Storebæltsbroen skal lukkes for udenlandske bøderyttere
12.5.2025 09:11:38 CEST | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Transportministeren har netop sendt nye regler i høring, så udenlandske lastbiler, der ikke betaler vejafgiftsbøder, fremover kan nægtes passage over Storebæltsbroen.
To tredjedele af de bødeforelæg der udstedes til lastbiler for ikke at betale vejafgift går til udenlandske biler. Hvis ikke et bødeforelæg bliver betalt, kan der af domstolene blive idømt bøder, og med en ny bekendtgørelse vil transportminister Thomas Danielsen sørge for, at bommen bogstaveligt talt går ned på Storebælt, hvis den idømte bøde ikke bliver betalt.
- Vejafgiften gælder alle, og hvis de udenlandske biler ikke betaler, så er det både et problem for retssikkerheden og de danske vognmænds konkurrenceevne. Derfor er jeg klar til at sætte hårdt ind mod snyd, og her er Storebæltsbroen en mulighed for meget håndfast at sætte ind. Hvis der er ubetalte idømte bøder på en udenlandsk lastbil, vil det fra 1. juli blive sådan, at man enten kan betale bøden eller vende om, siger transportminister Thomas Danielsen.
Den kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft 1. januar 2025, hvor lastbiler skal betale for det antal kilometer, de kører på en del af det danske vejnet. Dermed kommer udenlandske lastbiler også til at betale deres del af udgifterne, til for eksempel slid på vejene.
Med bekendtgørelsen, som netop er sendt i høring, er der lagt op til, at Sund & Bælt Holding A/S skal lade udenlandske køretøjer med forskyldte idømte bøder genoptage passage, når føreren viser et betalingsbevis i form af for eksempel en straksoverførsel.
Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen bøder at opkræve, men det er forventningen, at dette kan komme i løbet af efteråret.
Ifølge de seneste tal fra Sund & Bælt Holding A/S bliver der betalt vejafgift for 99,56 % af vejafgiftsbrugerne.
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
Vendespor ved Carlsberg Station muliggør flere S-tog i timen29.1.2026 07:01:55 CET | Pressemeddelelse
Det er besluttet at lave en udvidelse af S-banen ved Carlsberg Station. Det giver mulighed for flere togafgange og større robusthed i tilfælde af driftsforstyrrelser.
Finansiering fundet til Kalundborgmotorvejens fordyrelse10.1.2026 11:02:57 CET | Pressemeddelelse
Tredje etape af Kalundborgmotorvejen, der er under anlæg, er blevet dyrere, blandt andet på grund af stigende materialepriser. Transportministeren og forligskredsen bag infrastrukturaftalen har sikret, at projektet tilføres 499 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum