Alm. Brand advarer: Brug af ukrudtsbrændere kan i værste fald føre til milliondyre skader
16.5.2025 09:49:31 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Et rekordhøjt tørkeindeks får forsikringsselskabet Alm. Brand til at advare om at bruge ukrudtsbrændere, når der er så tørre forhold, som der er i det meste af landet.

Det landsdækkende tørkeindeks er netop nu på 8,7. Det er det højeste, der nogensinde er registreret så tidligt på året, siden DMI begyndte at måle i 2005.
Og med de knastørre forhold stiger risikoen for brande markant især, hvis danskerne bruger ukrudtsbrænderen til at fjerne ukrudt.
“Vi har grelle eksempler på at hele boliger, skure og buske er brændt ned i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder, hvor skader i enkelte tilfælde er løbet op i flere millioner kroner. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre vores kunder og danskerne generelt om at være meget varsomme med at bruge ukrudtsbrændere, når naturen er så tør, som den er lige nu,” siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Ejendom i Alm. Brand.
Ifølge tal fra Beredskabsstyrelsen er ukrudtsbrændere årsag til omkring 350 brande hvert år. Det er særligt i foråret og om sommeren, hvor der ofte kan være meget tørt, at der opstår brande, når der bliver ukrudtsbrændere.
“Brandene sker ofte, når flammen fra ukrudtsbrænderen får fat i tørre blade, grne eller andet let antændeligt. Mange bliver overraskede over, hvor hurtigt ilden kan brede sig, når det er meget tørt,” siger Jan Graversgaard.
Selvom ukrudtsbrændere kan være et miljøvenligt alternativ til kemiske ukrudtsmidler, understreger Alm. Brand, at de kun bør bruges med stor omtanke.
“Det er jo en mere skånsom måde at fjerne ukrudt på end flydende ukrudtsmidler. Men vi opfordrer folk til at være ekstra forsigtige og opmærksomme, for der er en risiko, man ikke altid kan se med det blotte øje,” siger Jan Graversgaard.
Tørkeindekset på 8,7 svarer til, at der i gennemsnit mangler 87 mm nedbør i hele landet. Ifølge DMI skyldes det høje indeks blandt andet meget lidt regn i marts og april.
Gode råd:
- Overvej, om det er i dag, du skal brænde! (undlad, hvis det er tørt eller hvis det blæser)
- Skal du brænde, så hav et slukningsværktøj (brandslukker, vandslange) i nærheden
- Hold god afstand til bygninger (skure og letantændeligt oplag eller bevoksning)
- Husk at ukrudt ikke skal ”brænde” bare ”svitse” (navnet ukrudtsbrænder er misvisende)
- Forlad ikke stedet, hvor du har brændt. Du skal fx ikke tage hjem fra kolonihaven, hvis du lige har været i gang med brænderen. Bliv et godt stykke tid efter, så du kan reagere, hvis der opstår brand.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
17-årige bilister sigtet næsten 2.400 gange på knap et år: For høj fart fylder halvdelen af sigtelserne25.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden de nye regler trådte i kraft 1. juli 2025, hvor 17-årige fik mulighed for at køre bil uden ledsager i dagtimerne, er der rejst 2.397 sigtelser mod unge bilister. Mere end halvdelen af sagerne handler om for høj fart. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Rigspolitiet.
Forsikringsselskab advarer: Voldsom vejrcocktail rammer store dele af landet19.6.2026 10:13:58 CEST | Pressemeddelelse
TV2 Vejret har netop udsendt varsel om skybrud og torden i store dele af landet natten til lørdag og lørdag morgen. Derfor opfordrer Alm. Brand til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet for at undgå skader.
Hver femte bilist har været i en farlig situation med en motorcykel7.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren nærmer sig, og det betyder også, at motorcyklerne bliver luftet flittigt ude i trafikken. En ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at hver femte bilist har været involveret i en farlig situation med en motorcykel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum