CCS-pulje: Stor sejr for CO2-fangst i fjernvarmesektoren
16.5.2025 10:16:43 CEST | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse
De 10 prækvalificerede ansøgere til den statslige CCS-pulje er blevet udvalgt. Ni selskaber i fjernvarmesektoren er blandt kandidaterne. Det understreger potentialet og CCS-ønsket i sektoren, hylder Dansk Fjernvarme.

Næste skridt i CCS-udviklingen er landet med annonceringen af de 10 prækvalificerede ansøgere til statens CCS-pulje på 28,7 mia. kroner. Ni selskaber inden for fjernvarmesektoren er blandt kandidaterne og har opnået den vigtige prækvalifikation, der er nødvendig for at deltage i konkurrencen om puljens støttekroner. Det er en kæmpe sejr for sektoren, hvor ønsket er stort for at bidrage med CO2-fangst.
- CO2-fangst i energiproduktionen er nødvendig for at nå klimamålene, og mere end halvdelen af det danske klimapotentiale fra CO2-fangst findes i fjernvarmesektoren. Derfor er vi meget glade for at se så stor en andel fra sektoren, som har opnået prækvalifikation. Sektoren er ambitiøs og viser, at den har et ønske om at bidrage positivt til reduktion af CO2-udledningen i Danmark, siger Jannick H. Buhl, områdechef for CCUS.
- Der skal lyde et kæmpe tillykke til alle de prækvalificerede kandidater. Bag hver ansøgning ligger der et stort arbejde og mange millioner for at nå hertil. Og det vidner også om ønsket og potentialet for CO2-fangst i Danmark. Det er et klimainstrument, der kan bidrage til væsentlige CO2-reduktioner og negative emissioner og samtidig bidrage til at fastholde den store forsyningssikkerhed i den danske energiproduktion, siger Jannick H. Buhl.
Kandidaterne til CCS-puljen fordeler sig over hele Danmark og spænder fra industri til fjernvarmeproduktion. Nu kan ansøgerne indlevere indledende bud på CO2-fangst og lagring frem til den 26. august 2025, mens deadline for endelige og bindende bud forventes at være i december 2025. Ved at søge CCS-puljen forpligter kandidaterne sig til at bidrage med CO2-fangst og lagring fra 2030.
Vigtigt at understøtte arbejdet med CO2-fangst
Tilbage i marts offentliggjorde Energistyrelsen, at styrelsen havde modtaget 16 ansøgninger til CCS-puljen, hvor kun 10 er blevet prækvalificerede. Der ligger således 6 ansøgninger, som ikke har modtaget prækvalifikation, som stadig er potentielt gode og vigtige CCS-projekter, der har til formål at fange CO2 fra de danske punktkilder, og dermed bidrage positivt til klimamål og klimaneutralitet.
Opfordringen fra Dansk Fjernvarme er, at disse projekter samles hurtigt op politisk, for at de kan bidrage yderligere til klimaambitionerne.
- Det er en gylden politisk mulighed allerede nu at tegne vejen for det næste skridt i CCS-rejsen, der kan sikre, at mange gode CO2-fangstprojekter vil kunne føres ud i livet og føre til flere reelle CO2 -reduktioner. Det vil samtidig sikre Danmark at være et skridt tættere på de fremtidige klimamål.
- Politisk bør vi sørge for, at gode CO2-fangstprojekter, som dem til CCS-puljen, får de bedst mulige vilkår til at fortsætte CCS-udviklingen i Danmark, så de kan være med til at indfri klimaambitionerne og bidrage til klimamålet for 2035, der skal besluttes her i 2025, slutter Jannick H. Buhl, områdechef for CCUS i Dansk Fjernvarme.
De 10 prækvalificerede selskaber er:
- AffaldPlus Affaldsenergi A/S (Næstved Affaldsenergi A/S)
- ARGO CCS A/S
- E.ON Carbon Capture Solutions Copenhagen ApS
- Energnist CaptureCo A/S
- Fjernvarme Fyn Fangst A/S
- Gaia ProjectCo P/S
- HOFOR DSS SPV A/S
- Kredsløb Holding A/S
- Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S
- Aalborg Portland A/S
Kontakter
Rune Birk NielsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:+45 24 90 41 97rbn@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Godt og grønt finanslovsudspil har fokus på de rigtige ting9.10.2026 08:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer en finanslov, der vil sætte retning for den grønne omstilling i el- og varmesektoren - Med 650 mio. kroner til øget elektrificering i 2027, og 200 mio. kroner til Fjernvarmepuljen for at fremme grøn varme.
Flere penge i fjernvarmepuljen sætter politisk retning for gasudfasningen3.10.2026 13:28:29 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmepuljen kommer på Finansloven i 2027, og et benspænd i fjernvarmens finansieringsmuligheder ændres, så fjernvarmen kan komme ud til danskere, der vil af med den fossile og dyre gas.
Godt at få akutplanen på plads - nu skal der handles1.10.2026 10:21:07 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske akutplan til prioritering af elnettets kapacitet er blevet vedtaget og er landet et godt sted. Dermed kan der nu igen sættes gang i elektrificeringen af samfundet, og fjernvarmen kan fortsætte sin elektrificering af fjernvarmeproduktionen, kommenterer Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme: I dag er en milepæl for CCS i Danmark og EU18.9.2026 11:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der sejlet CO2 ud i Nordsøen. Det er en milepæl for udviklingen af CO2-fangst og -lagring i EU og i Danmark. Det viser Danmarks grønne ambitioner og baner vejen for, at der skal komme endnu mere CO2-fangst til fordel for klimaet og klimamålene.
Redegørelse: Dansk elforsyning kræver en kapacitetsmekanisme18.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energinets årlige redegørelse blotlægger de risici, der er for, at Danmark i fremtiden bliver langt mere sårbar i sin elforsyning. Det kræver bl.a. politisk handling, mener Dansk Fjernvarme og peger på, at der skal arbejdes for en kapacitetsmekanisme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum