Familieforsker: Fertilitetskrisen er overdrevet
Vi får færre børn og nye fremskrivninger af befolkningstallet i Danmark tegner et dystert billede af fremtiden. Men en ny analyse ser mere optimistisk på sagen, for børnene lader bare vente på sig, mens flere og flere kommende mødre tager en længere uddannelse.
Der har været heftig debat de seneste par år om, hvorvidt vi danskere nu også får børn nok. Fødselsraterne, dvs. hvor mange børn hver kvinde får, er faldet til 1,47 barn i 2024, og senest har en rapport forudsagt, at den vil falde til 1,3 barn per kvinde. Det har ført til bekymringer om faldende frugtbarhed, mødres (måske for) høje alder, og risikoen for at den danske befolkning skrumper ind. Forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden, Peter Fallesen, maner dog til besindighed i en ny analyse, hvor han forklarer, hvorfor vi ikke bør forvente et kraftigt fald i antallet af børnefødsler.
”Antallet af fødsler i 2024 er relativt lavt, ja, men vi vil nok indhente det tabte, når de mange kvinder, der er begyndt på en længere uddannelse, bliver færdige og begynder at få børn,” siger Peter Fallesen.
Overordnet set er vi vidner til to tendenser, der sammen forklarer, hvorfor fødselstallet er så lavt lige nu. Den ene er, at kvinder med kortere uddannelser er begyndt at få færre børn, og den anden er, at flere kvinder tager længere uddannelser. Når kvinder tager længere uddannelser, sker der typisk det, at de udsætter, hvornår de begynder at få børn. Der er ingen tegn på, at kvinder med lange uddannelser hen over deres levetid får markant færre børn end tidligere, men de får dem senere i livet end andre.
Faldet i fertiliteten opstår altså hovedsageligt hos kvinder med kortere – eller ingen – uddannelse, og dem bliver der færre og færre af. Flere kvinder får længere uddannelser, og det betyder, at de får flere børn, end de ville have fået, hvis de ikke tog uddannelsen. Men de får dem til gengæld senere i livet. Hvis man måler fertiliteten ved at se på et øjebliksbillede af, hvor mange børn, der bliver født af kvinder i forskellige aldre i et bestemt år, så betyder disse tendenser altså, at vi måler et lavere niveau end hvad kvinderne vil ende op med.
De pessimistiske fremskrivninger af fertiliteten tager ikke højde for forskydningen af tidspunktet for første fødsel på grund af længere uddannelse, og det betyder, at de kommer til at undervurdere fertiliteten i fremtiden.
DREAM-gruppen, der også foretager befolkningsfremskrivninger, forventer en fødselsrate på 1,7 barn per kvinde, hvilket Peter Fallesen vurderer til at være mere realistisk.
1,7 barn per kvinde er fortsat under det såkaldte reproduktionsniveau, og flere kan derfor fortsat være bekymrede for, om befolkningen skrumper. Til dem vil Peter Fallesen minde om, at den danske fødselsrate har ligget under reproduktionsniveauet siden slutningen af 1960’erne, uden at det har afholdt den danske befolkning fra at vokse markant.
”Vi skal huske, at befolkningsvækst ikke udelukkende stammer fra fødsler. Den danske befolkning vokser også fordi, vi lever længere, og fordi vi de sidste mange årtier har modtaget flere indvandrere, end der er emigreret,” siger Peter Fallesen.
Se analysen her: www.rockwoolfonden.dk/udgivelser/faa-foedsler-boer-ikke-skabe-panik-kvinder-med-uddannelse-faar-boern-og-dem-bliver-der-flere-af
Kontakter
Peter FallesenForskningsprofessor, ROCKWOOL Fonden
Tlf:61 33 31 84pf@rff.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Unge brugere af opioider er oftere udsatte og piger7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De unge, der tager opioider, kommer typisk fra mere sårbare og udsatte familier, og står ofte selv i en vanskelig uddannelsessituation. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL FONDEN, der afdækker, hvad der karakteriserer en ung, der tager stoffer i dag.
Katastrofer øger risiko for arbejdsløshed i lokalområdet29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den voldsomme brandulykke på fyrværkerifabrikken i Seest i 2004 gik så hårdt ud over det psykiske helbred hos nogle af fabrikkens naboer, at flere kom på sygedagpenge og mistede jobbet, viser ny undersøgelse. Forskerne er blandt de første i verden, der kan påvise de mentale og økonomiske konsekvenser for lokalbefolkninger, der oplever en katastrofe.
Kortere arbejdstid øgede beskæftigelsen, men kostede på lønnen22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Debatten om en 4-dages arbejdsuge og færre arbejdstimer er stadig på dagsordenen, men hvad sker der egentlig, når man skærer i arbejdstiden? Ny forskning kaster lys over Danmarks hidtil største arbejdstidsreform: Indførelsen af 8-timersdagen i 1919. Resultaterne viser, at beskæftigelsen steg, men at det kom med en pris, nemlig lavere løn for de fleste.
Da karikaturkrisen brød ud, blev 43% flere med ikke-vestlig baggrund tvangsindlagt30.9.2025 09:04:37 CEST | Pressemeddelelse
Da karikaturkrisen brød ud for præcis 20 år siden, steg antallet af herboende borgere med ikke-vestlig baggrund, som blev tvangsindlagt i psykiatrien. Stigningen kan skyldes, at flere i netop denne periode fik det psykisk dårligt, men det kan også være, at resten af samfundet blot blev mere opmærksomt på gruppens adfærd på grund af karikaturkrisens store fokus på muslimer.
De nationale trivselsmålinger siger ikke meget meningsfuldt om trivslen på de enkelte skoler4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nationale trivselsmålinger får stor opmærksomhed hvert år og bliver brugt til at følge udviklingen i børns trivsel, både på landsplan og på den enkelte skole. Men en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden viser, at målingerne i praksis ikke siger ret meget om trivsel på skoleniveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum