Karnov Group har indgået et strategisk samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Djøf Forlag
Dette samarbejde sker i forbindelse med udviklingen af Karnovs Arbejdsretsportal og er et afgørende skridt mod at tilbyde brugere hurtigere adgang til og forståelse af arbejdsretlige regler og procedurer.

Partnerskabet mellem Dansk Arbejdsgiverforening, Djøf Forlag og Karnov Group sikrer et bredt indhold af højeste kvalitet, der vil danne grundlag for den fremtidige udvikling af platformen.
"Vi ser et stort potentiale i dette samarbejde," udtaler Liselotte Mathiasen, Director of Author & Content Management hos Karnov Group. "Gennem partnerskabet med Dansk Arbejdsgiverforening og Djøf Forlag sikrer vi, at brugerne får adgang til den mest kvalificerede og opdaterede arbejdsretlige viden, mens vi samtidig investerer i teknologiske løsninger, der i praksis gør denne viden intuitiv, tilgængelig og værdiskabende for vores brugere".
Karnovs Arbejdsretsportal henvender sig til alle, der arbejder med dansk arbejdsret.
“Vi indgår i dette samarbejde for at sikre, at både advokater og medlemsvirksomheder i DA-fællesskabet får nem og hurtig adgang til alle relevante afgørelser, regler og litteratur på området. Det er et helt afgørende værktøj i det daglige arbejde, at man hurtigt kan finde det relevante materiale – også selv om det måske er en 100 år gammel dom,” siger Michael Hegelund Nielsen, advokat og chef for konfliktløsning og overenskomstforhold hos Dansk Arbejdsgiverforening.
Også hos Djøf Forlag ser man potentialet i samarbejdet.
“Vi har i mange år haft fokus på arbejdsret gennem samarbejde med nogle af landets dygtigste fageksperter, hvis værker har været tilgængelige i Schultz Arbejdsretsportal. Med dette nye samarbejde sikrer vi, at vores høje faglige niveau styrker brugerne af den nye løsning. Ved at kombinere vores ekspertiser, skaber vi et bedre produkt for brugerne,” udtaler Bjarke Tarp Madsen, Digital Direktør hos Djøf Forlag.
Karnovs Arbejdsretsportal er et resultat af opkøbet af juridisk information fra Schultz A/S, som Karnov gennemførte i sommeren 2024. Indledningsvis vil brugerne opleve et produkt, som de kendte det fra Schultz Arbejdsretsportal. Målet er at videreudvikle produktet og udnytte teknologiske muligheder for at skabe et endnu mere brugervenligt og effektivt værktøj.
Karnovs Arbejdsretsportal lanceres i sidste kvartal af 2025.
Kontakter
Gitte TrierPR and Communications Manager, Karnov Group Denmark
Tlf:+45 25 47 77 99gitte.trier@karnovgroup.comKarnov Group Danmark er en del af koncernen Karnov Group. Karnov Group baner vej for retssikkerhed og er leverandør af forretningskritisk information og workflow-løsninger til europæiske fagfolk inden for jura, skat og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed. Med indhold leveret af over 7.000 anerkendte forfattere og eksperter leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 500.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger hurtigere – hver dag. Med kontorer i Sverige, Danmark, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal beskæftiger Karnov Group omkring 1.200 medarbejdere. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet under “KAR”.
Følg pressemeddelelser fra Karnov Group Denmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Karnov Group Denmark A/S
Karnov Group Denmark henter ny Country Manager fra Coinify A/S8.4.2025 09:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Karnov Group Denmark har ansat Rikke Stær som ny Country Manager pr. 1. maj 2025
Den juridiske branche tager AI til sig24.1.2025 09:34:52 CET | Pressemeddelelse
I flere år har den juridiske branche haltet bagefter på teknologi-fronten i forhold til f.eks. den financielles branche. Nu rykker AI for alvor ind hos juristerne.
Kvantespring i juridisk informationssøgning: Karnov lancerer KAILA – AI-løsningen for advokater og jurister25.9.2024 09:01:07 CEST | Pressemeddelelse
KAILA kombinerer avanceret kunstig intelligens med Karnovs omfattende lovsamlinger for at optimere effektiviteten og præcisionen i juridisk arbejde.
Schultz sælger juridisk indholdsforretning til Karnov Group12.6.2024 09:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Karnov Group overtager Schultz’ juridiske indholdsforretning og kundekontrakter på området for at styrke sin satsning på AI-løsninger. Med salget ønsker Schultz at styrke sin kerneforretning inden for digitalisering af velfærdsområdet. Lovfagligheden lever videre i Schultz, hvor virksomheden vil vækste forretningen i den offentlige sektor både organisk og via opkøb.
DIBkunnskap AS går ind i Danmark i et bredere samarbejde med Karnov Group Denmark20.11.2023 14:00:47 CET | Pressemeddelelse
Med opkøbet af DIBkunnskap AS (DIB) i 2020 trådte Karnov Group ind på markedet for mere praktisk orienterede værktøjer til økonomi- og HR-afdelingerne i erhvervslivet samt til regnskabssegmentet. For nylig lancerede DIB sit første IFRS-produkt i Sverige med stor succes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum