FDM-test skal gøre køb af brugt elbil mere trygt
Boom i salget af brugte elbiler får FDM til at lancere ny brugtbiltest for elbiler. Med 135 tjekpunkter og test af elbilens batteri skal testen sikre forbrugerne mod at få dyre fejl med i handlen.

For mange danskere er en ny bil lig med en brugt. Faktisk skifter op mod 450.000 biler hvert år ejer. Stadig flere af dem bliver elbiler. Men ser man sig ikke for, risikerer man at få fejl og mangler med i handlen. Også når bilen kører på el.
Derfor lancerer FDM Test & Bilsyn nu en brugtbiltest for elbiler, der er udviklet i samarbejde med FDMs tekniske rådgivning.
Med 135 tjekpunkter og test af flere af bilens assistentsystemer som vognbane- og blindvinkelassistent er den markedets mest omfattende brugtbiltest.
Derudover testes bilens AC-ladning på en 11 kW-lader, antallet af faser bilen kan lade med, samt om bilens nødlader lever op til Sikkerhedsstyrelsens anbefaling.
Det er også muligt at tilvælge en såkaldt flash-test af bilens højvoltsbatteri. Den giver et aktuelt billede af højvoltsbatteriets tilstand, og om der er lagret fejl på batteripakken eller bilens 12-voltsbatteri. Når flash-testen skal tilvælges, skyldes det, at der kan være tilfælde, hvor batteriet allerede er blevet testet, og dermed er det ikke relevant at teste igen.
”Der er sket et boom i salget af brugte elbiler, og det marked vil kun blive endnu større de kommende år. Samtidig ved vi fra vores rådgivning, at mange har bekymringer i forbindelse med køb af især brugt elbil. Derfor har vi i forlængelse af FDMs eksisterende brugtbiltest udviklet en test for elbiler, som skal give bilkøberne den nødvendige tryghed,” siger områdechef i FDMs tekniske rådgivning Lone Otto.
At det gælder om at se sig godt for, når man køber en brugt bil, viste en undersøgelse, FDM lavede sidste år. Ud af samlet 2.026 brugtbiltests af fem populære bilmodeller fandt FDM i gennemsnit fejl for 4.500 kroner.
Undersøgelsen viste også, at nyere biler har færre fejl end tidligere. Til gengæld bliver de dyrere at reparere.
”Ligesom man ikke køber et hus uden at få lavet en tilstandsrapport, er det FDMs anbefaling, at man altid får en uvildig til at gennemgå den bil, man har kik på. Det er nemlig langtfra alle biler, der er i lige så god stand, som de giver sig ud for, og det kan blive dyrt, hvis det efterfølgende viser sig, at bilen har fejl. Derfor er det vigtigt, at man også her får lavet en tilstandsrapport,” siger Lone Otto.
Læs mere om FDMs brugtbiltest her
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder

Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Ny test: Stor forskel på de bedste og værste helårsdæk24.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Milde vintre og udsigt til bøder får flere bilister til at vælge helårsdæk. Ny test af 16 helårsdæk viser, at de bedste dæk nu trygt kan bruges året rundt. Flere af dækkene er omvendt komplet uegnede for danske bilister.
Populære Tesla-modeller ramt af nye problemer12.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange Tesla-biler døjer med slør i både rat og hjulophæng. Det skaber tvivl om bilernes sikkerhed, og om bilerne kan bestå bilsyn. FDM anbefaler Tesla-ejere at få bilerne testet af en uvildig, inden garantien udløber.
Ingen har overblik over milliardstort efterslæb på vejene11.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne er bagud med at vedligeholde vejene, men der er ikke noget klart billede af, hvor stort efterslæbet er – kun at det er milliardstort. FDM mener, det er uholdbart, og frygter at de mange vejhuller går ud over trafiksikkerheden.
Ny test: Autostole har aldrig været mere sikre22.5.2025 09:43:38 CEST | Pressemeddelelse
Trods nye, skrappere testkrav imponerer 20 autostole i stor test. Både sikkerheden og betjeningen er i top, og så er alle testens stole fri for skadelige stoffer.
Lavprismærke falder - igen - igennem i sikkerhedstest21.5.2025 13:19:31 CEST | Pressemeddelelse
Dacia viser endnu en gang, at mærket ikke tager sikkerheden alvorligt. Hverken for bilens fører, passagerer eller medtrafikanter. Til gengæld klarer Årets Bil i Danmark sig til de maksimale fem stjerner – men kun med ekstra sikkerhedspakke. I alt 16 biler har været gennem skrap Euro NCAP-test.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum