Flere bruger apps til at styrke arbejdsmiljøet: Trods potentialer mangler der forskning

Hvad er effekterne af at rykke arbejdsmiljøarbejdet over på medarbejdernes smartphones?

Det spørgsmål har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) forsøgt at svare på i et nyt forskningsstudie. Og det korte svar er, at det stadig er underbelyst i forskningen, hvorvidt arbejdsmiljø- og trivselsapps har en positiv effekt. Der mangler simpelthen både praktisk og videnskabelig evidens for virkningerne.

Dog kommer forskerne også med et længere og mere nuanceret svar. De har nemlig spurgt ind til oplevelserne hos nogle af dem, som til dagligt beskæftiger sig med arbejdsmiljø og har erfaringer med brug af apps i arbejdsmiljøarbejdet.

Studiet illustrerer, at apps i arbejdsmiljøet har potentialer, men at der er behov for grundige videnskabelige gennemgange af arbejdsmiljø- og trivselsapps. Gennem interviews med arbejdsmiljøprofessionelle fra ti større virksomheder har forskerne fået en smagsprøve på potentialer og bekymringer ved de digitale værktøjer. Et af potentialerne er en øget medarbejderinvolvering i arbejdsmiljøet.

Potentialer og bekymringer ved arbejdsmiljøapps

Mere involvering af medarbejdere er ikke den eneste fordel ved at bruge apps i arbejdsmiljøarbejdet. Skræddersyede løsninger tilpasset den enkeltes behov er også noget af det, de arbejdsmiljøprofessionelle fremhæver som store potentialer ved arbejdsmiljø- og trivselsapps.

Men udover potentialerne peger de arbejdsmiljøprofessionelle også på nogle bekymringer. Nemlig at fokus på arbejdsmiljøet bliver på den enkeltes behov og udfordringer – i stedet for arbejdspladsen som helhed. Desuden er de også bekymrede for, at man på nogle arbejdspladser vil nøjes med at bruge app’en og dermed bruge mindre tid på de fælles arbejdsmiljødrøftelser på arbejdspladsen. Et eksempel på dette er, at arbejdsmiljøet ikke længere tages op på personalemøder.

Altså er der en bekymring for, at app’en vil flytte arbejdsmiljøproblematikker væk fra den fælles arena og ned i medarbejdernes lommer. Selvom app’en gør arbejdsmiljø mere tilgængeligt for den enkelte medarbejder, ligger der derfor også en opgave hos arbejdspladsen med at fastholde arbejdsmiljøarbejdet på selve arbejdspladsen til fælles drøftelse.

- Det er spændende at følge med i, hvordan den digitale udvikling vil have indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet. Vores undersøgelse viser, at der er behov for at lave grundige evalueringer af deres effekter, hvis man skal finde den bedste måde at styrke trivslen på arbejdet på, siger Iben Karlsen, der er forsker på NFA og en af forskerne bag rapporten.

Det skal I være opmærksomme på

Forskerne har formuleret to gode råd til arbejdspladser, der anvender apps til arbejdsmiljø- og trivselsarbejdet. De gode råd bunder i de ti interviews med arbejdsmiljøprofessionelle, som NFA har gennemført:

• Brug app’en som et ekstra redskab i arbejdsmiljøarbejdet – ikke en erstatning for arbejdsmiljøarbejdet.
• Pas på, at I ikke glemmer nogle medarbejdere. Ikke alle har en smartphone eller bruger apps. Derfor er det vigtigt, at I sikrer jer, at alle medarbejdere er ombord.

Kan apps bruges i forskningen?

Forskerne har også afprøvet og testet app-registreret data til at måle udsving i trivslen på en række arbejdspladser. Formålet var at undersøge, hvordan man kan bruge app-registreret data til forskning.

Og resultatet er lovende:

- En af fordelene var, at vi havde en solid mængde eksisterende målinger fra en længere tidsperiode, og derfor havde vi en masse data tilgængeligt, som vi kunne bruge til at måle udsving i trivslen over tid og under Covid-19 pandemien, siger Iben Karlsen.

- Derfor er vi positivt stemte over for at arbejde med app-data i forskningsøjemed.

Om studiet

Sådan gjorde forskerne

Rapporten ’Apps som virkemiddel i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde’ baserer sig på tre delstudier om at undersøge brugen af apps i arbejdsmiljø- og trivselsarbejdet på danske arbejdspladser.

I det første delstudie kortlagde forskerne udbuddet af apps ved at søge i App Store og Google Play samt i mediedatabasen Infomedia. Gennem en systematisk udvælgelsesproces identificerede de 57 relevante apps, som blev analyseret i forhold til bl.a. målgruppe, arbejdsmiljøområde, afsender og omfanget af videnskabelig dokumentation.

I det andet delstudie gennemførte forskerne kvalitative interviews med arbejdsmiljøprofessionelle fra ti mellemstore og store virksomheder. Formålet var at få indblik i de overvejelser, som arbejdsmiljøprofessionelle gør sig for og imod brugen af apps i arbejdsmiljøarbejdet.

I det tredje delstudie afprøvede forskerne at bruge app-data til forskningsbrug, idet de lavede analyser af app-indsamlede data om medarbejderes trivsel i perioden 2018-2022. Data blev leveret af en privat udbyder og gav mulighed for at undersøge tendenser i trivsel før, under og efter COVID-19-pandemien. Resultaterne indikerede, at COVID-19-pandemien har haft en mindre, negativ indvirkning på trivslen hos både mænd og kvinder. Dog skal det tilføjes, at andre faktorer kan have haft indflydelse på udviklingen i trivslen.

Styrker og svagheder ved studiet

Undersøgelsen er en del af rapporten ’Apps som virkemiddel i arbejdspladsernes trivsels- og arbejdsmiljøarbejde’. En styrke ved rapporten er, at den kombinerer flere metodiske tilgange og perspektiver. I projektet kortlagde forskerne markedet for arbejdsmiljø- og trivselsapps, der er tilgængelige i App Store og Google Play, samt gennemførte kvalitative interviews med arbejdsmiljøprofessionelle.

Det er en styrke, at interviewene omfatter ti forskellige virksomheder, der tilsammen repræsenterer omkring 240.000 medarbejdere, og at der var en bred variation i virksomhedstyper og brancher.

Det er dog en svaghed, at antallet af interviewpersoner er relativt begrænset, hvilket betyder, at resultaterne udelukkende giver indsigt i de adspurgtes erfaringer – og ikke en fuldstændig repræsentativ dækning af alle typer arbejdspladser.

Det er en styrke, at det app-indsamlede data i rapportens tredje del er målt gen-tagne gange over en periode på fem år – både i forhold til at udlede noget generelt om trivslen, men også til at måle udsving i trivslen. For eksempel viste dataet, at der var en fast sæsonbestemt stigning i trivslen i sommerperioden – uanset om det var før, under eller efter pandemien. Derudover muliggjorde målinger over en længere periode også, at forskerne kunne sammenligne trivslen under COVID-19 med henholdsvis perioden før og efter pandemien.

Dog er det en svaghed ved app-indsamlet data, at der ikke tages højde for ydre faktorer eller omstændigheder – for eksempel baggrundsdata som køn, alder og arbejdets karakter.

Endelig fremhæver forskerne, at der stadig kun findes få videnskabelige evalueringer af effekten af arbejdsmiljø- og trivselsapps, hvilket understreger behovet for yderligere forskning på området.

Ekstern finansiering

Studiet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden (AMFF).