Presseinvitation: Royal Run ’25
12.5.2025 14:05:37 CEST | Danmarks Idrætsforbund og DGI | Presseinvitation
Søg om presseakkreditering nu og oplev verdens største royale motionsfest 2. pinsedag.

Mandag den 9. juni 2025, 2. pinsedag, går det løs med Royal Run for syvende gang – og pressen inviteres til at dække hele Danmarks motionsfest, når gaderne i Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg fyldes af motionsglade deltagere og heppende tilskuere.
Royal Run 2025 bliver et rekordår med 97.500 deltagere, og for anden gang er det med deltagelse af H.M. Kongen, H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen.
De kongelige deltager således i Royal Run ’25:
- H.M. Kongen ankommer til Ribe omkring kl. 10.30
- H.K.H. Kronprinsen ankommer til Viborg omkring kl. 12.30
- H.M. Kongen ankommer til Lunden i Horsens omkring kl. 14.00
- H.M. Dronningen ankommer til Korsør omkring kl. 16.45
- H.M. Kongen ankommer til Kongens Nytorv i København omkring kl. 19.00
Praktisk information om dækning af Royal Run ’25
I alle fem værtsbyer vil der være festlig stemning og masser af aktivitet hele dagen. Programmerne for hver by opdateres løbende på royalrun.dk, hvor pressen også kan finde praktiske oplysninger for både deltagere og presse.
For at dække Royal Run som journalist, fotograf eller filmhold kræves presseakkreditering. Akkrediteringen giver adgang til de særligt indrettede pressecentre og pressepools – særligt i forbindelse med de kongeliges deltagelse.
Når H.M. Kongen, H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen er til stede, vil adgangen til deres ruter og fotopositioner være styret af pressepools. Det er i disse pools, der vil være de bedste muligheder for foto.
På distancerne uden de kongeliges tilstedeværelse vil der være fri adgang til ruterne for akkrediterede journalister og fotografer.
Af hensyn til pladsforhold imødekommer vi først akkrediteringer til journalister, fotografer og filmholm med tilknytning til et medie.
Ansøg om presseakkreditering
Klik her for at ansøge om presseakkreditering
Deadline: Mandag den 19. maj 2025 kl. 12.00
Svar på akkreditering og info om pressepools
Når din akkrediteringsansøgning er behandlet, modtager du besked fra den lokale presseansvarlige i den eller de værtsbyer, du har søgt til.
Vi forventer at behandle ansøgningerne i uge 22.
Her får du også nærmere information om:
- Praktisk information om pressecenter, ruter og pressepools
- Tidspunkter og placering af pressebrief på løbsdagen
- Info om eventuelle valg mellem pressepools, hvis ikke alle kan dækkes i samme by
Vi glæder os til at tage imod dig til en historisk Royal Run-dag i hele landet!
Om Royal Run
- Det er syvende gang, at Royal Run afholdes på tværs af landet. Royal Run 2025 har det højeste antal tilmeldte nogensinde: 97.500 er samlet tilmeldt i de fem værtsbyer.
- Der tilbydes tre distancer ved Royal Run: One mile, 5 km og 10 km, der alle kan gås eller løbes.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
Nøgleord
Kontakter
Jonas KildegaardKommunikationskonsulent
Tlf:27853642jkra@dif.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Unge elever giver Royal Run nyt liv: Gamle bannere bliver til nye gymnastikposer5.5.2026 09:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Brugte materialer fra Royal Run har fået nyt liv i hænderne på teenageelever fra ReDesign-linjen på Forberedende Grunduddannelse (FGU) Nord i Gladsaxe. I et pilotprojekt har eleverne forvandlet udtjente bannere fra tidligere Royal Run-arrangementer til funktionelle gymnastikposer.
Presseinvitation: Royal Run ’2622.4.2026 14:00:00 CEST | Presseinvitation
Søg om presseakkreditering nu og oplev verdens største royale motionsfest 2. pinsedag.
Fra fjord til fæstning: Se ruterne til Royal Run ’268.4.2026 08:59:10 CEST | Pressemeddelelse
Over 100.000 deltagere får 2. pinsedag mulighed for at opleve værtsbyernes natur, kyster og historiske vartegn fra første række, når Royal Run ’26 kommer til Ringkøbing, Randers, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg.
Medlemsrekord: Over 2,5 millioner medlemmer i idrætsforeningerne26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
DIF og DGI’s medlemstal runder for første gang 2,5 millioner medlemmer. Det er fjerde år i træk, at medlemstallet slår rekord.
Royal Run ’26: Her stiller de kongelige til start3.2.2026 08:58:43 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro sætter H.M. Kongen årets motionsfest i gang, når Royal Run ’26 finder sted 2. pinsedag. Ligesom de sidste par år stiller H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen også til start i årets værtsbyer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum