Kommunerne investerer massivt i bedre faglokaler til folkeskolerne
Som følge af folkeskolens kvalitetsprogram planlægger kommunerne forbedringer af folkeskolernes faglokaler for over 1,4 milliarder kroner frem mod 2026, viser en ny undersøgelse fra KL.
Ny KL-undersøgelse viser, at kommunerne allerede er i fuld gang med at bruge midlerne fra Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram til at forbedre skolernes faglokaler. Med aftalen blev der afsat 2,6 milliarder kr. i perioden 2025-2027.
Størstedelen af midlerne er allerede disponeret, og projekterne er godt i gang, både når det gælder renoveringer og større nybyggerier. Kommunerne forventer at bruge ca. 700 millioner kroner i både 2025 og 2026 på anlægsprojekter til faglokaler som led i folkeskolens kvalitetsprogram. Midlerne går bl.a. til at opgradere lokaler til madkundskab, håndværk og design, naturfag og billedkunst.
”Fra næste skoleår bliver folkeskolen mere praktisk. For at hjælpe denne udvikling på vej er der brug for flere, bedre og mere moderne faglokaler. Vi afsatte sidste år et større beløb til netop dette. Og jeg er glad for at kommunerne allerede er godt i gang,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
”Børn og unge fortjener en skoledag, hvor de ikke kun lærer at læse og regne, men også at bygge i træ, printe i 3D, spille musik, male, lave mad og alt muligt andet, der gør skoledagen sjov, aktiv og afvekslende. Mange af vores skoler har imidlertid en del år på bagen og er bygget i en tid, hvor fokus var på stillesiddende tavleundervisning. Derfor er jeg glad for, at vi i kommunerne har grebet muligheden og nu kan tage et godt skridt mod at give både elever og lærere nogle bedre faglokaler,” siger formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, Christina Krzyrosiak Hansen.
Fakta: Faglokaler i folkeskolens kvalitetsprogram
I forbindelse med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram fra foråret 2024 har Folkeskoleforligskredsen (S, V, M, LA, KF, RV og DF) afsat 2,6 milliarder kroner til bedre faglokaler i folkeskolen. Der udmøntes 888 mio. kr. årligt (2025-priser) til kommunerne i årene 2025, 2026 og 2027.
Midlerne skal sikre bedre rammer for praksisfaglig undervisning i fx håndværk og design, madkundskab, billedkunst og naturfag. De kan herudover bruges til forbedringer, der ansporer til leg og bevægelse på skolerne og evt. øvrige kapacitetsmæssige udvidelser.
De bedre fysiske rammer skal give skolerne bedre muligheder for at give mere varieret og praktisk undervisning. Kommunerne har frihed til at bruge midlerne ud fra en lokal vurdering af, hvordan folkeskolerne får de bedst mulige fysiske rammer.
Kontakter
Børne- og Undervisningsministeriets presse
Tlf:+45 22 40 09 30presse@uvm.dkKL's presseteam (modtager ikke sms)
Tlf:3370 3333Følg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Finanslov for 2026: Indsats mod skolefravær og styrkelse af dagtilbud23.10.2025 14:38:01 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti har med aftalen om finansloven for 2026 blandt andet besluttet at afsætte 30 millioner kroner årligt i fire år til indsatser mod langvarigt bekymrende skolefravær.
Minister vil have Nexø med i gymnasiets danskkanon8.10.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye vil tilføje forfatter Martin Andersen Nexø til den nye litterære kanon, der blev præsenteret af ministeriet i forrige uge.
National handlingsplan for børn og unge i langvarig bekymrende fravær er klar6.10.2025 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af børn og unge med højt fravær i folkeskolen er vokset markant. Nu er regeringen klar med handlingsplan.
Gymnasier får over 100 millioner kroner til nye fysiske bøger6.10.2025 14:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Gymnasieelever skal have flere fysiske bøger i hænderne. Og læselysten skal styrkes. Derfor øremærker regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti nu mere end 100 millioner kroner til bogindkøb til danskundervisningen på de gymnasiale uddannelser.
Ny aftale om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud30.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget vil indføre mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum