Organisationer: Ny V-melding om gassens fremtid skaber usikkerhed
10.5.2025 05:56:24 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har siden 2022 været enige om, at Danmark skal udfase gas som varmekilde til boliger i 2035. Det er godt for den grønne omstilling og for energiuafhængigheden af Rusland. Når Venstre nu går en anden vej, øger det usikkerheden om den grønne omstilling af samfundet, mener TEKNIQ og SYNERGI. Organisationerne håber, at regeringen fortsat prioriterer investeringer, der hjælper danskerne i overgangen til grøn og sikker varme fra blandt andet varmepumper.

Siden 2022 har kommuner og borgere skullet indstille sig på, at det i 2035 er slut med at bruge gas til at opvarme boliger. Men i en ny udmelding fra Venstre lyder det nu, at danskerne alligevel godt kan beholde deres gasfyr efter 2035.
- Når man trækker en bred aftalt beslutning tilbage uden væsentlige ændringer i forudsætninger og prognoser, skader det ikke kun ambitionen om at udfase gas til boligopvarmning, men hele den grønne troværdighed. Danskerne har brug for retning og tryghed – ikke zigzag, siger Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
- I SYNERGI mener vi fortsat, at vi skal have udfaset så meget gas som muligt hurtigst muligt. Vi har bedre, billigere og grønnere alternativer i varmepumper og fjernvarme til rådighed, og dem skal vi hjælpe danskerne over på – og selvfølgelig med økonomisk støtte for dem, som ikke selv har de finansielle muskler til at løfte opgaven. Derfor håber vi, at regeringen trods dagens udmelding fra Venstre fortsat vil sikre, at vi også får bl.a. danskerne i landdistrikterne med på vognen, når det handler om at sikre dem en varmekilde, der er til at betale på sigt og mindsker sårbarheden i forbindelse med nye energikriser, siger Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI.
Brug biogassen klogt
Venstre peger på biogas som en ny vej for boligopvarmning. TEKNIQ og SYNERGI anerkender potentialet i teknologien – men mener, at biogassen bør bruges der, hvor den skaber mest gavn, nemlig i industrien og som eksportvare, blandt andet til det økonomisk-udfordrede Tyskland, som hungrer efter grønne alternativer til deres store forbrug af russisk gas.
- Vi er ikke modstandere af biogas, men den skal bruges, hvor det virkelig batter i CO2-regnskabet. Det gælder i industrien og tung transport - ikke som dyr boligopvarmning. Kort sagt så skal vi bruge rette varme på rette sted, frem for at opfinde en osteklokke-logik, der ikke tager højde for det store billede i udfasning af gas på europæisk niveau, siger Troels Blicher Danielsen.
- Biogas er en vigtig del af løsningen på klimakrisen, men den er ikke afgørende for vores opvarmning, hvor vi allerede har veludviklede teknologier. I stedet bør vi bruge den, hvor den skaber allermest gavn, nemlig i de energintensive industrier eller sende den til udlandet, fx til det økonomisk udfordrede Tyskland, som hungrer efter grøn, uafhængig og billig energi, siger Katrine Bjerre.
TEKNIQ har med data fra Energistyrelsen beregnet, at en gennemsnitlig familie i løbet af 16 år kommer til at bruge i omegnen af 130.000 kroner mere på opvarmning med gas i forhold til, hvis de havde investeret i en varmepumpe eller fjernvarme. I regnestykket er der ikke taget højde for eventuelle finansieringsomkostninger.
Men selve investeringen fylder i husholdningens økonomi, når man skal skifte sin varmekilde, og derfor opfordrer de to organisationer til at målrette tilskuddet til varmepumper til de områder i landet, hvor friværdierne er lavest – typisk i landdistrikterne.
Ifølge Danmarks Statistik var 15,7 pct. af landets bygningsareal i 2024 opvarmet med naturgas.
For yderlig info, kontakt:
Michael Degn, presseansvarlig i TEKNIQ: 77 42 42 27 / mdc@tekniq.dk
Andreas Müller, presserådgiver i SYNERGI: 30 66 77 84 / am@synergiorg.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkOm TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Sportsskade gav prisvinder ny karrierevej22.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En sportsskade og sulten efter lære mere endnu mere om vvs-faget, sendte Thomas Rahn fra Kjellerup mod installatøruddannelsen. Nu har han vundet Installatørprisen 2026.
TEKNIQ: Mere elektrificering er vejen ud af energikrisen17.7.2026 12:38:17 CEST | Pressemeddelelse
EU’s nye elektificeringsplan er et vigtigt skridt mod at sikre både energipolitisk uafhængighed og den grønne omstilling gennem massiv elektrificering, lyder det fra TEKNIQ.
Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde16.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere kaster sig over boligprojekter, som de slet ikke må udføre selv, viser ny undersøgelse. Det kan få alvorlige konsekvenser både for sikkerheden i hjemmet og for pengepungen.
Postnummeret afgør unges chance for fritidsjob13.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Muligheden for at få et fritidsjob og tjene sine egne penge efter skole afhænger i høj grad af, hvor i landet man bor, for der er store geografiske forskelle på, hvor virksomheder tager unge ind, viser ny undersøgelse.
Nye tal: Salg af elvarebiler sætter ny rekord9.7.2026 11:13:49 CEST | Pressemeddelelse
Salget af elvarebiler har i juni taget et gevaldigt højdespring, så det nu sætter ny rekord, viser nye tal. El er for alvor blevet det naturlige valg ude i virksomhederne, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum