Køkkenchef Christian Lundsgaard og team fra Normal vinder årets Cook Off 2025
15.5.2025 17:11:02 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kantineprisen 2025 er vinderen af årets Cook Off nu fundet! I et stærkt felt af dygtige kantineteams var det køkkenchef Christian Lundsgaard og team fra Normal, der løb med sejren på Madens Folkemøde i de prestigefyldte bocuse d’Or køkkener.

Retterne skulle leve op til temaet ’En grønnere menu med animalske smagsgivere’. Alle hold arbejdede ud fra et råvarekit og skulle sammensætte en ret med minimum tre forskellige planteråvarer, to mejeriprodukter og én type grisekød – med en overordnet balance på cirka 70 procent grønt og 30 procent animalsk.
Teamet fra Normal leverede en ret, der ifølge dommerne skilte sig ud på både smag, balance og præsentation.
Dommerkomitéen udtalte blandt andet: ”Det er godt lavet, det er velsmag i aller højeste kaliber, og det demonstrerer, hvor højt niveauet er ude i de danske kantiner.”
De danske kantiner leverer
Anders Nicolajsen, Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, jurymedlem og repræsentant for Kantineprisen, udtaler blandt andet, at det høje niveau er blevet en hel central del af de danske kantiner.
-Kantinekøkkener er sande smagshelte! De kan noget helt unikt, når det gælder om at trylle stor velsmag frem til hundredvis af gæster – hver eneste dag. Årets Cook Off viste med al tydelighed, hvor kreative og modige kantinekokkene er. De leverede retter, der ramte plet på både det grønne, smag og gæsternes tårnhøje forventninger. Det er imponerende håndværk som på mange måder matcher landet bedste restauranter – bare til mange flere spisende gæster!
En konkurrence med faglighed og fremtid i fokus
Når landets dygtigste kantinekokke dyster i årets Cook Off, som en del af Kantineprisen, er det ikke kun velsmag, der er på spil – det er også en hyldest til den grønne omstilling, der er i fuld gang i de danske kantinekøkkener. Her får de plantebaserede råvarer stadig mere plads på tallerkenen, mens animalske ingredienser som mejeri og gris bruges med omtanke – som nøje udvalgte smagsgivere, der løfter det grønne køkken.
Råvarevalget til konkurrencen afspejler netop denne virkelighed. Kombinationen af grønt, mejeriprodukter og gris spejler både den daglige drift i kantinerne og den fremtid, branchen er i fuld gang med at forberede sig på. Med grønnere menuer kræver det mere kreativitet og faglighed at skabe dybde og velsmag – og her spiller ost, smør, fløde og andre mejeriprodukter en vigtig rolle. Samtidig fastholder grisen sin plads i køkkenet med sin gastronomiske alsidighed og et CO₂-aftryk, der gør den til en attraktiv smagsgiver for mange kokke.
Til konkurrencens råvarekurv har samarbejdspartneren Dansk Cater stillet et bredt udvalg af danske mejeriprodukter fra flere mejerier og gris i forskellige udskæringer og forædlede former til rådighed. Råvarerne blev leveret i god tid, så deltagerne havde mulighed for at forberede sig og vise deres allerbedste på konkurrencedagen.
Vinderen blev kåret af Mette Jasper Gammicchia, afdelingschef for Marked, Fødevarer & Gastronomi, i Landbrug & Fødevarer. Præmien bestod udover æren af et håndgraveret fad fra Kay Bojesen, blomster og champagne.
Videre til finalen på Fødevaredagen
Et stort tillykke til teamet fra Normal for en flot præstation og en velsmagende ret med kantinefaglighed i højsædet.
Alle holdene kan nu se frem til den 16. september, hvor den endelige vinder af Kantineprisen 2025 bliver offentliggjort og hædret på Landbrug & Fødevarers store branchedag, Fødevaredagen.
Find pressemateriale og logo til download på www.kantineprisen.dk
Billeder uploades snarest.
Kantineprisen 2025 er finansieret af Svineafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden.
Kontakt:
Anders Nicolajsen, Chefkonsulent, Gastronomi & Foodservice, og ansvarlig for Kantineprisen 2025, Landbrug & Fødevarer
Mail: andn@lf.dk, Telefon: +45 53 64 58 53
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder

Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F går tæt på juraen i kvælstof og sprøjteforbud21.9.2026 09:14:48 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har hyret topadvokater til at undersøge de juridiske grænser i den nye kvælstofregulering og det kommende sprøjteforbud. Centralt står det samlede reguleringstryk på den enkelte bedrift og usikkerheden i retentionskortene.
Danskerne strømmede til Åbent Landbrug21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 87.000 brugte søndagen på at besøge en landbrugsvirksomhed. Hygge og dialog er nøgleordene for det velbesøgte arrangement.
Landbrugets trepartsrepræsentanter samlet i Vejle: De 23 treparter er i 23 forskellige situationer18.9.2026 08:06:28 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugets repræsentanter i de 23 treparter har i denne uge været samlet i Brejning ved Vejle til et længe planlagt trepartsdøgn. Mødet understregede med tydelighed, at landbruget leverer på de mål, som er aftalt i treparten, men også at de efterfølgende politiske krav udgør en meget stor udfordring flere steder.
EU lover fuld støtte til »verdens bedste landmænd«, mens Danmark lægger nye begrænsninger på produktionen16.9.2026 11:09:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyen kaldte i sin tale om Unionens tilstand Europas landmænd de bedste i verden og lovede dem støtte efter en hård sommer. Samtidig varslede hun bedre risikostyring for et erhverv, der rammes stadig hårdere af ekstremt vejr. I Danmark går udviklingen en anden vej, mener Landbrug & Fødevarer.
Kom til Åbent Landbrug – for 31. gang slår landmænd over hele landet stalddøren op16.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Find røjserne frem, tag store og små i hånden og få en sjov, hyggelig og lærerig søndag, når Landbrug & Fødevarer inviterer til Åbent Landbrug. Det er 31. gang at danske landmænd, gartnerier og fødevarevirksomheder byder velkommen til gæster, der gerne vil vide mere om, hvor deres mad kommer fra
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum