Nu starter græspollen-sæsonen

Del

Græspollenniveauet i Danmark er nu så højt, at Astma-Allergi Danmark skyder sæsonen for landets største pollenplage i gang. Sæsonen er blevet længere og mere intens, og det kalder på klare retningslinjer for vedligehold af allergifremkaldende beplantning i kommunernes by- og boligområder.

Et samspil mellem klimaforandringer og vildtvoksende højt græs i landets kommuner har bidraget til, at græspollensæsonen er blevet 18 dage længere, og at udledningen af pollen er steget med 19 procent gennem de sidste 40 år.
Et samspil mellem klimaforandringer og vildtvoksende højt græs i landets kommuner har bidraget til, at græspollensæsonen er blevet 18 dage længere, og at udledningen af pollen er steget med 19 procent gennem de sidste 40 år. Shutterstock

Nu starter græspollen-sæsonen

Græspollenniveauet i Danmark er nu så højt, at Astma-Allergi Danmark skyder sæsonen for landets største pollenplage i gang. Sæsonen er blevet længere og mere intens, og det kalder på klare retningslinjer for vedligehold af allergifremkaldende beplantning i kommunernes by- og boligområder.

Vejrprognoserne peger på varmt og tørt vejr de næste mange dage, og det giver gode betingelser for udbredelsen af pollen fra græs i hele landet.

-Vejrprognoserne lover flot forårsvejr med lune temperaturer, tørvejr og let vind. Det forventer vi vil sætte skub i blomstringen og spredningen af græspollen i den kommende tid, siger Mathilde Kloster, der er leder af Astma-Allergi Danmarks pollentælling. 

1 million danskere lider af pollenallergi, og pollen fra landets græsplæner og vildtvoksende græsområder gør dem syge med pollenastma, rindende øjne, løbende næser, træthed og tab af livskvalitet.

- Stadig flere mennesker bliver ramt af pollenallergi, og derfor er det nødvendigt at tage initiativer, der kan mindske pollenmængden og forebygge, at så mange bliver syge, siger Mathilde Kloster.

Kommuner bør tage hensyn til borgernes græspollenallergi
Et samspil mellem klimaforandringer og vildtvoksende højt græs i landets kommuner har bidraget til, at græspollensæsonen er blevet 18 dage længere, og at udledningen af pollen er steget med 19 procent gennem de sidste 40 år.

De seneste år har mange kommuner og boligforeninger haft fokus på biodiversitet, og det har i mange tilfælde betydet, at græsplæner har fået lov at stå med vildtvoksende græs. Men ifølge direktør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen, er det helt misforstået. Det hjælper hverken biodiversitet eller allergikere.

- Vi skal begrænse vildtvoksende græs og skabe bedre vilkår for vilde, hjemmehørende urter og blomster. Det er en udbredt misforståelse, at det høje græs fremmer biodiversitet, så vi bør udbrede beplantning, der både hjælper både biodiversitet, insekter og de mange borgere med allergi, siger Anne Holm Hansen.

Astma-Allergi Danmark arbejder for at få udarbejdet retningslinjer for allergifremkaldende beplantning til landets 98 kommuner samt at få fokus på allergivenlig byplanlægning i den kommende folkesundhedslov.

Sådan kommer du igennem pollensæsonen

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning anbefaler, at du følger disse gode råd for at mindske symptomerne i den kommende tid:

  • Husk din medicin
  • Hold øje med Dagens Pollental og Pollenvarsling.
  • Brug solbriller eller cykelbriller, så du får færre pollen i øjnene
  • Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng
  • Tør dit tøj i tørretumbleren i pollensæsonen, så du undgår pollen i dit tøj og sengetøj
  • Luft ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen i luften


Finde flere gode råd og lærerige artikler om pollenallergi på Astma-Allergi Danmarks rådgivningsplatform Pollenportalen.

Du kan finde Dagens Pollental og Pollenvarsling her, få dem direkte via mail eller via vores app, Dagens Pollental.

Har du spørgsmål om allergi, høfeber, astma og eksem kan du også ringe til Astma-Allergi Danmarks telefonrådgivning på telefon 43 43 42 99. Telefonrådgivningen er gratis og har åbent alle hverdage.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information, kontakt:
Andreas Westergaard, kommunikationschef, tlf.: 53 59 32 80

Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.

Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye