Elis er udvalgt til Børsen Bæredygtig for tredje år i træk med fokus på genanvendte tekstiler
For tredje år i træk er Elis Danmark (tidl. Berendsen) blevet anerkendt som en Børsen Bæredygtig Case – og i år er det virksomhedens egenudviklede Textile to Textile-projekt, der vækker opsigt.

Elis har med dette projekt skabt en cirkulær løsning, hvor gamle, udtjente tekstiler – som f.eks. lagner, duge og arbejdstøj – får nyt liv som moderne og slidstærke forklæder og kokkejakker. Projektet bygger på en ambition om at udnytte tekstiler, som ellers ville være endt som affald, og transformere dem til nye, funktionelle produkter i professionel kvalitet, som kan vaskes og bruges igen og igen.
Genanvendelsen sker i Elis’ egen forsyningskæde og produktionen er designet med fokus på holdbarhed og vaskbarhed til industrielt brug, hvilket forlænger levetiden og mindsker behovet for opdyrkning og produktion af nye materialer. Dermed tager Elis et konkret skridt i retning af en mere cirkulær tekstiløkonomi – med egne løsninger og produkter som afsæt.
“Vi er utroligt stolte over igen at blive anerkendt som en Børsen Bæredygtig Case. Det er en stor cadeau til vores dygtige teams og til vores målrettede arbejde med at tænke bæredygtighed ind i hele tekstilens livscyklus. At vi nu har udviklet vores egen kollektion, hvor gamle tekstiler får nyt liv som moderne og slidstærkt arbejdstøj, er noget vi er meget stolte af. Det viser, at cirkulær økonomi kan realiseres i praksis – med både kvalitet og ansvar i fokus.”
– Christina Saxkjær, Bæredygtighedschef, Elis Danmark
At blive fremhævet som Børsen Bæredygtig Case er en anerkendelse af den innovation og det ansvar, Elis udviser i arbejdet med bæredygtige materialestrømme og lukkede kredsløb. Textile to Textile-projektet er et eksempel på, hvordan en etableret virksomhed kan nytænke ressourcer og skabe reelle forandringer med afsæt i egne produkter og processer.
Vil du vide mere om fordelene ved Elis’ svanemærkede vaskeriservice? Ring på tlf. 70 13 33 31 eller send en e-mail på: dk-info@elis.com
Kontakter
Anna-Sofie PlougmandMarketingchef
Tlf:2363 9383Anna-Sofie.Plougmand@Elis.comBilleder

Om Elis Danmark
Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden.
Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 29 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com
Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S
"Bæredygtighed i Elis 2024" er netop offentliggjort15.5.2025 12:13:24 CEST | Pressemeddelelse
Elis Danmark (tidl. Berendsen) har nu udgivet sin redegørelse omkring bæredygtighed for 2024. Redegørelsen fremhæver årets fremskridt inden for cirkulære løsninger, klimainitiativer og medarbejdertrivsel, med afsæt i virksomhedens cirkulære forretningsmodel og stærke engagement i medarbejderne.
Hjælp til familier, der har børn med livstruende sygdomme28.3.2025 13:52:51 CET | Nyhed
I Danmark bliver mange børn hvert år alvorligt syge og har behov for at være indlagt i længere tid. For familier, der står over for disse udfordringer, er det afgørende at have et sted, hvor de kan finde støtte og husrum. Elis støtter disse familier.
Elis’ 2025-mål for genanvendelse er allerede opnået19.11.2024 09:14:14 CET | Nyhed
Det er en del af Elis’ cirkulære service at minimere tekstilaffald ved bl.a. at reparere beskadigede tekstiler, samt sende dem til genanvendelse, når de skal kasseres. Allerede nu er det lykkedes Elis at overgå deres 2025-mål takket være lokale indsatser og stærke partnerskaber.
Nye analyseresultater viser hvorfor det er vigtigt at vaske måtter18.11.2024 15:28:52 CET | Nyhed
Der er mange gode grunde til at vælge en indgangsmåtte med vaskeløsning. Det er fx med til at bevare måttens maksimale effektivitet, holde den frisk og lugtfri samt mere præsentabel. Men nu viser nye analyseresultater udarbejdet af Eurofins Miljø A/S, at en lang række stoffer herunder forskellige tungmetaller, mikroplast og tunge olier også fjernes i vaskeprocessen.
Det skal være lettere at vælge cirkulært - Derfor lancerer Elis Again9.9.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi har alle et ansvar for at passe på jordens ressourcer samt reducere vores affald og CO2e forbrug. Som tekstilservicevirksomhed kender Elis alt til den udfordring. Heldigvis oplever de også, at kunderne i stor udstrækning ønsker at træffe det rigtige valg, men det er ikke altid nemt. Med lanceringen af deres nye koncept Again gør Elis det lettere at vælge cirkulært ved bl.a. at fokusere på produkter lavet af genanvendte materialer - og som lever længere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum