DecomBlades vinder prisen som Årets Innovationsprojekt for banebrydende genanvendelse af vindmøllevinger
Med cirka 70% procent af stemmerne fra de knap 300 deltagere på Energy Cluster Denmarks årsmøde i Musikhuset Esbjerg er DecomBlades kåret som Årets Innovationsprojekt 2025.

Prisen blev uddelt efter en live-afstemning, hvor de tre finaleprojekter dystede om deltagernes gunst. Finalisterne – DecomBlades, NIVI IQ og Weldcast – har alle skabt innovative løsninger til gavn for den grønne omstilling og energisektorens fremtid.
Innovationsprojektet DecomBladet løb med sejren for sit arbejde med at genanvende glasfibre fra udtjente vindmøllevinger.
"Det er en kæmpe anerkendelse for hele partnerkredsen og det arbejde, vi har lagt i projektet at blive valgt som Årets Innovationsprojekt. Jeg ser det som en erkendelse af et behov for at løse udfordringen med at finde en løsning til genanvendelse af brugte vindmøllevinger og en anerkendelse af at vise en løsning, der ikke kun er bæredygtig men er fuldt cirkulær OG kan aftage mængder. Og så er det en kunst at komme helt i mål: Vi har opnået denne vigtige milepæl ikke på laboratorieniveau, men på industriel skala og produceret og installeret nye vinger. Processen har reelle kommercielle perspektiver", siger Irene Bach Velling Villadsen, Project Manager i Makeen.
Prisen blev overrakt af CEO i Energy Cluster Denmark Glenda Napier:
“Vi skal hylde de innovationsprojekter, der skaber reel forandring – og det gør vi med denne pris til DecomBlades. De viser, hvordan stærke partnerskaber og teknologisk nytænkning kan løse konkrete udfordringer og skabe værdi for både den grønne omstilling og erhvervslivet,” siger Glenda Napier.
Prisen for Årets Innovationsprojekt gives til et projekt, der demonstrerer stærkt partnerskab, teknologisk nyskabelse og grøn effekt. Vinderprojektet er udvalgt blandt en række afsluttede samarbejder, der alle har været en del af Energy Cluster Denmarks innovationsportefølje.
Om DecomBlades
Øget cirkulær produktion af vindmøllevinger i vindindustriens værdikæde. Partnerne har adskilt vingemateriale i en pyrolyseproces, hvor den genanvendte glasfiber fra udtjente vinger er anvendt til smeltning af stærkere glasfibre, der kan bruges i produktion af nye vindmøllevinger.
Et resultat fra DecomBlades er også industrielle materialepas for udtjente vinger, der gør det enkelt for genvindingsvirksomheder, der skal håndtere vingerne, at skille dem ad, når de skal genbruges.
Partnerkredsen bag DecomBlades bestod af: Ørsted, LM Wind Power, Vestas, Siemens Gamesa, FLSmidth, MAKEEN Energy, HJ Hansen Recycling, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Projektet modtog støtte fra Innovationsfonden.
Kontakter
Line FlatauCommunication ManagerEnergy Cluster Denmark
Tlf:+45 60191512lfl@energycluster.dkLinks
Om Energy Cluster Denmark:
Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation og innovationsplatform for den samlede energisektor. Vi hjælper med at facilitere og fundraise
innovationsprojekter, der altid involverer partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder, markedsledende virksomheder og førende forsknings- og videninstitutioner.
Energy Cluster Denmark har ca. 500 medlemmer blandt virksomheder og videninstitutioner. Sammen har vi en samlet portefølje af spændende innovationsprojekter på over 3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Ny grøn teknologi klar til skalering: Reversibel brændselscelle går fra laboratorie til 35 kW prototype7.7.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Shiptown skal i et nyt innovationsprojekt bringe deres banebrydende H-Battery fra laboratiorietest til prototype. Teknologien, som bygger videre på NASA's alkaliske brændselscelle, er fri for sjældne metaller og kan både producere brint og gendanne grøn strøm.
143 millioner kroner fra EUDP til innovation i energiklyngen3.7.2025 11:23:43 CEST | Pressemeddelelse
Geotermi, fleksibel energistyring, billigere brintproduktion og offshore-inspektion med autonome fartøjer. Fire nye innovationsprojekter i den danske energiklynge har netop fået tilsagn fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).
Mød de nye stemmer i Energy Cluster Denmarks bestyrelse25.6.2025 06:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre stærke profiler med vidt forskellige baggrunde er trådt ind i bestyrelsen hos Energy Cluster Denmark.
Ny elektrolyseteknologi baner vej for decentral brintproduktion29.5.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordic Hydrogen har udviklet en ny elektrolyseprototype, der gør det muligt at producere grøn brint lokalt – der hvor strømmen er. Den kompakte teknologi kan få stor betydning for fremtidens fleksible energisystem.
Green innovation at full scale: Glass fibres get a second life in Taiwan27.5.2025 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Siemens Gamesa has 40 tons of high-quality recycled glass fibre, which they are now using to manufacture our 115-metre blades for Ørsted’s offshore wind project Greater Changhua 2b and 4 in Taiwan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum