Ny analyse: Her står flere ældreboliger tomme

På trods af at der i de fleste kommuner bliver flere ældre medborgere, stod knap fire procent af alle almene ældreboliger tomme i begyndelsen af 2023. Halvdelen af disse boliger var langtidsledige. Det vil sige, at de havde stået tomme i mere end tre år.

Nu sætter en analyse fra BL – Danmarks Almene Boliger fokus på, hvor de almene ældreboliger står tomme, og hvorfor de står tomme.

Værst i landkommuner

Ifølge BL-analysen er der en tydelig sammenhæng mellem kommunetype og tomgang i almene ældreboliger. Selvom der er en vis tomgang i de fleste kommuner, er tomgangen gennemsnitligt større i mindre tætbefolkede kommuner.

Dette gælder særligt landkommuner, hvor tomgang i almene ældreboliger er på 5,3 pct. I hovedstadskommuner er tomgangen til sammenligning på 2,1 procent.

”Der er en større sandsynlighed for, at ældreboliger er tomme, hvis de befinder sig i landkommunerne eller i mindre byer og lokale samfund med under 1.000 beboere,” siger chefanalytiker ved BL – Danmarks Almene Boliger, Kristine Vasiljeva.

”Dette tyder på, at den generelle affolkningstendens i visse dele af landet samt manglen på lokale tilbud som butikker og kulturelle institutioner bidrager til tomgangen, selvom befolkningen ældes stort set i alle danske kommuner,” fortsætter hun.

Problemet størst med ældre boliger

Det er især de ældre boliger, der er ramt af tomgangsleje. I land- og provinskommunerne, hvor problemet er størst, er ledigheden i ældreboliger opført før 1945 på henholdsvis på 24 og 15 procent, mens ledighedsprocenten er under fem procent i byggeri opført efter 1974.

I storbykommunerne er forskelle i ledighed væsentligt mindre, når man sammenligner de ældste og nyeste boliger, og i hovedstadsområdet er der stort set ingen ledighedsforskel på tværs af opførelsesperioder.

Størrelse spiller en rolle

Mindre ældreboliger har generelt en højere ledighedsprocent sammenlignet med større boliger, og særligt etværelses boliger står tomme.

Problemet er igen mest markant i oplands- og landkommunerne, hvor henholdsvis ni og otte procent af de etværelses ældreboliger står tomme. På landsplan er ledigheden en smule lavere, men alligevel savner 5,5 procent af almene etværelses ældreboliger beboere.

”Mange af de ældre boliger er formentlig utidssvarende og mangler den tilgængelighed, man har behov for i en sen alder. Er boligen i tilgift lille, er der måske ikke plads til kørestolen, rollatoren eller andre nødvendige hjælpemidler,” siger Kristine Vasiljeva.

”Dertil kan det uden tvivl være trangt at skulle flytte ind i en meget mindre bolig, hvis man har været vant til en meget større bolig som eksempelvis et parcelhus. Det er nok de færreste, som gerne skiller sig af med ting, som er samlet gennem et langt liv, og som af mange grunde betyder noget,” fortsætter hun.

I forbindelse med det seneste boligforlig blev der kun i beskedent omfang bevilliget renoveringsmidler til tilgængelighed. Men det er der en chance for, at der rettes op på, når det næste boligforlig vedtages.

”Der er en voksende interesse for, hvordan boligområder kan spille en rolle i at understøtte beboernes sundhed. Det ses blandt andet i fokusset på at bruge eksisterende fælleshuse til sundhedsrelaterede aktiviteter og placere sundhedstilbud tættere på beboerne,” siger afdelingsleder for bystrategisk virksomhed i Landsbyggefonden, Anita Pedersen.

"Det er en udvikling, der også vil understøtte beboernes mulighed for at blive længst muligt i eget hjem. Det vil være naturligt, hvis tilgængelighed igen får en plads på den dagsorden," fortsætter hun.