Ny kampagne fra Ungeudvalget skal fremme sund brug af sociale medier
16.5.2025 15:54:49 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Ungeudvalget sætter nu fokus på usund brug af mobiltelefoner og sociale medier hos de unge. Det sker med udvalgets egen, nye kampagne Kig op!

Kampagnen Kig op! indeholder både plakater og kampagnefilm, der søger at skabe opmærksomhed om de unges brug af sociale medier – og hvordan de unge kan løfte blikket fra telefonerne og få en mere sund brug af sociale medier. Kampagnen har de unge selv udarbejdet.
”Ungeudvalget i Fredensborg Kommune har fra start haft det som en af sine mærkesager at arbejde med sammenhængen mellem unges trivsel og deres forbrug af sociale medier. Det arbejde er der nu kommet en virkelig stærk og tankevækkende kampagne ud af – og jeg vil klart anbefale alle at se de unges egne videoer. Jeg synes, de er fantastiske”, siger Jesper Tvilde, der er formand for Ungeudvalget.
Ungeudvalget består af repræsentanter fra 7. klasse og til 3.g - og alle bor i Fredensborg Kommune. Derudover er byrådets partier repræsenteret i udvalget.
Plakaterne kommer op i kommunens byer i løbet af maj måned og kampagnefilmene kører som annoncer på Instagram og også som en del af reklameblokken i Humle Bio.
Den 20. maj afholdes et event i Humle Bio, hvor kampagnefilmene præsenteres. Ungeudvalget vil også være til stede, så deltagerne får mulighed for at indgå i ærlige snakke om kampagnens budskab.
Ungeudvalget formål er at give ungdommen i Fredensborg en mulighed for at få indflydelse og påvirke det lokalsamfund, som de alle er en del af. Ungeudvalget har fx også givet input til Fredensborg Kommunes 2030 plan for børn og unges trivsel.
Kontakter
Formand for Ungeudvalget, Jesper Tvilde, tlf.22 97 98 76
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

