Sunset Boulevard genåbner i nyt nordisk design i Hedensted
På lørdag den 17. maj kl. 9.00 slår Sunset Boulevard dørene op til en ny og forbedret oplevelse i restauranten på Kildeparken 10 i Hedensted.

På få uger har restauranten gennemgået en omfattende renovering, der bringer den i tråd med kædens nyeste standarder for design og indretning. Lokalerne er blevet moderniseret med et nordisk design, hvor naturmaterialer og skandinaviske designmøbler danner rammen om en indbydende atmosfære.
Franchisetager i Hedensted, Jan Ladegaard, fortæller, at målet med renoveringen har været at optimere gæsteoplevelsen.
"Vi vil gerne give vores gæster den allerbedste oplevelse. Renoveringen er en naturlig investering i fremtiden og den stigende gæsteinteresse, vi oplever. Med det nye nordiske design kan gæsterne nyde en frisklavet Hereford burger i omgivelser, der er ført helt up to date og både er lyse, hyggelige og indbydende – inde som ude,” siger han.
Jan Ladegaard har været franchisetager hos Sunset Boulevard i snart 9 år og driver i alt fire restauranter i henholdsvis Hedensted, Vejle, Horsens og Randers.
Nyt og endnu nemmere
Som noget nyt har restauranten fået lavet terrassemiljø med 32 siddepladser, pergola og udemøbler i genbrugsmaterialer foran restauranten, så gæsterne har mulighed for at sidde udenfor. Der er desuden kommet bestillingsskærme på restaurantens 1. sal, så man også her både kan bestille maden og få den bragt til bordet.
Danskejet siden 1996
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 49 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden åbnede sin første restaurant i Odense i 1996 med fokus på sandwiches og ovnbagte pommes frites og har siden udviklet sig til især at være kendt for sine Hereford burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg.
Kontakter
Pia Tobberup
Tlf:+45 61 76 42 34presse@sunset-boulevard.dkOm Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 49 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere i Danmark.
Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
I juni 2022 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret og øgede i den forbindelse effektiviteten og arbejdsglæden med en række nye værktøjer og indsatser. I januar 2023 ændrede kæden også praksis i restauranterne med et nyt mere medarbejderadfærds- og gæstefokuseret system, der har øget medarbejder- og gæstetilfredsheden.
Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Ny undersøgelse: Unge prioriterer sociale fællesskaber frem for karriereambitioner27.2.2025 07:22:43 CET | Pressemeddelelse
I kølvandet på Trivselskommissionens nylige rapport, der understreger betydningen af positive fællesskaber for unges trivsel, viser en ny undersøgelse fra Sunset Boulevard og YouGov, at 15-29-årige på arbejdsmarkedet, populært kaldet Gen Z, har samme prioritet: Socialt fællesskab på arbejdspladsen er vigtigere end klassiske karriereambitioner.
Fire år med fremgang – Sunset Boulevard slår endnu en omsætningsrekord18.2.2025 07:27:50 CET | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, kan endnu engang fejre et rekordår. For fjerde år i streg slår kæden omsætningsrekord med en vækst på 13% i 2024 målt mod 2023. Resultatet lyder på 41,8 millioner kr. før skat mod 29,2 millioner kr. i 2023.
Sunset Boulevard åbner restaurant i Næstved30.1.2025 11:10:33 CET | Pressemeddelelse
Den 6. februar kl. 10 slår Sunset Boulevard dørene op til en helt ny restaurant på Vestergårdsvej 94 i Næstved med nem adgang for både lokale og besøgende. Restauranten skal drives af den lokale franchisetager Jesper Nielsen og familie, der står bag flere succesfulde Sunset Boulevard-restauranter i området.
Sunset Boulevard i HerningCentret åbner efter ny nordisk make-over22.1.2025 10:58:28 CET | Pressemeddelelse
Den 29. januar kl. 10.00 slår Sunset Boulevard i HerningCentret dørene op til en restaurant i helt nye rammer. Efter en gennemgribende renovering, som begyndte den 6. januar, kan gæsterne se frem til at træde ind i en næsten ny restaurant i nordisk design.
Elever fra Skolen på la Cours Vej planter lokal mikroskov19.11.2024 09:31:26 CET | Pressemeddelelse
Den 22. november planter 75 elever fra Skolen på la Cours Vej en 100m² offentligt tilgængelig mikroskov ved skolen på Frederiksberg. Plantningen sker i samarbejde med burgerkæden Sunset Boulevard og netværksorganisationen 2030Skov. Formålet med initiativet er at øge børn og unges naturforståelse og fremme grønne områder i danske byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum