Forskningsgennembrud: Nu kan vi halvere prisen på dyrt kræftmiddel
19.5.2025 07:16:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på det udbredte kræftmiddel taxol stiger, men stoffet er svært og dyrt at lave, fordi man ikke har kunnet fremstille det biosyntetisk. Ikke før nu. Forskere fra Københavns Universitet har nemlig knækket den sidste del af en kode, som videnskaben har bakset med i 30 år. Gennembruddet kan halvere prisen på lægemidlet og gøre produktionen langt mere bæredygtig.

Det er et af de mest udbredte lægemidler mod brystkræft, æggestokkræft, livmoderhalskræft og lungekræft. Stoffet taxol, der bruges som kemoterapi, er dog dyrt, svært og miljøtungt at lave, fordi det sker i en kompliceret kemisk proces. I 30 år har forskere verden over prøvet at forstå, hvordan taxol, som kommer fra det vestamerikanske takstræ, dannes i naturen. For finder man ud af det, kan stoffet i stedet fremstilles med bioteknologi. Men de sidste trin i den forståelse været ukendt – lige indtil nu.
Et forskerhold fra Københavns Universitet er nemlig lykkedes med at finde de to manglende brikker: De har identificeret de enzymer, der står for de sidste to afgørende trin i den biologiske proces, der gør taxol aktivt som medicin.
”Taxol har i årtier været Den Hellige Gral inden for dette forskningsfelt, fordi det er et usædvanligt komplekst molekyle. Men med fundet af de to sidste enzymer har vi nu den fulde forståelse af, hvordan stoffet dannes. Og derfor har vi kunnet udvikle en bioteknologisk metode, hvor vi fremstiller taxol i gærceller,” siger Sotirios Kampranis, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab og seniorforfatter til studiet, der er udgivet i tidsskriftet Nature Synthesis.
Metoden foregår ved, at forskerne kloner de gener fra takstræet, som er ansvarlige for dannelsen af taxol, som de så sætter ind i gærcellerne. På den måde bliver gærcellerne værtsorganismer eller små cellefabrikker, der nu har opskriften til at producere taxol.
Går ud over kvinder i udviklingslande
Forskerholdet fra Københavns Universitet har søgt patent på metoden og er i gang med at etablere en spin out-virksomhed, der skal producere biosyntetisk taxol.
”Med den nye metode kan vi fremstille taxol procent billigere, end det koster at producere stoffet med de gængse metoder. På den længere bane, når vi har forfinet vores metode, vurderer vi, at vi kan skære 50 procent af omkostningerne,” siger adjunkt og førsteforfatter Feiyan Liang.
Udsigten til billigere taxol er bl.a. vigtig, fordi æggestokkræft er på kraftig fremmarch globalt. Forekomsten af sygdommen forventes at stige med over 55 procent frem mod 2050, hvoraf langt de fleste tilfælde vil være i lav- og mellemindkomstlande. Man forventer også, at antallet af kvinder, som dør af sygdommen, vil stige med næsten 70 procent i samme periode.
I dag koster taxol over 20.000 USD per kilo og er dermed et af de dyreste aktive lægemiddelstoffer, der findes.
“Der er en stigende efterspørgsel på taxol i mange udviklingslande, og her er den høje pris på stoffet i særdeleshed et problem. Vi håber at vores resultater vil bidrage til billigere medicin, så flere mennesker får adgang til kræftbehandling,” siger Feiyan Liang.
Meget mere bæredygtigt
Den nye metode er ikke alene billigere, men også mere bæredygtig end den kemiske fremstillingsmetode. Den ene fordel er, at metoden ikke bruger skadelige kemikalier og opløsningsmidler, som er almindelige i kemisk fremstilling. Den anden fordel er, at man kan bruge mere ’rå’ og urene ekstrakter fra takstræets nåle som startmateriale, hvilket er langt billigere end de meget rene startmaterialer, som kemisk produktion kræver. Derudover kan man genbruge materialerne.
”Vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at opbygge en bioteknologisk produktion af lægemidler, som laves både bæredygtigt og billigt. Det findes der meget få eksempler på i dag, men vi har nu grundlaget for det,” slutter Sotirios Kampranis.
TO TRÆER PER BEHANDLING
- Taxol blev oprindeligt udvundet fra indersiden af barken på det vestamerikanske takstræ (Taxus brevifolia), men da indholdet af taxol i barken er meget lavt, har man fjernet al barken, hvilket slår træet ihjel.
- Takstræer er 70 til 100 år om at vokse sig store. For hver behandling er der brug for cirka to træer, så det er en højst ubæredygtig metode, som man gik væk fra for mange år siden. I dag er takstræet dog stadig under pres i visse områder.
- Den mest udbredte metode i dag er at høste et lignende stof fra nålene på takstræerne, som man bruger i kemisk syntese, men omkostningerne ved denne proces er stadig høje, og derfor ligger prisen på stoffet på over 20.000 USD per kilo (kilde: https://www.pharmacompass.com/price/paclitaxel).

Nøgleord
Kontakter
Sotirios Kampranis
Professor
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
soka@plen.ku.dk
+45 35 33 29 89
+45 31 31 55 39
Feiyan Liang
Adjunkt
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
fel@plen.ku.dk
+45 35 33 29 45
Maria Hornbek
Journalist
Københavns Universitet
maho@adm.ku.dk
+45 22 95 42 83
Billeder



Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Stort dansk studie: Kræftpatienter rammes langt oftere af psykiske lidelser28.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kræftdiagnose er der dobbelt så høj risiko for, at man senere udvikler en psykisk lidelse, end hvis man er kræftfri. I det første år er der fem gange øget risiko for at blive indlagt med en psykisk diagnose eller få udskrevet medicin til behandling af sådanne sygdomme.
Fra Nordjylland til Amager: DNA-støvsuger afslører det lokale dyreliv i dansk natur23.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har udviklet en DNA-støvsuger, der kan suge genetiske spor fra dyr ud af luften og afsløre, hvilke dyr der lever i et område. I to nye studier tager forskerne luftprøver i tre naturområder i Danmark og viser, at metoden kan bruges til at kortlægge det lokale dyreliv. Dermed rykker de et stort skridt tættere på bedre overvågning af biodiversitet ved hjælp af DNA fra luft.
Nu taler vi ikke længere kun om sorte huller, vi lytter til dem22.7.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i historien samler et internationalt forskerhold både teorien og observationerne af sorte hullers vibrationer i én samlet status over feltet. En af forskerne bag, kalder det ”et nyt stadie i astronomien”.
Når storebror bringer virus med hjem, kan det koste lillesøster dyrt senere i livet22.7.2026 06:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Spædbørn, der udsættes for luftvejssygdomme via ældre søskende, klarer sig typisk dårligere i uddannelse, indkomst og helbred i voksenlivet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Danmark skal have vådområderne tilbage: Nyt studie viser, hvor klimaeffekten er størst16.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden for fire år skal Danmark og resten af EU have genoprettet mindst 30% af de vådområder, som har det skidt i dag. Men hvor giver det bedst mening at sætte ind? Det giver forskere fra Københavns Universitet nu et bud på med det første detaljerede kort over Europas vådområder. Kortet lukker et videnshul og viser, hvor effekten på klima og biodiversitet formentlig er størst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum