Spærringer på E45 ved <55> Horsens N i aften- og nattetimerne
8.5.2025 11:01:07 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Forskallingen, som udgør støbeformen til den nye bro ved <55> Horsens N, skal fjernes, og mens arbejdet foregår, er Vejdirektoratet nødt til at spærre motorvejen. Arbejdet foregår udelukkende mellem klokken 18:30 og 06:00.

Betonen i den nye bro ved Horsens N er tør og hærdet, og derfor skal entreprenøren have fjernet den forskalling, som har holdt på betonen, mens den er tørret op. Arbejdet er nødt til at foregå fra kørebanen på motorvejen, og derfor er det nødvendigt at spærre for trafikanterne mens arbejdet foregår.
Arbejdet er meget lokalt, og derfor er omkørslen kort. Trafikanter skal blot køre fra ved <55> Horsens N og krydse Østbirkvej rute 461 for at fortsætte ind på tilkørselsrampen samme sted.
Entreprenøren arbejder i et spor ad gangen, så den nordgående og sydgående trafik forstyrres på skift og ikke samtidig.
Nordgående retning spærres 12.-14. maj
Forskallingen fjernes over det nordgående spor, og her må trafikanterne køre via fra- og tilkørslerne mellem 18:30 og 06:00 fra mandag den 12. maj til onsdag den 14. maj.
Sydgående retning spærres 14.-17. maj
Forskallingen fjernes over det sydgående spor derefter, og her må trafikanterne køre via fra- og tilkørslerne mellem 18:30 og 06:00 fra onsdag den 14. maj til lørdag den 17. maj
Hjemmeværnet vil være til stede i de første aftentimer for at sikre så god afvikling af trafikken over Østbirkvej som muligt. Der kan opstå lettere kø, men Vejdirektoratets erfaring fra de seneste lignende spærringer på projektet viser, at afviklingen kan forventes at forløbe fint.
|
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk |
Nøgleord
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rute 8 skal have ny asfalt ved Gislev1.4.2026 16:19:32 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte asfalten på rute 8 ved Gislev. Det kommer til at ske fra onsdag 8. april og cirka to uger frem.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på rute 8 ved Faaborg1.4.2026 16:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 7. april begynder Vejdirektoratet at udskifte asfalt på rute 8 ved Faaborg. Arbejdet forventes at tage en uge.
E47 skal have ny asfalt ved Lellinge1.4.2026 12:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udskifte den nedslidte asfalt på E47 Sydmotorvejen mellem Lellinge og Haslev. Det sker i perioden fra 7. april til 15. maj. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Hjallerup31.3.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 13. april og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Frederikshavnmotorvejen ved Hjallerup.
Broarbejde på Næstvedvej ved Vetterslev30.3.2026 09:30:00 CEST | Nyhed
Fra mandag 13. april og to uger frem udfører Vejdirektoratet arbejde på landevejsbroen over Suså mellem Ringsted og Næstved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum