"Bæredygtighed i Elis 2024" er netop offentliggjort
Elis Danmark (tidl. Berendsen) har nu udgivet sin redegørelse omkring bæredygtighed for 2024. Redegørelsen fremhæver årets fremskridt inden for cirkulære løsninger, klimainitiativer og medarbejdertrivsel, med afsæt i virksomhedens cirkulære forretningsmodel og stærke engagement i medarbejderne.

Cirkulære fremskridt og partnerskaber i 2024
I 2024 opnåede Elis markante resultater i sit arbejde med cirkularitet. Blandt andet blev de første kasserede måtter sendt til genanvendelse – et vigtigt skridt i bestræbelserne på at minimere tekstilaffald. Gennem stærke partnerskaber lykkedes det Elis at sende mere end 80% af sine kasserede tekstiler til enten genbrug eller genanvendelse.
Virksomheden introducerede desuden nye cirkulære produkter, herunder arbejdstøjskollektionen Movaprime, som er fremstillet af genanvendte materialer. Disse initiativer er en del af Elis’ cirkulære program “Again”, hvor der i tæt samarbejde med kunder og partnere udvikles innovative løsninger for at holde tekstiler i cirkulation så længe som muligt.
“Jeg er utrolig stolt af de resultater, vi har opnået i 2024, og ser frem til at fortsætte denne rejse sammen med vores dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere i de kommende år,” udtaler Christina Saxkjær, Bæredygtighedschef i Elis Danmark.
Klimamål på rette vej
Elis arbejder målrettet mod sine klimamål og Science Based Targets (SBTi). På trods af øget aktivitet er CO₂-udledningen blevet holdt i skak gennem energitiltag og en grønnere flåde. Særligt har virksomheden haft fokus på transport, og omlægningen til elbiler og alternative køretøjer har reduceret CO₂-udledningen pr. leveret kilo vasketøj markant. Siden 2020 er emissionerne i distributionen reduceret med cirka 38% per leveret kilo.
Fokus på medarbejdertrivsel og sikkerhed
Elis lægger fortsat stor vægt på medarbejdernes trivsel og sikkerhed. I 2024 blev antallet af arbejdsulykker med fravær reduceret med 28%, og der blev gennemført over 2.800 sikkerhedsobservationer. Virksomheden har et kontinuerligt fokus på mangfoldighed, med medarbejdere fra 61 forskellige nationaliteter og 47% kvinder i ledende stillinger.
Samtidig kan Elis glæde sig over en høj medarbejdertilfredshed – den seneste måling viser en tilfredshedsrate på ca. 85%, hvilket vidner om et engageret og velfungerende team. Elis arbejder fortsat målrettet med at fremme en inkluderende kultur, hvor alle har mulighed for at udvikle sig og bidrage.
Vejen fremad går i cirkler.
Nysgerrig? Du finder redegørelsen "Bæredygtighed i Elis 2024" her
Kontakter
Anna-Sofie PlougmandMarketingchef
Tlf:2363 9383Anna-Sofie.Plougmand@Elis.comBilleder

Om Elis Danmark
Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden.
Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 29 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com
Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S
Hjælp til familier, der har børn med livstruende sygdomme28.3.2025 13:52:51 CET | Nyhed
I Danmark bliver mange børn hvert år alvorligt syge og har behov for at være indlagt i længere tid. For familier, der står over for disse udfordringer, er det afgørende at have et sted, hvor de kan finde støtte og husrum. Elis støtter disse familier.
Elis’ 2025-mål for genanvendelse er allerede opnået19.11.2024 09:14:14 CET | Nyhed
Det er en del af Elis’ cirkulære service at minimere tekstilaffald ved bl.a. at reparere beskadigede tekstiler, samt sende dem til genanvendelse, når de skal kasseres. Allerede nu er det lykkedes Elis at overgå deres 2025-mål takket være lokale indsatser og stærke partnerskaber.
Nye analyseresultater viser hvorfor det er vigtigt at vaske måtter18.11.2024 15:28:52 CET | Nyhed
Der er mange gode grunde til at vælge en indgangsmåtte med vaskeløsning. Det er fx med til at bevare måttens maksimale effektivitet, holde den frisk og lugtfri samt mere præsentabel. Men nu viser nye analyseresultater udarbejdet af Eurofins Miljø A/S, at en lang række stoffer herunder forskellige tungmetaller, mikroplast og tunge olier også fjernes i vaskeprocessen.
Det skal være lettere at vælge cirkulært - Derfor lancerer Elis Again9.9.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi har alle et ansvar for at passe på jordens ressourcer samt reducere vores affald og CO2e forbrug. Som tekstilservicevirksomhed kender Elis alt til den udfordring. Heldigvis oplever de også, at kunderne i stor udstrækning ønsker at træffe det rigtige valg, men det er ikke altid nemt. Med lanceringen af deres nye koncept Again gør Elis det lettere at vælge cirkulært ved bl.a. at fokusere på produkter lavet af genanvendte materialer - og som lever længere.
Sammen med High:five giver Elis utilpassede unge en chance på arbejdsmarkedet12.7.2024 09:48:41 CEST | Nyhed
Nogle gange skal der en ny start til, en ekstra chance, for at komme godt ud på den anden side igen. Det er Mads, som arbejder i Elis’ vaskeri i Løgumkloster, et godt bevis på. Og det har organisationen High:five, som hjælper unge som Mads, været med til at bane vejen for, så han kunne lande godt hos Elis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum