Regeringen tager et vigtigt skridt for de mest udsatte
16.5.2025 11:18:25 CEST | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse
Regeringen vil med sin værdighedsreform oprette "Gadens Huse" i en række byer. Det er et rigtig skridt for de mest socialt udsatte i Danmark, mener Kirkens Korshær, der tidligere har foreslået en lignende model med supervarmestuer rundt om i landet.

Regeringen har netop lanceret sit længe ventede udspil til en værdighedsreform, som skal være til gavn for de allermest socialt udsatte i Danmark – og hos Kirkens Korshær vækker det stor glæde, at de såkaldte "Gadens Huse" bliver en del af løsningen for samfundets mest udsatte.
”Det her er en historisk vigtig prioritering, der vil gøre en konkret forskel i livet for mennesker, som alt for ofte bliver glemt,” siger Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær.
Supervarmestuer redder liv og sikrer værdighed
"Gadens Huse" er helhedsorienterede tilbud, hvor mennesker i hjemløshed og andre udsatte livssituationer får adgang til en bred vifte af støtte samlet ét sted. Kirkens Korshær har tidligere foreslået at udbrede det, de kalder supervarmestuer, som er et lignende socialt helhedstilbud, til hele landet.
Når hjælpen som i dag ligger spredt over mange adresser og systemer, bliver det en uoverstigelig barriere for mennesker, der lever med mange sociale problemer på én gang. For dem kræver det enormt meget overskud at opsøge den rette støtte – et overskud, de ikke altid har. Derfor ender mange med at falde mellem forskellige stole og ikke få den hjælp, de har brug for. Og derfor er det afgørende, at vi samler indsatsen ét sted og møder de udsatte dér, hvor de er.
Vi har som samfund et ansvar for at gøre en ekstra indsats for dem, der har det allersværest. Det er det, supervarmestuer gør – og det er derfor, det er så vigtigt, at flere kommer til.
Kirkens Korshær driver i dag en supervarmestue i Odense. Her har resultaterne talt deres tydelige sprog.
”Vi kan se, at det virker. Supervarmestuen redder liv, skaber stabilitet og giver brugerne et anker i hverdagen. De ved, hvor de skal gå hen – uanset om de har brug for hvile, mad, tøj, at indtage stoffer sikkert, rusmiddelbehandling eller bare at få omsorg af et andet menneske. Det giver håb – og værdighed,” siger Jeanette Bauer.
At supervarmestuer nu bliver en del af regeringens værdighedsreform i form af "Gadens Huse", markerer ifølge Kirkens Korshær et vigtigt skifte i socialpolitikken:
”Det er en helhedsindsats med respekt for det enkelte menneske. Regeringens anerkendelse af modellen er både rigtig og nødvendig,” siger Jeanette Bauer.
Hun peger også på, at statsministeren i sin åbningstale i Folketinget sidste år lovede flere stofindtagelsesrum – noget, der bliver en realitet med med oprettelsen af en permanent pulje til medfinansiering af flere stofindtagelserundt om i landet:
”Det er vigtigt, at regeringens udspil nu også adresserer dette åbenlyse behov. For mange af vores brugere er stofindtagelsesrummet livsnødvendigt. Og når det kobles sammen med en varmestue og sundhedstilbud, så rykker det for alvor,” siger hun.
Kontakter
Tobias Sonne OlsenPressekonsulent
Tlf:29321372tso@kirkenskorshaer.dkOm Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Kirkens Korshær åbner verdens første digitale genbrugsbutik for Counter-Strike-skins29.9.2026 07:21:19 CEST | Pressemeddelelse
I mere end 50 år har danskerne afleveret tøj, møbler og andre ting, de ikke længere bruger, til Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Nu tager organisationen genbrugstanken med ind i en helt ny verden og åbner Secondhand Skins - verdens første digitale genbrugsbutik for donerede Counter-Strike 2-skins.
Kirkens Korshær takker tusindvis af frivillige: I er helt uundværlige25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Frivillig Fredag sender Kirkens Korshær en stor tak til de tusindvis af frivillige, der hver dag gør en forskel for mennesker i udsatte positioner over hele landet. For uden de frivillige ville Kirkens Korshær ganske enkelt ikke være den samme
Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse
VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.
Ny hjemløsetælling udstiller politisk svigt31.8.2026 07:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Trods politiske løfter om det modsatte, står kampen mod hjemløshed stille. Det viser VIVE’s nye hjemløsetælling. For Kirkens Korshær afslører det et samfundsmæssigt svigt. Derfor opfordrer organisationen til, at Folketinget vedtageren en Hjemløsereform 2.0, som giver mennesker reel mulighed for at komme ud af hjemløshed.
Jeanette Bauer fratræder efter årtier i Kirkens Korshær4.6.2026 14:41:34 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 20 år i organisationen takker Jeanette Bauer af som øverste chef for Kirkens Korshær. Hun startede som frivillig i 00’erne, blev presse- og afdelingschef i 10’erne og har de seneste fem år været korshærschef. Og det er en stærk organisation, hun forlader. "Kirkens Korshær står skarpt som en af vores samfunds bærende organisationer. Som chef har jeg været særligt optaget af at sikre bedre vilkår, synlighed, værdighed og varighed gennem en robust økonomi til arbejdet for landets allermest udsatte mennesker. Jeg er stolt over de mange resultater, de mange gode samarbejder og alliancer. Og allermest for de mange gode øjeblikke i øjenhøjde med mennesker i samfundets udkant", siger Jeanette Bauer. Formand for Kirkens Korshærs hovedbestyrelse, Ian Ørtenblad, takker Jeanette Bauer for hendes indsats. "Jeanette har ydet en stor indsats for vores diakonale arbejde. Hun har hævet vores stemme i offentligheden, konsolideret vores økonomi og er gået forrest i at sikre vores værdibase
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum