske kandidater såsom Warszawa-borgmesteren Rafał Trzaskowski, eller nationalkonservative EU-skeptikere som Karol Nawrocki og Sławomir Mentzen.

“Det polske folk har allerede vist, at de ønsker forandring. Søndagens valg kan blive det afgørende skridt væk fra årene med demokratiske tilbageskridt og frem mod et Polen, der igen står fuldt på retsstatens og fællesskabets grund,” siger Jens-Kristian Lütken.

Imens står Rumænien ved en markant skillevej, med et valg, dér kan definere, om landet fastholder kursen mod EU, eller glider i retning af russisk indflydelse og demokratisk tilbagerulning.

“Det er et skæbnevalg for to store lande i Europa. Både Polen og Rumænien har haft perioder med demokratisk tilbagegang. Nu ser vi muligheden for, at de kan vende udviklingen. Men det kræver, at EU følger nøje med og bakker aktivt op om de kræfter, der kæmper for demokrati, pressefrihed og retsstat,” forsætter formanden.

Med et Rusland i krig og et Kina, der styrker sin globale indflydelse, er det afgørende, at EU’s egne medlemslande forbliver forankrede i det demokratiske fællesskab.

“I en tid, hvor autokratier rykker frem globalt og forsøger at undergrave europæisk sammenhold indefra, er valgene i Polen og Rumænien ikke kun nationale. De er afgørende for fremtiden for hele det europæiske samarbejde,” afslutter Jens-Kristian Lütken.

Kontakt:

Jens-Kristian Lütken Landsformand, Europabevægelsen

+45 30 91 98 00

Kontakter

Om Europabevægelsen

Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.

Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen

Europabevægelsens formand efter besøg i Budapest: Orbans forestående nederlag har betydning langt udover Ungarns grænser12.4.2026 08:50:44 CEST | Pressemeddelelse

Efter 16 år ved magten peger meningsmålingerne i retning af at Victor Orban ikke får en femte periode som enerådig leder af Ungarn. Fidesz står til at tabe til den nye politiske bevægelse Tisza. Europabevægelsens formand Jens-Kristian Lütken er netop vendt hjem fra Ungarn efter en række møder med Europabevægelsens samarbejdspartnere i landet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye