Forskningsgennembrud: Nu kan vi halvere prisen på dyrt kræftmiddel
Efterspørgslen på det udbredte kræftmiddel taxol stiger, men stoffet er svært og dyrt at lave, fordi man ikke har kunnet fremstille det biosyntetisk. Ikke før nu. Forskere fra Københavns Universitet har nemlig knækket den sidste del af en kode, som videnskaben har bakset med i 30 år. Gennembruddet kan halvere prisen på lægemidlet og gøre produktionen langt mere bæredygtig.

Det er et af de mest udbredte lægemidler mod brystkræft, æggestokkræft, livmoderhalskræft og lungekræft. Stoffet taxol, der bruges som kemoterapi, er dog dyrt, svært og miljøtungt at lave, fordi det sker i en kompliceret kemisk proces. I 30 år har forskere verden over prøvet at forstå, hvordan taxol, som kommer fra det vestamerikanske takstræ, dannes i naturen. For finder man ud af det, kan stoffet i stedet fremstilles med bioteknologi. Men de sidste trin i den forståelse været ukendt – lige indtil nu.
Et forskerhold fra Københavns Universitet er nemlig lykkedes med at finde de to manglende brikker: De har identificeret de enzymer, der står for de sidste to afgørende trin i den biologiske proces, der gør taxol aktivt som medicin.
”Taxol har i årtier været Den Hellige Gral inden for dette forskningsfelt, fordi det er et usædvanligt komplekst molekyle. Men med fundet af de to sidste enzymer har vi nu den fulde forståelse af, hvordan stoffet dannes. Og derfor har vi kunnet udvikle en bioteknologisk metode, hvor vi fremstiller taxol i gærceller,” siger Sotirios Kampranis, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab og seniorforfatter til studiet, der er udgivet i tidsskriftet Nature Synthesis.
Metoden foregår ved, at forskerne kloner de gener fra takstræet, som er ansvarlige for dannelsen af taxol, som de så sætter ind i gærcellerne. På den måde bliver gærcellerne værtsorganismer eller små cellefabrikker, der nu har opskriften til at producere taxol.
Går ud over kvinder i udviklingslande
Forskerholdet fra Københavns Universitet har søgt patent på metoden og er i gang med at etablere en spin out-virksomhed, der skal producere biosyntetisk taxol.
”Med den nye metode kan vi fremstille taxol procent billigere, end det koster at producere stoffet med de gængse metoder. På den længere bane, når vi har forfinet vores metode, vurderer vi, at vi kan skære 50 procent af omkostningerne,” siger adjunkt og førsteforfatter Feiyan Liang.
Udsigten til billigere taxol er bl.a. vigtig, fordi æggestokkræft er på kraftig fremmarch globalt. Forekomsten af sygdommen forventes at stige med over 55 procent frem mod 2050, hvoraf langt de fleste tilfælde vil være i lav- og mellemindkomstlande. Man forventer også, at antallet af kvinder, som dør af sygdommen, vil stige med næsten 70 procent i samme periode.
I dag koster taxol over 20.000 USD per kilo og er dermed et af de dyreste aktive lægemiddelstoffer, der findes.
“Der er en stigende efterspørgsel på taxol i mange udviklingslande, og her er den høje pris på stoffet i særdeleshed et problem. Vi håber at vores resultater vil bidrage til billigere medicin, så flere mennesker får adgang til kræftbehandling,” siger Feiyan Liang.
Meget mere bæredygtigt
Den nye metode er ikke alene billigere, men også mere bæredygtig end den kemiske fremstillingsmetode. Den ene fordel er, at metoden ikke bruger skadelige kemikalier og opløsningsmidler, som er almindelige i kemisk fremstilling. Den anden fordel er, at man kan bruge mere ’rå’ og urene ekstrakter fra takstræets nåle som startmateriale, hvilket er langt billigere end de meget rene startmaterialer, som kemisk produktion kræver. Derudover kan man genbruge materialerne.
”Vi vil gerne vise, at det kan lade sig gøre at opbygge en bioteknologisk produktion af lægemidler, som laves både bæredygtigt og billigt. Det findes der meget få eksempler på i dag, men vi har nu grundlaget for det,” slutter Sotirios Kampranis.
TO TRÆER PER BEHANDLING
- Taxol blev oprindeligt udvundet fra indersiden af barken på det vestamerikanske takstræ (Taxus brevifolia), men da indholdet af taxol i barken er meget lavt, har man fjernet al barken, hvilket slår træet ihjel.
- Takstræer er 70 til 100 år om at vokse sig store. For hver behandling er der brug for cirka to træer, så det er en højst ubæredygtig metode, som man gik væk fra for mange år siden. I dag er takstræet dog stadig under pres i visse områder.
- Den mest udbredte metode i dag er at høste et lignende stof fra nålene på takstræerne, som man bruger i kemisk syntese, men omkostningerne ved denne proces er stadig høje, og derfor ligger prisen på stoffet på over 20.000 USD per kilo (kilde: https://www.pharmacompass.com/price/paclitaxel).

Nøgleord
Kontakter
Sotirios Kampranis
Professor
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
soka@plen.ku.dk
+45 35 33 29 89
+45 31 31 55 39
Feiyan Liang
Adjunkt
Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Københavns Universitet
fel@plen.ku.dk
+45 35 33 29 45
Maria Hornbek
Journalist
Københavns Universitet
maho@adm.ku.dk
+45 22 95 42 83
Billeder



Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Old aerial photos give scientists a new tool to predict sea level rise3.7.2025 08:00:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have gained unique insight into the mechanisms behind the collapse of Antarctic ice shelves, which are crucial for sea level rise in the Northern Hemisphere. The discovery of old aerial photos has provided an unparalleled dataset that can improve predictions of sea level rise and how we should prioritise coastal protection and other forms of climate adaptation.
Gamle luftfotos giver forskere nyt redskab til at forudsige havstigninger3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har fået unik adgang til at forstå mekanismerne bag antarktiske ishylders kollaps, som er afgørende for havstigninger på den nordlige halvkugle. Et fund af gamle luftfotos har skabt et enestående datasæt, som kan forbedre vores forudsigelser af hvor meget havene stiger, og vores prioritering af kystsikring og andre klimatilpasninger.
Ny institutleder på IFRO: ”Faglighed og fællesskab går hånd i hånd”1.7.2025 10:49:17 CEST | Pressemeddelelse
Per Svejstrup er fra 1. august ansat som institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Den kommende leder træder ind i rollen med stor respekt for IFRO's faglige og kollegiale kultur med klare ambitioner for fremtiden.
Dangerous Variant of Salmonella Still Not Eradicated – Researchers Point to the Solutions1.7.2025 09:53:23 CEST | Press release
The infectious and multi-resistant cattle disease Salmonella Dublin can be fatal to both humans and animals and causes significant losses for farmers. Although Denmark has attempted to eradicate the disease since 2008, it has not yet succeeded. A study from the University of Copenhagen points to possible reasons – and the necessary solutions.
Farlig type salmonella er stadig ikke nedkæmpet i Danmark – forskere peger på løsningerne30.6.2025 09:54:03 CEST | Pressemeddelelse
Den smitsomme og multiresistente kvægsygdom Salmonella Dublin kan være dødelig for både mennesker og dyr og medfører desuden betydelige tab for landmændene. Selvom Danmark har forsøgt at udrydde sygdommen siden 2008, er det ikke lykkedes. Et studie fra Københavns Universitet peger på den mulige årsag og de nødvendige løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum