LB Forsikring vil forhindre flere cykeltyverier
I løbet af den kommende tid vil alle med en aktiv indboforsikring i LB Forsikring blive tilbudt at blive en del af en digital løsning, der kan forebygge cykeltyverier. Målet er at forhindre flere cykeltyverier samt at genfinde stjålne cykler.

Kender du det? Du kommer ud en tidlig morgen, skal afsted til studie eller arbejde og så er din cykel væk. Pist væk. Stjålet.
Det vil LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, nu gøre noget ved.
Siden april 2024 har LB Forsikring kørt et pilotprojekt, der har haft til formål at forhindre cykeltyverier og at genfinde stjålne cykler. Projektet har vist så gode resultater, at alle medlemmer med en aktiv indboforsikring nu vil blive tilbudt at blive en del af løsningen.
”En del af vores strategi er at arbejde med forhindringsløsninger, så vi kan undgå skader og dermed lette livet for vores medlemmer. Derfor er det selvfølgelig dejligt, at vi har oplevet så stor en succesrate i pilotprojektet. Målet er, at vi kan spare vores medlemmer for en masse frustrationer i forbindelse med cykeltyverier og målet er også, at vi på sigt kan reducere udgifterne til erstatning af stjålne cykler. Det vil i sidste ende også komme medlemmerne til gavn, da vi ikke skal skabe store overskud som medlemsejet selskab, og hvis vi har overskud, går pengene retur til medlemmerne blandt andet i form af loyalitetsrabat,” siger Josephine Lorentzen, IT udviklingschef i LB Forsikring.
3500 medlemmer har været en del af pilotprojektet og i alt 14.000 cykler fordelt på de 10 største byer i landet har haft en QR-kode på stellet. Resultatet er, at antallet af cykeltyverier er blevet halveret blandt de medlemmer, der har været med i projektgruppen, når man sammenligner med gennemsnittet. Samtidigt er det lykkedes at genfinde flere af de stjålne cykler.
Den nye løsning er uden egenbetaling og følger med som et tilbud. Ingen er forpligtet til at gøre brug af det.
Løsningen hedder ’Bikekey’ og fungerer ved, at cyklerne bliver søgbare ved hjælp af unikke cykelnummerplader, der består af to klistermærker med QR-koder, som påsættes cyklen. Cyklerne er registreret på en digital platform, hvor den unikke cykelnummerplade er knyttet til ejerens navn med MitID.
”Cykeltyverier er et stort problem både for os som selskab, men også for samfundet som helhed. Vi har derfor oplevet en meget stor tilfredshed fra de medlemmer, der har været en del af projektet, ikke mindst blandt de medlemmer, der har genfundet deres stjålne cykler,” siger Josephine Lorentzen, IT udviklingschef i LB Forsikring.
Den nye løsning vil blive tilbudt medlemmerne med en indboforsikring fra 12. maj 2025.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
1000 nye ildsjæle skal lave flere Grønne Nabofællesskaber11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over de næste fire år skal Grønne Nabofællesskaber uddanne 1000 nye lokale ildsjæle i hele Danmark. Det er resultatet af en bevilling på 6,1 mio. kr., som Grønne Nabofællesskaber netop har fået fra LB Foreningen.
Masser af regn på vej: Gode råd til at forebygge akvaplaning6.6.2025 06:30:05 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler risiko for udbredt regn de kommende dage. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, giver her gode råd til at forebygge uheld, hvis vandet skulle samle sig på vejbanerne.
Risiko for skybrud: Her en række gode råd til at undgå skader1.6.2025 08:13:14 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud i løbet af søndagen. Størst er risikoen i Jylland, men andre regioner kan også blive ramt. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader.
Nu skruer GirlTalk op for rådgivningen til unge kvinder og piger22.5.2025 10:00:34 CEST | Pressemeddelelse
GirlTalk, der rådgiver og støtter unge kvinder og piger med dårlig mental trivsel, skal i 2028 kunne rådgive op til 12.000 piger og unge kvinder. Det er resultatet af en ny bevilling fra LB Foreningen på knap 3 mio. kr., der over de næste tre år skal øge antallet af frivillige, styrke dataopsamlingen og udvikle GirlTalks tilbud til unge kvinder og piger.
Risiko for skybrud: Sådan kan du begrænse skaderne21.5.2025 14:12:17 CEST | Pressemeddelelse
DMI melder om risiko for både kraftige regnbyger og skybrud i nat og frem til torsdag middag i Nordjylland. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum