Ny millionbevilling skal hjælpe flere unge ind på arbejdsmarkedet
14.5.2025 09:00:05 CEST | Cabi | Pressemeddelelse
Tuborgfondet støtter igen Lederalliancen, som er Lederne, videnshuset Cabi og Dansk Industris indsats for at give unge muligheder på arbejdsmarkedet.

Lederalliancen blev grundlagt af Lederne i 2022 og er i dag et tæt partnerskab mellem Lederne, Cabi og Dansk Industri. Alliancen blev skabt for at være med til at løse en del af problemet med de 43.000 unge, som hverken er i job eller uddannelse.
Lederalliancen bygger bro mellem unge, virksomheder og ledere. Gennem håndholdte indsatser og konkrete match mellem unge og virksomheder har mere end 100 unge fra hele landet indtil nu fået adgang til arbejdspladser, fællesskab og kollegaer. Lederalliancens arbejde støttes nu for anden gang af Tuborgfondet med en ny, toårig bevilling på 2,5 mio. kr., så arbejdet med at åbne døre for unge kan fortsætte.
”Lederalliancen får unge ind dér, hvor mulighederne opstår: ude i virksomhederne. Når ledere engagerer sig og giver unge en chance, ser vi, at det kan flytte noget – både for den enkelte og for arbejdsfællesskabet. Derfor bakker vi op igen,” siger Pernille Brems, programansvarlig for Arbejdsmarked i Tuborgfondet.
Administrerende direktør i Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris, er glad for, at Lederalliancens indsatser kan fortsætte med støtte fra Tuborgfondet:
”Med den nye bevilling kan vi give unge over hele landet nye chancer, muligheder og adgang til de værdier, der ligger i at gå på arbejde. Det er godt for dem - og for samfundet. Og med to et halvt års erfaring fra Lederalliancen ved vi nu, at det virker med håndholdte indsatser, partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet. Netop de elementer er samtidig efterspurgte i det nye tværgående politiske arbejde med Ungeløftet, og vi ser frem til også her at kunne bidrage med konkrete erfaringer og dokumenterede resultater,” siger hun.
Hos videnshuset Cabi ser direktør Mette Rønnau frem til at bygge videre på de gode erfaringer fra Lederalliancens første leveår.
”Der er fortsat mange virksomhedsledere, som gerne vil hjælpe unge i gang på arbejdsmarkedet, men flere er i tvivl om, hvordan de griber dialogen med unge an. Gennem Lederalliancen bliver de klogere på, hvilke opgaver netop deres virksomhed kan tilbyde unge, og hvordan de får skabt kontakten. Når ledere gennem Lederalliancen får den rette hjælp og sparring, åbner det op for at skabe nye, bæredygtige match,” siger hun.
Og fra Dansk Industri bifalder man også, at Lederalliancen kan fortsætte sit gode arbejde, lyder det fra rådgivningsdirektør Kinga Szabo Christensen:
”Hvert eneste ungt menneske, der bliver hjulpet til at finde sine styrker og potentialer gennem Lederalliancen, er en succeshistorie. Ikke for erhvervslivets skyld, men fordi et arbejde kan give noget at stå op til, et kollegialt fællesskab og følelsen af at lykkes. For alle kan ikke alt, men alle kan noget. Det er vigtigt at holde fast i,” siger hun.
Om Lederalliancen:
Indsatsen Lederalliancen blev søsat af Lederne i 2022 og er et netværk af virksomheder, ledere og lokale aktører over hele landet. Formålet er at give så mange unge som muligt en hånd i ryggen – for eksempel ved at lade unge komme i praktik eller få job på arbejdspladsen. Ledere, som vil gøre en forskel, bliver matchet med unge med forskellige udfordringer og uforløst potentiale.
Lederalliancen bygger på, at:
• Ledere har noget særligt at tilbyde unge mennesker, der ikke har fundet deres rette plads
• De unges potentiale er enormt, og ingen skal overlades til sig selv
• For mange unge går vejen til succes gennem succesoplevelser på virksomhederne.
Læs mere - Lederalliancen – alle unge skal med i job og uddannelse | Lederne
Pressekontakt:
Lederne: Presserådgiver Lise Møller Aarup, tlf.: 24 23 51 50
Dansk Industri: Presserådgiver Sara Rud, tlf.: 28 87 68 03
Tuborgfondet: Kommunikationsansvarlig Stine Munk Rasmussen, tlf.: 20 92 27 30
Cabi: Presseansvarlig Dorthe Lundh, tlf.: 40 16 31 01.
Kontakter
Ea NielsenSouschef
Tlf:41 28 41 26eni@cabiweb.dkBilleder

Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheder risikerer at miste seniorer, de får svært ved at erstatte22.9.2026 11:15:33 CEST | Nyhed
Seniorer bliver en stadig vigtigere del af arbejdsstyrken. Men vil virksomheder holde længere på erfaringen, kræver det, at samtalen om opgaver, trivsel og udvikling bliver taget flere år før pensionsalderen.
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


