Danskerne vinder tocifret millionbeløb hos Danske Spil, hvis Sissal går hele vejen
17.5.2025 09:01:09 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Den danske sang er overraskende i Eurovision-finalen, og det kan mærkes hos Danske Spil: Danskerne kan samlet vinde op mod 20 millioner kroner, hvis Sissal trodser alle odds.

I aften skal slaget slås, og vinderen af Eurovision 2025 skal findes.
Danske Spils odds på Sissal til at vinde Eurovision-finalen er 150, hvilket svarer til under 1% sandsynlighed. Det afholder dog ikke danskerne fra at spille med og håbe på, at Sissal vil overraske alt og alle.
”Der er rigtig mange danskere, der tror og håber på, at Sissal leverer sensationen, og fordi så mange danskere tror på hende, og vores odds på en dansk sejr er så højt, betyder det, at Danske Spil kommer til at udbetale rigtig mange millioner til danskerne i det tilfælde. Helt konkret forventer vi, at en dansk sejr til Sissal koster os 15, måske endda 20 millioner kroner – som danskerne jo så kan stikke i baglommen. Størrelsesmæssigt vil det svare til, hvis herrelandsholdet vinder EM i fodbold,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter og mangeårig Eurovision-ekspert hos Oddset og Danske Spil.
Vil være historisk overraskelse
Sol, måne og stjerner skal dog stå snorlige, for at det lykkes Sissal at slå de andre 24 artister af banen.
”Sissal er kæmpe underdog, og tager hun mod alle odds sejren lørdag aften, vil hun også levere en af de største overraskelser i Eurovisions historie. Det vil være noget af det vildeste og mest spektakulære, jeg har set i de mange, mange år, jeg har fulgt showet tæt.”
Konkret ser den erfarne oddssætter dog ikke store muligheder for Sissal og Hallucination i finalen - men han har taget fejl før.
”Vi vurderer desværre Sissal til at ende i den nedre halvdel i finalen, dvs. fra plads nummer 11 og nedefter, men vi håber - ligesom danskerne - at vi tager fejl. Vi tog fejl i semifinalen, og det kan ske igen, at Sissal trodser alle odds.”
Om Sissal leverer overraskelsen, kan man se i aften fra kl. 21.00 på DR1.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Påsken får igen mindst 27 garanterede millionærer – Det Store Påske Lotto vender tilbage1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne tog sidste år godt imod Det Store Påske Lotto, og millionregnen vender nu tilbage. For anden gang i historien forvandler Danske Spil 2. påskedag til en vaskeægte millionfest med hele 27 garanterede millionærer.
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
Millionær på Lotto: Køber den gamle campingvogn tilbage30.3.2026 09:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Et sydjysk ægtepar fortrød, at de havde solgt deres gamle fastligger-campingvogn: Så da de vandt 1.000.000 i Lotto, tog de direkte ud på pladsen og bankede på døren til deres gamle campingvogn med et godt tilbud…
Heldig dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto29.3.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig dansker går påsken i møde med gevinst på hele 10.000.000 kroner fra Danske Spil. To mere blev millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien27.3.2026 11:19:35 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum